Nu har du muligheden, for at gøre din stemme gældende.

Stevns Erhverv, Stevns Kommune og DI, inviterer til Erhvervspolitisk Dialogmøde tirsdag d. 29. september kl. 17-21.

Dit livsværk, dit forretningsgrundlag og dit lokalsamfund – det er dét, som vi skal tale om. Vi vil gerne høre om alle de muligheder og udfordringer, som du ser og oplever mens du driver virksomhed i Stevns.

Vi ved, at mange har idéer til, hvordan tingene kan gøres lettere eller bedre. Det er netop formålet med dialogmødet, at du skal have mulighed for at komme til orde. Vi har samlet bestyrelsen fra Stevns Erhverv, bestående af meget forskellige, men dygtige erhvervsfolk. Og dine lokalpolitikere fra Udvalget for Job, Social og Fritid. Alle er klar til at tale erhvervsudvikling i Stevns med dig.

Alt du skal gøre, er at møde op helt uformelt og gribe chancen for en god samtale med lyttende ører.

Dialogmøde fra 17-21 i Retssalen i Tinghuset

På mødet tager vi en snak om erhvervsudviklingen og visionerne for Stevns kommune på erhvervsområdet sammen med Stevns Kommune. 

Vi bruger også aftenen til at dykke ned i analysen for Lokal Erhvervsvenlighed fra DI. Her vil vi igen gerne høre fra dig. Hvorfor har du givet de point, du har? Hvad skal der til for at vi scorer bedre til næste år. Hvilke forandringer eller tiltag så du gerne, at kommune og erhvervsforening tager?

Til sidst får du mulighed for at stille generelle spørgsmål til Stevns Kommune og Stevns Erhverv. Det kan også være, at du har input til, hvordan noget kunne være anderledes eller blive bedre.

Vi håber, at du har tid og mulighed for at lægge vejen forbi. Det skal nok blive super hyggeligt! Vi glæder os til at se dig!

Detaljer om arrangementet

Tid: tirsdag d. 29. september kl. 17-21

Sted: Tinghuset, Algade 8, Store Heddinge

Pris: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding

Kontakt: direktør Thomas Christensen for mere information: thomas@stevnserhverv.dk

Spørg mig

Thomas Christensen

Thomas Christensen

Direktør

Den eksisterende Erhvervspolitik 2024-2027

Stevns skal være grønnere:

  • Grøn forretningsudvikling af virksomheder med fokus på flere bundlinjer
  • Realisering af målene i Stevns Kommunes klimaplan
  • Flere grønne udbud fra Stevns Kommune

 Attraktive Bymidter:

  • Bylivskoordinator forankret i Stevns Erhverv til at hjælpe alle, der vil skabe liv og events i bymidten
  • Organisering af frivillige og grej til events
  • Forretningsudvikling af detailhandlen for at skabe vækst, udvikling og nye muligheder for butikkerne
  • Optimering af bymidten for at skabe mere liv og ophold herunder tilkørsels- og parkeringsforhold
  • Udnyttelse af tomme lokaler og tiltrækning af nye butikker

 Fremtidens arbejdskraft:

  • Erhvervsplaymaker forankret i Stevns Erhverv til at binde skoler og virksomheder sammen
  • Skole- og virksomhedssamarbejde om at øge skoleelevers kendskab til uddannelse og arbejdsmarked
  • Samarbejde om at udbyde flere fritidsjob til unge

Lettere at drive virksomhed:

  • Fokus på at øge placeringen i DI’s analyse over kommunal erhvervsvenlighed og virksomhedernes tilfredshed med Stevns som erhvervskommune
  • Adgang til gratis vejledning i Stevns Erhverv for alle virksomheder
  • Enkel og let adgang til Stevns Kommune for alle virksomheder