Tilskud til udvikling af din virksomhed

Fundraising kan for nogen iværksættere og virksomheder være en attraktiv måde at arbejde med udvikling af nye produkter, virksomheden eller få tilskud til grønne løsninger som solceller. Der er som udgangspunkt rigtig mange midler at søge både i danske offentlige og private fonde, men det kan være svært at komme i gang, for hvor starter man?

Mette Lerdorf, der er projektkonsulent i Stevns Erhverv giver dig her en guide til hvordan du starter med fundraising som privat virksomhed.

Kom godt i gang:

  1. Inden du finder puljen kan det være en god ide at overveje om det du vil søge midler til er et virksomhedsrettet eller almennyttigt projekt. Virksomhedsrettede projekter kan fx være støtte til produktudvikling, kompetenceudvikling og investeringer i udstyr mv., mens almennyttige projekter gavner en bredere målgruppe og har typisk ikke et økonomisk formål.
  2. Find den rigtige fond eller pulje
    • Erhvervshus Sjælland har en række puljer til udviklingen af virksomheden, som blandt andet kan gå til rådgivning, kompetenceudvikling og investeringer i udstyr
    • Innovationsfonden har puljer til innovative projekter i både små og store virksomheder
    • LAG-midler giver støtte til erhvervsudvikling, der skaber vækst, jobs, øget turisme og grøn omstilling.
    • Stevns Kommune har et par puljer primært til almennyttige projekter inden for kultur og turisme
    • Derudover findes der en række private fonde, som støtter primært almennyttige projekter. Legatbogen.dk, er en af de databaser, som kan benyttes i søgningen
  3. Er der et match
    Derefter trin er at undersøge om du, og projektet lever op til de krav, der stilles fra fondens eller puljens side. Vær sikker på at der er et match inden du udarbejder en projektbeskrivelse
  4. Projektbeskrivelsen
    Lav en beskrivelse af projektet som forklarer de 5 Hv’er – hvad, hvorfor, hvordan, hvem, hvornår og et budget, der passer til beskrivelsen
  5. Tålmodighed
    Husk at have tålmodighed, når du afventer svar. Nogen puljer kan være lang tid om at afgøre ansøgningerne. Det kan være fristende at gå i gang før, men vær opmærksom på om du kan trække eventuelle udgifter ind i projektet, hvis de ligger før et tilsagn. Et andet sted tålmodigheden kommer i spil kan være ved udbetalingen af midlerne. Nogle puljer udbetaler først det fulde beløb, når projektet er slut, så det kan kræve en god likviditet.

Et godt tip er at tage et møde med puljen eller fonden inden du sender en ansøgning afsted. Det kan spare dig for meget tid – både om dit projekt passer i forhold til fonden og du kan få lidt tips og tricks til hvad de leder efter i projekterne, når de læser ansøgningerne igennem.

Kontakt mig meget gerne, hvis du vil have hjælp, sparring eller input til at komme i gang med fundraising til din virksomheds udvikling. Eller hvis du gerne vil have uddybet de fem råd.

Mette Lerdorf, mail mette@stevnserhverv.dk

Spørg mig

Mette Lerdorf

Mette Lerdorf

Projektkonsulent

Bliv medlem af Stevns Erhverv

Stevns Erhverv består af omkring 200 medlemmer. Du kan også støtte op om Stevns Erhvervs arbejde og få indflydelse på erhvervslivet i dit lokalområde.