Stevns Erhvervsråd byder velkommen til Steen Donsby, der som ny presse- og kommunikationskonsulent vil knokle løs på presse- og  kommunikationsopgaverne i Erhvervsrådet.

Steen har baggrund som journalist og tv-fotograf, hvor han kommer med redaktionel erfaring fra bl.a. TV2-Nyhederne foruden en årrække som freelancejournalist og pressekonsulent i private og offentlige virksomheder.

I Stevns Erhvervsråd kommer Steen bl.a. til at arbejde med markedsføringen af et større iværksætterevent, som kommer til at foregå i maj.

Steen kan kontaktes på 24 76 40 01 eller på steen@stevnserhvervsraad.dk.