E-mailmarketing gjort let
De første gode råd, vi giver til iværksættere, der overvejer at starter egen virksomhed, er: undersøg markedet, find din primære kundegruppe og gør noget du er god til. Alt det (og meget mere), har Rasmus Aaberg gjort, da han startede sin virksomhed, BrandBuddy i efteråret 2025.
Han har fundet sit ståsted i et buldrende marked inden for AI-løsninger og han har udviklet et produkt, hvor han kan tilbyde en løsning på en udfordring som mange små- og mellemstore virksomheder har. Samtidig er det inden for digital forretningsudvikling og marketing, hvor han selv har over 15 års erfaring.
Rejsen startede da Rasmus flyttede med sin familie fra København til Strøby Egede for at få lidt mere luft omkring sig. I første omgang, kom han gennem Connect Køge, med i iværksætternetværk og hurtigt gik det op for ham, at der var et marked for e-mailmarketing.
”Der er ikke nogen, der er lettere at sælge til end dine eksisterende kunder. Men mange mindre virksomheder udnytter ikke det potentiale, der ligger i e-mailmarketing, fordi de ikke har tid, råd eller evnerne,” fortæller Rasmus og forsætter, ”samtidig er det blevet muligt at bruge AI til at hjælpe dig – og det er her BrandBuddy kommer ind.”
Hvad er e-mailmarketing
Inden du skal læse mere om, hvad BrandBuddy er for en størrelse, dykke vi lige kort ned i e-mailmarketing. For hvad er det og hvorfor er det så vigtigt? Særligt for små virksomheder.
Det handler grundlæggende om din direkte kontakt til kunderne via e-mail. For langt størstedelen af virksomheder sker det via et nyhedsbrev. Som Rasmus udtrykker det: ”du skal springe algoritmen på sociale medier over og få direkte adgang til dine kunder gennem deres e-mail”.
E-mailmarketing handler om løbende at holde kontakten til dine kunder, skabe loyalitet samt at kunne sælge dem dine produkter og ydelser. En god kundebase og et godt katalog over nyhedsbrevsmodtagere er faktisk reel værdi i din virksomhed.
Men jeg ved ikke noget om e-mailmarketing
Nu vender vi tilbage til BrandBuddy. Det Rasmus har skabt, er et AI værktøj, der kan hjælpe virksomhederne med at skrive og udsende deres nyhedsbrev og dermed gøre e-mailmarketing let og tilgængeligt.
”Jeg har bygget et produkt, hvor det er supernemt at komme i gang og hvor de første udkast til en reel kampagne bliver lavet af AI. BrandBuddy søger din hjemmeside igennem og ud fra den bliver der automatisk genereret et helt årshjul af e-mailmarketing, der er klar til at blive sendt ud,” fortæller Rasmus, der også beskriver BrandBuddy som: en marketingmaskine for virksomheder, der ikke har en marketingmedarbejder ansat.
Afprøvet og testet på rigtig virksomhed
”Jeg har relanceret BrandBuddy her i midten af juni 2026. Den nye version har jeg bygget sammen med Anja fra My Apartment i Køge. Hun har været min testvirksomhed, og meget er bygget ud fra hendes behov og input. Det er nu blevet en god AI drevet e-mailmarketing platform – det er jeg nået i mål med,” fortæller en stolt Rasmus, der kan afsløre at Anja fik 200 abonnementer på den første uge og nu er oppe på over 400.
Lokal begyndelse med lokale kunder
BrandBuddy er nu klar til at komme bredt ud og Rasmus vil gerne starte med lokale kunder.
”Jeg vil gerne kunne onboarde mine kunder personligt og sikre at de kommer godt i gang. Produktet er godt, det virker som det skal og så skal det være en god oplevelse at starte op,” fortæller Rasmus, der også løbende kommer til at inddrage feedback fra kunderne i den videre produktudvikling.
”For mig, er det vigtigt at kunne have et 1-1 forhold til kunderne, så jeg kan holde kontakten og opbygge relation til kunderne. Jeg ved, at for mange vil det også være vigtigt, at du kan få hjælp fra en rigtig person og platformen er dansk.”
Brand Buddy – et verdensfirma fra Stevns
Vi er selvfølgelig nysgerrig på, hvilke drømme og ambitioner Rasmus har for sin virksomhed. Det handler bl.a. om at bygge langsomt op og gerne samme med en investor eller medejer.
”Jeg kunne godt tænke mig at skabe et team på 5-10 medarbejdere engang i fremtiden. Og så langsomt scalere virksomheden op, gerne til noget, der kan blive internationalt med tiden.”
Og de første små skridt i den retning er taget. Rasmus har en deltids-CTO i Tyskland, der hjælper med de tekniske detaljer han ikke selv kan klare med hjælp fra Claude AI.
Er du blevet nysgerrig, kan du læse meget mere om BrandBuddy på deres hjemmeside: https://brandbuddyai.dk/ – klik på deres logo herunder, så kommer du direkte derhen.
Medlems- og interesseorganisation for hele erhvervslivet
Bliv en del af Stevns Erhverv