Den 27. september 2026 kommer der nye regler for grøn markedsføring i EU. Det har vores kommunikations- og markedsføringskonsulent Marie Bisschop-Thomsen været på seminar hos Dansk Erhverv for at blive klogere på
Pas på med grafikker, mærker og logoer
En af de nye regler, som du særligt skal være opmærksom på, er at reglerne ikke kun gælder for tekst. Det gælder for al din kommunikation og markedsføring i både tekst, lyd og billeder/film.
Noget, som de nye regler slår ned på, er grafikker, der kan ligne certificeringer som fx svanemærket. Så har du lavet din egen smarte grafik, der ligner et mærkat med teksten ”lokalt fra Skåne” med grønne marker, så er det ikke længere lovligt at bruge. Netop det, har ICA i Sverige gjort og de er nu i fuld gang med at ændre hele deres markedsføring.
Du skal kunne dokumentere alt – og det skal være let at finde
Noget andet, der er blevet strammet op på, er hvor let det er for dine kunder at finde din dokumentation. Tommelfingerreglen er: din kunde skal være informeret inden køb. Så dokumentationen for dine påstande, skal være let at finde og let at forstå.
Hvis du bruger dokumentation fra din leverandør, så har du et ansvar for at den er rigtig. Dansk Erhverv lægger op til, at virksomhederne begynder at stille krav til hinanden og sikre sig, at den viden der bliver givet videre, er rigtig, dokumenteret og inden for reglerne.
Målbare og tidsbestemte mål
Hvis du går ud, og fortæller om dine mål. Fx inden 2030 vil 50% af vores værktøj være elektrisk. Så skal du have en klar plan, der siger hvor og hvordan du vil opnå det mål.
Planen skal være offentlig, let at finde og til at forstå for gennemsnitsforbrugeren.
Det betyder noget for forbrugerne
Med alle de nye regler og frygten for at få en bøde, så kunne man godt få lyst til ikke at sige noget, men det vil også være dumt.
Helt nye tal fra Svanemærket viser, at 81 % af danskerne går op i, hvad de personligt kan gøre for at beskytte miljøet. Det betyder altså også noget, når de vælger produkter, OG du kan dermed øge dit salg ved at fortælle din grønne historie – du skal bare være sandfærdig, troværdig og kunne dokumentere dine påstande.
Vær konkret i det du fortæller
”Men, hvad må jeg så sige?”
Nogle gange kan det være svært at blive klog på, hvad du må sige. Særligt fordi reglerne bygger på det du ikke må.
Generelt handler det om, at du skal være konkret. Fortæl hvad du gør, hvad der gør dit produkt særligt. Og sæt gerne tal på (som du altså har dokumentation for).
Lad være med at opsummere og komme med store forblommede vendinger, som fx at noget er grønt, klimavenligt, miljøvenligt. Det handler også om, at du ikke må sætte grøn folie med blade og træer på din dieselbil.
Har du brug for hjælp til at komme i gang?
Vi vil meget gerne sparre og vejlede dig til at komme i gang med en mere bæredygtig udvikling i din forretning. Det gælder både i forhold til det du selv kan gøre, din kontakt til dine leverandører og din produktudvikling – og så selvfølgelig din kommunikation og markedsføring.
Spørg mig

Marie Bisschop-Thomsen
Kommunikations- og Marketingkonsulent
Bliv medlem af Stevns Erhverv
Bliv medlem af Stevns Erhverv og få adgang til sparring, netværk og viden, der styrker din forretning.
Vi hjælper dig med alt fra puljer og tilskud til markedsføring, strategi og udvikling. Som medlem står du aldrig alene med dine udfordringer - vi er din lokale erhvervspartner.