
I nye rammer
I 2019 kom sønnen Patrick Christensen ind i virksomheden og har været med til at modernisere dele af virksomheden, skabe et nyt sortiment og optimere indtjening og økonomi. Patrick begyndte bl.a. med at opdatere deres hjemmeside, så den lever op til moderne standarder. Han er også begyndt at bruge sociale medier som markedsføringskanal.
”Vi tog et grundigt kig på vores priser, for at være sikker på, at der blev en reel indtjening og sund økonomi. Der skulle en forholdsvis kraftig prisstigning til før priserne var markedsregulerede,” fortæller Patrick om nogle af de ændringer, der har været helt nødvendige for at sikre virksomhedens overlevelse.
”Vi har kun oplevet, at kunderne har været glade for, at Patrick kom med. De var bange for at virksomheden skulle lukke. Nu fortsætter den” fortæller Hans Jørn, på sin ligefremme stevnske facon. Hans Jørn forsætter fire år endnu og så er det slut.
Specialpaller
”Det kreative ved specialpaller er det sjove. Vi elsker at tage ud og finde løsninger til virksomhederne, som passer lige til dem og gør deres liv lettere,” fortæller Patrick om virksomhedens kerneprodukt.
Pallerne bliver produceret af dansk træ, der kommer fra Rold savværk. De kan levere den rigtige dokumentation om varmebehandlet træ så det er sygdomsfrit. På den måde kan pallerne bruges til international levering.
”Vi sætter barren efter de strengeste krav, for så kan alle vores paller bruges til alle kunder,” siger Patrick
Nye produkter
Patrick er god til at finde nye ideer og kreative løsninger. Så Bjergly Palleindustri har efterhånden en del produkter, der ikke er klassiske paller.
”Vores transportkasser er et område, hvor vi sælger mere og mere og så er vi også begyndt at lave messekasser. Kasserne er bygget på en palle, så de er lige til at flytte og kan lukkes, så tingene er beskyttet,” forklarer Patrick.

Vækst og pladsmangel
I 2025 flytter virksomheden til Store Heddinge hvor de har fået nye lokaler, der er fire gange så store som det de har nu. Målet er at få en ny mand fuldtid i år Patrick er ikke afvisende for, at firmaet på sigt kan vokse til flere medarbejdere, men væksten må ikke ske for enhver pris.
”Det er helt afgørende at hver kunde stadig tæller og at alle opgaver løses med samme omhyggelighed og samme kvalitet,” siger han.
”Og så må humoren ikke forsvinde”, tilføjer Hans Jørn, ”arbejdsglæden skal være der; det skal være sjovt at gå på arbejde”.

Skyd genvej til viden og netværk
Meld dig ind i Stevns Erhverv
Som medlem af Stevns Erhverv har du nem adgang til en lang række fordele, spændende arrangementer og et stort lokalt netværk af lokale erhvervsdrivende.
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen som medlem af Stevns Erhverv.