Som iværksætter hører man ofte opfordringen “work smarter, not harder”. Men vi ved også, at der brug for begge dele. Der skal både træffe kloge beslutninger, og løses et væld af opgaver, før virksomheden er en succes. Så hvordan kan der lave en handlingsplan, som hjælper os til at få gjort det rigtige først?
Når en virksomhed skal startes fra bunden eller bringes til vækst, er der – bogstaveligt talt – tusindvis af små og store opgaver, der skal løses, før visionen kan blive realiseret. Den mindre rutinerede iværksætter tror ofte, at den vigtigste forudsætning for at få succes med sin forretning er at få den gode idé. Den mere erfarne iværksætter ved, at det vigtigste ikke er, hvem der kan få en god idé, men hvem der er i stand til at udføre den. Det er evnen til at handle, der gør forskellen, og derfor er én af de vigtigste udfordringer at identificere, hvilke opgaver, der skal løses – og at bestemme, hvilke der skal løses først, for at vi kan komme videre.
Emotionelle barrierer for handling
Men nogle gange er der noget, der holder os tilbage – emotionelle barrierer, der afholder os fra at gå i gang med opgaverne og sætte de nødvendige handlinger i værk. I værste fald kan disse barrierer være årsagen til, at nogle iværksættere aldrig får startet virksomheden – eller at erfarne iværksættere, der allerede er i gang med virksomheden, ikke får udnyttet dens fulde potentiale.
Årsagerne kan være flere. Det kan være, at man slet og ret mangler inspiration til at gå i gang med opgaverne, eller at man mangler tilstrækkelig selvtillid til at gå i gang, fordi man simpelthen ikke ved, hvordan opgaverne skal løses. Det kan også være at, man mister handlekraften af ren og skær overvældelse af mængden af opgaver.
Mens nogle iværksættere i denne situation forfalder til passivitet, reagerer andre ved at fordybe sig i at skrive en alt for lang forretningsplan. At skrive en forretningsplan kan føles som den eneste måde at få overblik over, hvad der skal gøres – og har man en længerevarende uddannelse, er dét at skrive en rapport noget, man er blevet trænet i og er derfor et område, hvor man føler sig på hjemmebane. Men faren ved at fokusere al sin energi på at skrive en forretningsplan er, at man glemmer at handle, man glemmer, at søsætte initiativer, der kan få virksomheden ud over rampen. At skrive forretningsplanen indebærer nemlig som oftest en meget analytisk tilgang til dét at starte forretning.
Men der findes et alternativ til forretningsplanen. En kreativ tilgang til forretningsudvikling, der handler om at skabe forretningen gennem handling.
Syv Trin skaber kreativ forretningsudvikling
En måde at få overblik over, hvilke handlinger der skal udføres, er at opdele dem i nogle overskuelige kategorier. Dette er gjort i modellen “Syv trin i kreativ forretningsudvikling”, som viser forskellige typer af handling, som vi omgående kan gå i gang med for at bringe vores virksomhed et skridt fremad. De Syv Trin illustrerer de handlinger, som alle succesfulde iværksættere på et eller andet tidspunkt i forløbet har foretaget sig.
Trin nr. 1: Inspiration der giver idéer
Den første eksempel på, hvad iværksættere gør, når de starter en virksomhed eller skaber vækst i den, er at søge inspiration. At søge inspiration er både vigtigt i begyndelsen, når vi skal finde på forretningsidéen, og efterfølgende, når ideen skal videreudvikles og gøres bedre.
At søge inspiration kan indebære, at vi laver en brainstorm med os selv eller andre, som skal resultere i flest mulige grene på et mindmap, eller post-it notes på en plakat. Vi kan også lade os inspirere af bøger, magasiner eller online medier, der viser, hvordan andre har grebet det an eller inspirerer os til at tænke i nye baner. Endelig kan dét at søge inspiration også indebære at finde tid og rum til at reflektere over idéer. De helt rigtige idéer kan opstå både i badet, i toget, på bogcaféen eller i skoven.
Hvis vi er i tvivl om, hvordan vi får virksomheden løftet et skridt fremad, er dette trin altid godt at starte med. Efter få minutter vil der sikkert allerede komme friske idéer til opgaver, som vi måske straks har lyst til at gå i gang med. Og det er intentionen med at blive inspireret.
Trin nr. 2: Research der giver viden
Hvis vi allerede har fundet den rette idé – eller har alt for mange idéer –er det ikke inspiration, der er brug for, men viden. For mange iværksættere er måden at skabe en stærk virksomhed derfor at lave research på, hvordan noget bedst skal gøres, og hvordan andre har gjort. For langt de fleste brancher og produkter er det muligt at finde ud af hvordan andre iværksættere har gjort, og dermed gør vi det lettere for os selv.
