Customize Consent Preferences

We use cookies to help you navigate efficiently and perform certain functions. You will find detailed information about all cookies under each consent category below.

The cookies that are categorized as "Necessary" are stored on your browser as they are essential for enabling the basic functionalities of the site. ... 

Always Active

Necessary cookies are required to enable the basic features of this site, such as providing secure log-in or adjusting your consent preferences. These cookies do not store any personally identifiable data.

No cookies to display.

Functional cookies help perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collecting feedback, and other third-party features.

No cookies to display.

Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics such as the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.

No cookies to display.

Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.

No cookies to display.

Advertisement cookies are used to provide visitors with customized advertisements based on the pages you visited previously and to analyze the effectiveness of the ad campaigns.

No cookies to display.

30 ansøgninger om at blive partner med Stevns Klint verdensarv er resultatet af gårsdagens kick-off-møde. Der var bundlinjefokus kombineret med idéudveksling og begejstret netværksdannelse imellem deltagerne.

Stevns Klint verdensarv partnerprogram et nyt erhvervstiltag, der linker verdensarv og erhvervsliv ved at skabe et fælles brand for verdensarvsrelaterede produkter, ydelser eller producenter. Programmet udvides løbende og første ansøgningsrunde i sommeren 2016 betragtes som et pilotprojekt. Selvom deadline først er 20. juni kan Site Manager Naja Habermann allerede konstatere, at kick-off har været en succes:

– Vi vidste godt, at der var mange, der gik og ventede på dette initiativ. Men interessen og stemningen de seneste dage har været totalt overvældende. Vi oplever i dén grad, at stevnsborgere, firmaer og foreninger står parat ved startlinjen. Men blikket er også på os udefra, hvor firmaer spørger nysgerrigt til muligheder og planer, der understøtter deres interesser.

Verdensarv skal danne grundlag for vækst

Partnerprogrammet har et stærkt samarbejde med Stevns Erhvervsråd, hvor man øjner stort potentiale og har prioriteret arbejde med partnerprogrammet højt. Det er Connie Duedahl fra bestyrelsen i Stevns Erhvervsråd, der sidder med i partnerudvalget. Hun oplever, som Naja Habermann, at interessen er stor:

– Det er lige nu der skal smedes, imens jernet er varmt. Vi har på få dage fået over 20 konkrete henvendelser fra firmaer udenfor Stevns. Det er et stærkt signal om, at værdien af verdensarv på Stevns ikke er lokalt projekt. Der er et vindue af muligheder lige nu, der ikke må overses. Det skal danne grundlag for vækst i og udenfor Stevns med nye samarbejder, ydelser og produkter. Målet er jo både, at trække folk og virksomheder til Stevns og eksportere produkter, der brander os i resten af verden.

Retningslinjer for partnere

Der er ingen begrænsninger på typen af ydelse, virksomhed, organisation der kan blive partner, men der er af partnerudvalget sat nogle retningslinjer op. Dem kan man læse mere om på www.stevnsklint.org, de primære krav er: 1) Produkt eller ydelse skal have tilknytning til Stevns Klint, og 2) Produkt eller ydelse er af særlig høj kvalitet.
Partnerudvalget består af Udviklingsgruppen Stevns Klint, Stevns Erhvervsråd, Nordisk Center for Fødevarer, Visit Sydsjælland Møn, Stevns Turistforening, Østsjællands Museum og Lokal referencegruppe Stevns Klint verdensarv.

Partnerudvalget er nedsat af Udviklingsgruppen Stevns Klint. Udviklingsgruppen er oprettet at Stevns Kommune og ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for Stevns Kommune, Stevns Turistforening og Østsjællands Museum. Udviklingsgruppen har ansvaret for at virkeliggøre den forvaltningsplan, som Stevns Kommune vedtog som en del af verdensarvsansøgningen, på en måde, som lever op til UNESCOs krav.

På gårsdagens kick-off-møde blev kernefortællingen om Stevns Klint verdensarv præsenteret. Den er central for alle kommende partnere, idet det bl.a. forventes, at partnere er med til at udbrede viden og materiale om kernefortællingen. I går præsenterede geolog og verdensarvsformidler Dorthe Pedersen fra Østsjællands Museum kernefortællingen:

– Stevns Klint er blevet optaget på UNESCO’s liste over verdensarv, fordi et dramatisk kapitel i Jordens historie gemmer sig i klinten. Et ganske tyndt lag af Fiskeler fortæller historien om, hvordan dinosaurerne og halvdelen af alle dyrearter blev udslettet for 66 millioner år siden, da en asteroide ramte Jorden.

Vil du være verdensarvspartner?

Overvejer man at blive partner, er det muligt at få en snak om mulighederne med Naja Habermann, Udviklingsgruppen Stevns Klint, på mobil 20546404 eller Connie Duedahl, Stevns Erhvervsråd, på mobil 29900000. Begge kan også kontaktes med generelle spørgsmål om partnerprogrammet.

Læs mere om partnerprogrammet