
Vi udvikler Destination Stevns
I fællesskab løfter vi turismen
Stevns Kommune har stort fokus på at udvikle turismen. Til at hjælpe med at løfte denne opgave, er der indgået et samarbejde med Stevns Erhverv, som har ansat en specialist i erhvervs- og destinationsudvikling inden for bæredygtig turisme.
Målet er at sætte Stevns på landkortet som et af de bedste steder at besøge og holde ferie i Danmark, både som dansk og udenlandsk turist – dog med henblik på at turismen biddrager positivt til en social, økonomisk og miljømæssig udvikling, så turismen er bæredygtig, og dermed til glæde og gavn for lokalsamfundet.
Arbejdet om at sætte Stevns på landkortet, kan kun gøres ved en fælles indsats. Sammen med frivillige organisationer, foreninger og vores lokale erhvervsaktører, arbejder Stevns Kommune, Stevns Erhverv, Stevns Turistforening, Stevns Klint Verdensarvkontor og vores destinationsselskab Visit Sydsjælland & Møn målrettet mod at skabe de bedste forudsætninger for en bæredygtig turismeudvikling. Alle har en vigtig rolle, og det er derfor vigtigt at vi arbejder tæt og understøtter hinanden således, at vi trækker i samme retning.
Stevns Erhverv’s turismekonsulent supporterer Visit Sydsjælland & Møn i markedsføringen af Stevns overfor danske og udenlandske turister. Som turismevirksomhed kan destinationsselskabet markedsføre dig på deres forskellige medieplatforme, bl.a. www.destinationstevnsklint.dk som er den officielle turismeside for alle oplevelser i Stevns. Hvis du gerne vil med på siden, eller har gode idéer til andre ting der kunne være på turismesiden, så kontakt Stevns Erhverv’s turismekonsulent.
Kalender
Arrangementer med turismefokus
Grundkursus for nye og gamle partnere - 30 august 2023
30. august 2023
kl. 9.00-13.00
Kom med til fire timers grundkursus for nye og gamle partnere med Stevns Klint. Her hører du om, hvorfor Stevns Klint er verdensarv, hvordan vi passer på klinten og området, og hvad Stevns Klint Partnere går ud på.
Tilmelding til eva@stevnsklint.dk
Partnerdag og Oplevelsesnetværk - 28. september 2023
28. september 2023
Kom med til årets store partnerdag og i forbindelse hermed Stevns oplevelsesnetværk.
Mere information følger.
Tjek på turismen - 1. november 2023
1. november 2023
Vi holder vores halvårlige møde, hvor vi tager pulsen på turismen, og hører om nye projekter og muligheder.
Mere information følger.
Oplevelsesnetværk - 12. december 2023
Mere information følger.
Workshops hos Visit Sydsjælland & Møn - hele 2023
Vores destinationsselskab tilbyder en række workshops i 2023. Her får du muligheden for at blive klogere på en bred vifte af emner lige fra hvad godt content er, det gode værtskab, kropssprog og meget mere.
Som turismevirksomhed er det gratis at deltage.
- 2. marts 2023: Content v/Betina Otzen og VisitSydsjælland-Møn
- 16. marts 2023: Værtskabskompasset v/Charlotte Emmery
- 23. marts 2023: Kommunikation om bæredygtighed v/Betina Otzen
- 30. marts 2023: Kropssprog – en del af det gode værtskab v/Charlotte Emmery
- 27. april 2023: Hvordan formidler vi det gode værtskab gennem historier? v/Philip Mumgaard og Julia Hunt
- 11. maj 2023: Når gæsten kræver handling fra dig – den gode service og oplevelse v/Philip Mumgaard
Læs mere og tilmeld dig her: https://www.sydkystdanmark.dk/workshops
Oplevelsesnetværk
Vi har samlet alle med interesse for at skabe oplevelser, både for danske og udenlandske turister, i et socialt og fagligt oplevelsesnetværk. Formålet er at etablere et socialt forum, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende, så vi bl.a. kan henvise til hinanden, skabe nye samarbejder på kryds og tværs og få idéer, inspiration og sparring på, hvordan man bedst udvikler sin egen virksomhed, forening eller lign, i regi af oplevelsesøkonomi. Vi udveksler viden, erfaring og gode tips – og spiller hinanden bedre.
Oplevelsesnetværket består af knap 50 medlemmer, og vi mødes ca. 3-4 om året, på forskellige lokationer lokalt, og temaet varierer gang for gang. Netværket har tidligere været inviteret ind hos Danhostel Stevns, Stevns Klint Experience og Kulturhuset Harmonien. Hvis du er interesseret i at lægge hus til et arrangement så kontakt turismekonsulenten i Stevns Erhverv.


