
Sekretariatet
Stevns Erhverv drives af et sekretariat og er ledet af en bestyrelse, som vælges af medlemmerne på den årlige generalforsamling. Sekretariatet er Stevns Erhvervs ekspertise og din indgang til viden og vejledning. Vi er også din indgang til indflydelse, hvis du gerne vil tale erhvervspolitik og vi arbejder målrettet på at skabe relevante kurser, forløb, foredrag og netværk for medlemmerne samt gode muligheder for samarbejder mellem medlemmerne.
Mød vores specialister

Thomas er daglig leder af sekretariatet og står for alt det praktiske i forhold til at få foreningen til at køre.
Han har det erhvervspolitiske overblik – helt nede på jorden. Han arbejder målrettet for, at medlemmernes stemme bliver hørt og at der er et godt samarbejde mellem Stevns Erhverv og Stevns Kommune.
Thomas arbejder med virksomhedsudvikling og sidder med i Stevns Kommunes 360-graders panel. Han er certificeret i at lave personlighedsprofiler ud fra Insights systemet. Det er muligt at hyre ham ind, til at køre dig og dine medarbejdere igennem forløbet.
Thomas er også sekretær for Udviklingsforløb for Ejerledere og for Strøby Egede håndværkerne.

Det starter med en idé – uanset om du er iværksætter, nystartet virksomhed eller godt etableret. Og hvis du har brug for at teste den ides forretningspotentiale, så kan Peter hjælpe.
Peter har en solid erfaring fra både nationale og internationale virksomheder. Han ved hvilke knapper der skal trykkes på og hvilke håndtag, du kan skrue på, for at udvikle din virksomhed. Peter er vandt til at vende tingene på hovedet og anskue dem for en lidt anden vinkel, så nye muligheder kommer frem.
Peter står for at udvikle virksomhedernes forretning; arbejde med økonomi og strategi, finde de rigtige tilbud og støtte gennem det, der er svært. Han er indgangen til de mange tilbud, der findes i erhvervsfremmesystemet.

Marie Bisschop-Thomsen
Kommunikations- og Marketingkonsulent
Marie er vores skarpe pen, grafiker, webredaktør, fotograf og filmklippe. Hun arbejder med kommunikation og markedsføring, og sidder bl.a. med vores kommunikation til jer. Du har måske haft besøg af hende til interview eller set vores magasin og nyhedsbrev.
Marie er klar, hvis du har brug for hjælp til at blive tydelig og klar på din kommunikationsstrategi, så den spiller bedst mulig sammen med din forretning. Det gælder både i forhold til den direkte kontakt, annoncer, nyhedsbrev, videoer på sociale medier, dine produkter og din hjemmeside.
Marie har også en fod i ESG rapportering og bæredygtig omstilling. Hun tilbyder vejledning i, hvordan du begynder din rejse og kommer i gang med konkrete grønne tiltag. Det kan fx være ved at få en kortlægning gennem Bæredygtighedshjulet.
Marie er sekretær for Netværk for Soloselvstændige og Erhvervskvinder Stevns.

Cathleen elsker turisme, hun elsker at være vært og sikre at vi kan tilbyde det bedste af det bedste – ikke kun som enkelte virksomheder.
Turismen er en vigtig brik i at løfte erhvervsudvikling og derfor arbejder Cathleen målrettet på at udvikle turismevirksomhederne og gøre hele erhvervet mere robust. Hun driver flere netværk bl.a. Overnatningsnetværket, Oplevelsesnetværket og Restaurationsnetværket.
Hun har fingeren på pulsen og ved hvor fremtidens turisme bevæger sig hen, hvilke trends vi skal holde øje med og hvordan Stevns kan bruge det konkret. Hun har et indgående kendskab til alle de værktøjer, som turismevirksomhederne skal bruge fx bookingportaler.
Cathleen ar også bylivskoordinator og arbejder med udviklingen af byerne i Stevns kommune. I første omgang er vi startet i Store Heddinge. Det er en del af den erhvervspolitiske indsats om at Stevns skal have attraktive bymidter.

Mette har to roller i Stevns Erhverv. Hun er vores detektiv, der undersøger, udforsker og afsøger mulighederne for projektmidler. Hun har styr på hvilke fonde og puljer, der er relevante for os og hvordan en god ansøgning skal stykkes sammen.
Vi arbejder enten med egne projekter eller ved at samarbejde med andre. Det kan være i international sammenhæng.
Hvis du overvejer at søge fonds- og puljemidler til at virkeliggøre et projekt, så kan Mette hjælpe med afklaring af projektet, gennemgang af ansøgning og afdækning af mulige puljer.
Mettes anden rolle er som erhvervsplaymaker. Hun står for samarbejdet mellem skolerne og erhvervslivet i Stevns. det er en del af det erhvervspolitiske mål om fremtidens arbejdskraft.

Bliv medlem af Stevns Erhverv
Stevns Erhverv består af omkring 200 medlemmer. Du kan også støtte op om Stevns Erhvervs arbejde og få indflydelse på erhvervslivet i dit lokalområde.
Styrk din viden og dit netværk
Arrangementer
Bliv en af noget større på Stevns
Medlemmer
Årlige arrangementer
%
Noget genialt
Meld dig ind i Stevns Erhverv
Som medlem af Stevns Erhverv har du nem adgang til en lang række fordele, spændende arrangementer og et stort lokalt netværk af lokale erhvervsdrivende.
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen som medlem af Stevns Erhverv.
Kontakt
Stevns Erhverv
Tinghuset
Algade 8
4660 Store Heddinge
Telefon: 24 76 40 01
E-mail: info@stevnserhverv.dk
CVR. nr. 34001227