Stevns Erhverv og AI Denmark inviterer til AI-workshop for ejerledere og SMV’er
Kunstig intelligens er ikke længere fremtiden – det er nu
Som mindre virksomhed står man overfor en række udfordringer: Hvordan arbejder man strategisk med sin markedsføring? Hvilke kunder er mest rentable? Hvordan optimerer man produktionsplanlægningen? Og hvordan skaber man en stærkere markedsposition?
Den gode nyhed er, at AI kan hjælpe med at understøtte en række af disse forretningsprocesser – men kun hvis man ved, hvordan teknologien konkret kan anvendes for virksomheder.
Vores AI Explorer-dag giver dig:
hands-on erfaring med, hvordan kunstig intelligens – med særligt fokus på Generative AI – kan blive dit stærkeste strategiske værktøj.
dybere forretningsindsigt AI kan analysere dine data og give dig klare svar på kritiske spørgsmål: Tjener du faktisk penge på de kunder, du tror du gør? Få værktøjer til at skabe økonomiske dashboards, der giver dig det overblik, du har brug for.
styrket markedsføring Stop med at gætte på, hvad der virker. Lær at bruge AI til at udvikle en sammenhængende kommunikationsstrategi, skabe bedre tekster til forskellige målgrupper, og opbygge et stærkere brand. Fra stillingsopslag der tiltrækker de rigtige medarbejdere til produktinformation der konverterer.
optimerede processer Identificer hvor AI kan frigøre din tid fra rutineopgaver, så du kan fokusere på det, der skaber værdi. Lær praktiske værktøjer til alt fra stemmestyret planlægning i bilen til automatiserede arbejdsgange.
Hvorfor deltage?
Praktisk læring med dit eget udstyr Medbring din computer og arbejd med dine egne data og udfordringer. Du går hjem med konkrete værktøjer og strategier, du kan implementere med det samme.
Støttet af eksperter Dagen afvikles i samarbejde med Stevens Erhverv, AI Denmark, Teknologisk Institut og Industriens Fond.
For hvem?
Denne dag er skræddersyet til ejerledere samt ansatte og ledere i SMV’er i Stevns kommune, der vil udforske AI’s potentiale uden at blive overvældet af teknisk jargon.
Uanset om du driver et bureau, en tømrervirksomhed, en opstartsvirksomhed eller anden service- eller produktionsvirksomhed, vil du få konkrete værktøjer tilpasset din situation.
For virksomheder med + 5 ansatte vil der være mulighed for efterfølgende opfølgning med AI-eksperter, der kan understøtte jeres AI-implementering.
Detaljer om arrangementet
Tid: tirsdag d. 24. juni kl. 9-15
Sted: Retssalen i Tinghuset, Algade 8, 4660 Store Heddinge
Pris: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest 22. juni
Kontakt: direktør i Stevns Erhverv, Thomas Christensen, thomas@stevnserhverv.dk
Spørg mig

Bliv medlem af Stevns Erhverv
Stevns Erhverv består af omkring 200 medlemmer. Du kan også støtte op om Stevns Erhvervs arbejde og få indflydelse på erhvervslivet i dit lokalområde.