Stevnske virksomheder har travlt med at vækste. Hele 5 lokale virksomheder fik tildelt Børsens Gazellepris, som gives til virksomheder, der imponerer med deres vækstrater. De fem virksomheder er LMteknik Aps, Kok Med Kul På ApS, BN Plast Teknik ApS, Skovslund-Bernth VVS & GAS ApS og Exsequi ApS.

Der var ros over hele linjen ved ceremonien med Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune, da 5 stevnske Gazeller blev fejret for deres flotte indsats og vækst de seneste år. Børsens Gazellepris gives til virksomheder, som i fire år har haft positivt resultat og har fordoblet deres omsætning i perioden.

SB VVS_800x532

Palle Skovlund og Henrik Bernth fra Skovlund-Bernth VVS & GAS ApS modtager blomster og en flaske bobler i anledning af at modtage Børsens Gazellepris.

Henrik Bernth og Palle Skovlund, der for 3 år siden gik sammen om at danne Skovlund-Bernth VVS & GAS ApS har begge prøvet at få Gazellepriser før, men det lader de sig ikke stige til hovedet:
-Vi tænker ikke så meget over det i hverdagen, men det er da rart at få et skulderklap, siger Palle Skovlund.

At turde tænke stort
Også virksomheden LMteknik ApS har prøvet proceduren før, hvor ejer Lars Muhlig modtog Gazelleprisen til kåring i København. Han mener, det skyldes virksomhedens mod til at tænke stort:

-Vi er ikke bange for at prøve noget nyt. Når man har nogle år på bagen, så er man ikke så bange for at prøve nye ting, og vi er ikke bange for at tænke stort, fortæller Lars Muhlig.

 

Borgmester Anette Mortensen lykønsker Lars Muhlig fra LMTEKNIK ApS.

Borgmester Anette Mortensen lykønsker Lars Muhlig fra LMteknik ApS.

Fuld fart fremad
Erhvervschef Thomas Christensen fra Stevns Erhvervsråd havde også rosende ord til virksomhederne:

-Det er rigtigt godt gået, og det er vigtigt for Stevns, at virksomhederne vokser, skaber arbejdspladser og laver investeringer lokalt. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har rigtigt mange helt små virksomheder i Stevns, så det er både meget positivt og bemærkelsesværdigt, når I vælger at skabe noget større.

 

 

Her er en liste over Gazelle-virksomhederne:

LMteknik ApS

Kok Med Kul På ApS

BN Plast Teknik ApS

Skovslund-Bernth VVS & GAS ApS

Exsequi ApS