At lave research indebærer først og fremmest at bruge en masse timer på Google research. Aldrig før har det være så let for os som iværksættere at indsamle viden, se på konkurrenter, og finde frem til de rette kontaktpersoner. Og når vi forstår vigtigheden af at bruge denne teknologi, kan vi både skabe bedre virksomheder og undgå at lave en masse unødvendige fejl. Men internettet er ikke det eneste researchredskab, vi har til rådighed. Nogle virksomheder har brug for at lave tekniske undersøgelser eller observation af brugere for at få indsigt i den bedste måde at designe produkter eller services. Andre kan med fordel gennemføre kundeinterviews med potentielle kunder, som f.eks. skal afdække kundens behov, præferencer, indkøbsmønstre og budget. Blot få timers research øger vores indsigt i feltet og styrker vores selvtillid i forhold til at gå i gang med opgaverne.
Trin nr. 3: Analyse der giver beslutninger – Beslutninger der giver fremdrift
For iværksættere, der allerede har lavet arbejdet med at indsamle idéer, viden og informationer i markedet er det næste trin i den kreative forretningsudvikling at bruge den nye indsigt til at træffe beslutninger. Først når man har truffet beslutninger, kan man komme videre med at udføre opgaverne.
Når vi skal træffe beslutninger, skal vi først og gøre os det klart, hvilke beslutningstemaer, vi har på vores mentale dagsorden, eller på en dagsorden, der f.eks. sendes til ens rådgivere, eller bestyrelse. Det kan være beslutninger om alt fra virksomhedens nye navn, til sammensætning af produktsortiment eller valg af markedsføringstiltag. At træffe beslutninger kan indebære at lave analyser, hvor man nærmere skal undersøge alternative valgmuligheder, foretage kalkulationer eller lave en nærmere analyse af risici i forbindelse med en bestemt beslutning.
Hvis vi føler, at vi er gået i stå med udviklingen af virksomheden kan det meget vel være, at mangel på beslutninger er problemet. Her vil en dagsorden over, hvad der er uafklaret være et godt værktøj til at afklare næste skridt. Og hvis vi trods vores analyse stadig ikke er parate til at træffe en vigtig beslutning, bør vi måske i stedet se nærmere på 4. trin i kreativ forretningsudvikling: At få sparring fra andre.
Trin nr. 4: Sparring der giver forbedringer
At få sparring på idéer kan mange gange være en genvej til handling. I stedet for at bruge timer og dage på research er det hurtigere og nemmere at få kontakt til en person, der kender svaret. Denne genvej til viden er især relevant, når det ikke er muligt at researche sig frem til en kvalificering eller forbedring af idéen.
At få sparring indebærer derfor at tage kontakt til eksperter eller nøglepersoner, som har den nødvendige viden eller kender nogen, der har. Men vi kan også få sparring fra andre ligesindede, f.eks. andre iværksættere, der selv kender den situation, vi lige nu står i med vores virksomhed.
Mange iværksættere, der har haft succes, giver ofte som grund, at de på et tidligt tidspunkt fik en mentor – en erfaren eller indsigtsfuld person, som uden beregning står klar til at hjælpe med beslutninger i det daglige. Andre har tidligt etableret en rådgivende bestyrelse – eller en kaffeklub – og samlet en gruppe af forskellige mennesker, der løbende har mødtes og talt om virksomheden.
Hvis man har kastet sig over den udfordring at starte en virksomhed i en branche, hvor man ikke har nogen erfaring, eller har skabt et helt nyt produkt er sparring fra omgivelserne et godt sted at fokusere sin indsats for at forbedre sin idé.
Trin nr. 5: Afprøvning der giver realisme
I stedet for at bruge tid på at lave research, analyser og sparring vælger nogle iværksættere i stedet “bare at gøre det”. De får en idé, og så sætter de den i gang. Ikke fordi de regner med, at resultatet bliver det rigtige, men fordi de mener, at afprøvning i virkeligheden er den mest kreative måde at udvikle idéen og forretningen på.
At afprøve vores idéer i virkeligheden indebærer forskellige tiltag, alt efter hvilken virksomhed, vi har. For produktionsvirksomheder er opgaven at udarbejde en prototype i form af en testversion af produktet eller en miniature, der kan vise kunderne form og funktionalitet. For vidensvirksomheder vil afprøvning måske bestå i at gennemføre et pilotprojekt, hvor kunden orienteres om, at de er prøvekaniner for produktet. Andre muligheder for at afprøve forretningsidéen kan være at lave testleverancer eller gennemføre en brugertest, hvor et antal personer bliver observeret, mens de bruger produktet eller udfylder et evalueringsskema.
Afprøvning i virkeligheden kan være den bedste måde at få kreativt input til at videreudvikle den. Og afprøvning kan også i nogle tilfælde være langt mere effektivt end omfattende research.