Tjek på turismen
To gange om året, hhv. i forår og efterår mødes turismevirksomhederne – og alle andre med interesse for turisme, for at skabe et overblik og indblik i turismen i Stevns Kommune. Stevns Erhverv faciliterer mødet i samarbejde med Stevns Kommune, Stevns Klint Verdensarvkontor og Visit Sydsjælland & Møn.
Læs om sidste møde, i foråret 2023 – her
Jeg er klar til at hjælpe
Book et møde

Cathleen er turismekonsulent i Stevns Erhverv, og udover at være cand.mag. i bæredygtig turisme, så har hun 12 års erfaring både fra ind- og udland med at arbejde med turisme, særligt fra hotel- og rejsebranchen. Spørger du Cathleen, så findes der 192 forskellige former for turisme, så der er mange muligheder som virksomhed for at få fat i danske såvel som udenlandske turister. Uanset om du er rendyrket turismevirksomhed, leverandør hertil eller blot driver virksomhed i Stevns, så kan du have glæde af at tale med Cathleen, som helt sikkert kan hjælpe dig med at drage fordel af det potentiale Stevns har i turismeregi.
Du er altid velkommen til at maile, ringe eller booke et møde med Stevns Erhverv’s turismekonsulent, Cathleen. Mødet kan både være på tlf., online eller fysisk. Det er op til dig.
Nyheder om turisme
Bliv opdateret om de sidste nyheder inden for turismebranchen.
Analyser og manualer
Viden, til dig der vil udvikle din virksomhed.
Stevns Outdoor & Vandsport
Stevns Outdoor & Vandsport skal gøre Stevns til en outdoor destination, der er værd at rejse efter.
Alternative Overnatningsformer
Projektet skal beskrive den lovgivning, som aktørerne møder, når de ansøger om at etablere alternativ overnatning i naturen.
Strategisk samarbejde
Vi udvikler turismen i samarbejde med Stevns Klint Verdensarvkontor, Visit Sydsjælland & Møn og Erhvervshus Sjælland.
Verdensarvspartner
Som Verdensarvspartner hjælper du til at styrke turismen og udbredelsen af historien om Stevns Klint, som i dag er UNECSO Verdensarv.
Samtidig bliver du en aktiv del af et stort fællesskab, som sammen arbejder for at styrke oplevelsen af Stevns. Til gavn for dig, til gavn for alle.

Vores viden er din fordel
Mød Stevns Erhverv



Marie Bisschop-Thomsen
Kommunikations- og Marketingkonsulent



Netværk, viden og fællesskab
Bliv en del af noget større i Stevns
Medlemmer
Årlige arrangementer
%
Genialt
Skyd genvej til viden og netværk
Meld dig ind i Stevns Erhvervsråd
Som medlem af Stevns Erhvervsråd har du nem adgang til en lang række fordele, spændende arrangementer og et stort lokalt netværk af lokale erhvervsdrivende.
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen som medlem af Stevns Erhvervsråd.
Kontakt
Stevns Erhverv
Tinghuset
Algade 8
4660 Store Heddinge
Telefon: 24 76 40 01
E-mail: info@stevnserhvervsraad.dk
CVR. nr. 34001227