Producenter af lokale produkter får nu mulighed for at benytte sig af et nyt udstillingsvindue i en fysisk butik i Store Heddinge dedikeret til lokale varer. Butikken er klar til at åbne 1. juni i Algade 27, som nogle kender som den gamle skobutik. Butiksarealet er ca. 80 m² og som producent vil man blive involveret i både indretning og bemanding af butikken, som foreløbig er tænkt som en pop up-butik i sommermånederne 2018.

Butikken er en oplagt mulighed for at nå bredt ud med ens produkter. Stevns Erhvervsråd koordinerer kontakten til alle, der har lyst til at deltage i projektet. Er du interesseret i at udstille varer eller være med, så kontakt Iværksætter- og virksomhedskonsulent Jesper Yde Knudsen på 21221765 eller jesper@stevnserhvervsraad.dk.