Trin nr. 6: Dokumentation der giver overbevisning
I stedet for at afprøve sin idé i virkeligheden, vælger nogle iværksættere at lave en skriftlig redegørelse for deres idé. Det kan være på grundlag af inspiration, research, beslutninger og sparring, men det kan også være det første trin, man kaster sig over som en kreativ måde at afklare sine idéer. Dokumentationen af forretningsidéen kan være i form af den traditionelle forretningsplan, der skrives til potentielle investorer eller banker, men det giver mere mening for virksomhedens udvikling at bruge tiden på at producere dokumentation til dens kunder. Med dokumentation bliver vi mere overbevisende – overfor både kunder, samarbejdspartnere, investorer osv.
At lave dokumentation indebærer at skriftliggøre forskellige typer information. Det, der skal skrives til kunder kan f.eks. være produkt-specifikationer eller teknisk dokumentation, der kan give kunden fakta om, hvad vi leverer. Dokumentation kan også bestå i at formulere tekster til brug i forskellige former for kommunikation med kunder, herunder til virksomhedens website, brochurer eller projektbeskrivelser.
Hvis vi har brug for at overbevise andre om kvaliteten af vores forretningsidé, produkter og services, kan vi producere denne dokumentation og overveje, om dokumentationen kan blive bedre ved først at udføre andre af de fem foregående trin til kreativ forretningsudvikling.
Trin nr. 7: Præsentation der giver salg
Et gammelt ordsprog lyder at “man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt”. Ikke desto mindre er det noget, som iværksættere ofte gør, og som de slipper godt afsted med. I praksis sker det, når en iværksætter arrangerer møder med kunder, før idéen er færdigudviklet eller før, man er klar til at levere – noget man sagtens kan gøre, så længe kunden er klar over, at man så at sige først går ud for at skyde bjørnen når man har ordren på skindet i hus.
Når vi skal lave en præsentation til en mulig kunde, kan vi f.eks. vælge at starte med at få udviklet en grafisk identitet. Dette indebærer alt fra design af logo og visitkort til udarbejdelse af skabeloner for produkt-ark og andre salgsmaterialer, og – for de mest professionelle – at vælge typen af illustrationer og fotos, der skal underbygge indtrykket af virksomheden.
Hvis vi står i den situation, at forretningsidéen ikke kan sættes i gang, før vi ved, om kunderne vil købe, giver det god mening at starte med at lave en salgspræsentation – en præsentation, der er så god, at kunderne ikke kan sige nej til at lægge en ordre, selvom produktet endnu ikke er blevet udviklet eller produceret.
Vælg din egen rækkefølge og prioritering
De Syv Trin i Kreativ Forretningsudvikling er ovenfor præsenteret i vilkårlig rækkefølge – det vil sige, at der ikke er nogen opskrift på, hvad vi først skal gå i gang med, fortsætte med og afslutte med. Det er op til os selv at prioritere opgaverne ud fra temperament og intuition. Og det er ikke engang sikkert, at der overhovedet er behov for at inddrage alle syv trin i forretningsudviklingen.
Men De Syv Trin hjælper med at inspirere til områder, vi ikke har tænkt over og til at skabe en struktur, der kan understøtte vores kreativitet. Ofte bliver vi mere kreative, når vi får en ramme, vi kan udfolde os indenfor.
Syv faldgruber
Samtidig med at de syv trin kan indeholde stor inspiration til at foretage vigtige handlinger, indeholder de også en farlig faldgrube. I stedet for at resultere i kreativ forretningsudvikling, kan de resultere i komplet stilstand. Dette sker, hvis vi i stedet for at gribe til handling på flere forskellige trin kommer til at fordybe os for meget på et enkelt område:
Hvis vi fokuserer for meget på inspiration, kan vi stå med flere idéer, end vi kan overskue at føre ud i livet. Og tilsvarende kan vi drukne i research, hvis vi forsøger at få vished om alt. Også overdreven fokus på at træffe mange hurtige beslutninger kan blive et problem, hvis vi ender med at træffe dårlige beslutninger p.g.a. manglende information. Selv sparring kan vi få for meget af, hvis vi lytter for meget til det andre siger, i stedet for at følge vores egen intuition. Lytter vi i stedet for meget til vores egen intuition og går i gang med afprøvning af vores idéer, før de er blevet udviklet tilstrækkelig grundigt, risikerer vi at miste troværdigheden hos kunderne. Og vil vi være overbevisende ved at have grundig dokumentation, kan vi ende med at bruge for meget tid på at skrive om ideen i stedet for at udføre den. Og endelig kan vi ved at fokusere for meget på præsentation glemme at udvikle et godt produkt og derved fremstå utroværdig.
Pointen med at opremse disse faldgruber er, at vi for at lave kreativ forretningsudvikling skal gøre det hele, gøre det i den rigtige rækkefølge og at gøre det hele godt. Men det er ikke svært, og det ved vi, fordi masser af andre iværksættere har gjort det og er lykkes med det.
Kilder: ivaerksaetteren.dk