I en ellers presset branche har gartneriet Østervang Sjælland ved Varpelev skabt en veldrevet forretning gennem omfattende investeringer i energioptimering og nye maskiner. Det innovative gartneri har fokus på bæredygtighed og et skarpt øje på trends og tendenser på grøntsagsmarkedet.
– Vi er en truet dyreart, siger direktør Peter Krage med et glimt i øjet.
Han har i de sidste seks år stået i spidsen for en af Stevns’ største produktionsvirksomheder, Østervang Sjælland A/S, som årligt producerer 4000 tons grøntsager om året – eller det der svarer til tre agurker pr. dansker.
Østervang Sjælland er en ud af de blot fire store væksthus-tomatgartnere, der er tilbage i Danmark. Peter Krage lægger da heller ikke skjul på, at branchen er udfordret af billigere produktion fra udlandet. Det måtte det tidligere Varpelev Tomatgartneri også sande i 2011, da gartneriet efter 43 år måtte dreje nøglen om.
Peter Krage og to andre ejere, som også ejer et gartneri på Fyn, overtog efterfølgende gartneriet i Varpelev, som i dag er forvandlet fra underskuds- til overskudsforretning.
Mindre energi – mere overskud
– Det er vores investeringer i energioptimering, der har gjort det til en god forretning, forklarer Peter Krage.
Som det første gartneri i Danmark investererede Østervang Sjælland i 2015 i et avanceret solvarmeanlæg, hvor 1.120 solpaneler dækker en stor del af varmeforbruget i det xx m2 store gartneri. Anlægget er tilknyttet store akkumuleringstanke på 4.800 m3, som gør det muligt at gemme varmen til de kolde dage, hvor der er behov for ekstra opvarmning. Samtidig er de gamle drivhuse blevet efterisoleret, vinduerne har fået gardiner, ligesom nye IT-systemer hjælper til en mere effektiv energistyring.
– Vi ser, hvor vi kan spare, og så lukker vi også gartneriet helt ned om vinteren, for det er meget dyrt at opvarme i december og januar, forklarer Peter Krage.
De mange tiltag har betydet, at gartneriet har nedbragt sit forbrug af fossile brændstoffer med op til 60-65%.
– Det kan mærkes, og så skal vi ikke betale afgifter af det, så det er dét, der gør hele forskellen, understreger Peter Krage.
Energioptimeringen er ikke bare en rigtig god forretning. Den går samtidig rigtig godt i hånd med forbrugernes stigende opmærksomhed på virksomhedernes bæredygtighed.
– Det oplever vi en meget stor interesse for, og det næste, der forhåbentlig sker, er, at vi arbejder på, om vi kan blive certificerede bæredygtige, forklarer Peter Krage, der allerede er opmærksom på at begrænse spildproduktion f.eks. gennem et Food Waste-program med Rema 1000, som aftager de krumme agurker, der ellers ikke kan sælges.
Drabelige nyttedyr
Rovmider og snyltehvepse lyder måske umiddelbart ikke som velkomne gæster, men ikke desto mindre spiller de små dyr med de drabelige navne en vigtig rolle på Østervang Sjælland. Et stigende fokus på at nedbringe brugen af sprøjtemidler har fået Peter Krage og hans kollegaer til at gå alternative veje, og her spiller insekterne sammen med bakterier en vigtig rolle i forhold til at bekæmpe skadedyr og virus.
– Det har ikke givet os mindre arbejde end før, men det er meget spændende at styre biologien, forklarer Peter Krage, som har tilknyttet konsulenter udefra til at stå for den del af virksomheden.
Det er de små nyttedyr, der er med til at nedbringe brugen af sprøjtemidler i gartneriet.
Danske gartneriers brug af sprøjtemidler ligger generelt et godt stykke under udenlandske producenters. Derfor håber Peter Krage, at det vil få flere danskere til at vælge den lokale produktion frem for den udenlandske, som også bruger mere energi på transport.
– Danske grøntsager er glade grøntsager, understreger Peter Krage med henvisning til sloganet på de kasser, som står stablet i gartneriets pakkeri.
60 tons løft sparet
I højsæsonen bugner drivhusene på Østervang Sjælland af tomater i alverdens farver og størrelser samt agurker, hvoraf de cirka udgør hver sin halvdel af produktionen. Et andelsselskab i Odense står for at markedsføre og sælge de mange grøntsager, som hver dag bliver pakket i Varpelev og kørt direkte ud til supermarkeder, grossister, storkøkkener og restaurationer over hele Danmark.
Østervang Sjælland tæller seks faste medarbejdere, men i højsæsonen forvandler gartneriet sig til et af Stevns’ største arbejdspladser med 65 medarbejdere, som rejser hertil for at hjælpe til på gartneriet. For at begrænse gartneriets omkostninger til løn har Peter Krage fokus på at erstatte det manuelle arbejde med flere maskiner og robotteknologi f.eks. i pakkeriet. Det betaler sig ikke kun på lønningssiden; Investeringer i vogne og pakkemaskiner sparer medarbejderne for 60 tons løft om året.
Den teknologiske udvikling giver nye muligheder i produktionen.
Tid til auberginer
Det er ikke kun på energi- og produktionssiden, at Østervang Sjælland er innovative; Peter Krage og hans kollegaer eksperimenter også på produktsiden, hvor de prøver at forudsige og dyrke de grøntsager, som bliver populære blandt de danske forbrugere. Derfor har Østervang Sjælland gennem tre år dyrket lilla og hvide auberginer i gartneriets testhus:
– Vi tror, at auberginen bliver meget større i Danmark. Der er flere og flere, der spiser den, fortæller Peter Krage.
Idéerne til nye produkter får gartneriet gennem brancheorganisationer og deltagelse i events flere gange om året, hvor de tester deres grøntsager direkte af på forbrugerne. Senest kunne børn og voksne eksperimentere med grøntsagerne i et madværksted på Roskilde Dyrskue.
– Hvis man giver børn muligheden for tomater og agurker i forskellige farver, er det altid spændende at se, hvad de så vælger, fordi det er som regel også det, de vælger, når de står nede i supermarkedet. Så det er jo med at følge med i de hints, vi får, forklarer Peter Krage.
Østervang Sjælland tester også deres produkter helt lokalt. Kommer man kørende forbi gartneriet har man gennem de seneste otte måneder kunnet stoppe op og fylde poserne med friske grøntsager i en stor vejbod, som også byder på nogle af de sorter, du ikke finder i supermarkedet.
Hvad bliver så det næste skridt for det innovative gartneri fra Stevns? Ifølge Peter Krage kan det meget vel blive emballagen, der skal ændres og ensrettes på tværs af branchen, så det bliver lettere at genanvende plasticen.
– Vi prøver jo hele tiden at følge med i, hvad der sker rundt i Europa, og hvis vi kan reducere noget, så gør vi jo gerne det, slutter Peter Krage.