Data, energi og vidensdeling
Stevns får et nyt energicenter i Hårlev, hvor både virksomheder og private får mulighed for at komme og høre mere om energiløsninger og produkter. Det bliver det første af sin art i Danmark, og virksomheden med de store planer hedder Cooltech-Danmark

“Når vi deler viden og data med hinanden, så kommer det igen som fremtidige forretningsmuligheder. Jeg ser det som en synergi, hvor vi alle sammen er med til at skabe udvikling i Stevns. Min virksomhed bliver ikke dårligere af, at der er andre virksomheder, der bruger min viden til at udvikle deres,” siger Rune Salebjerg Jensen, der ejer Cooltech-Danmark.
Energicenteret får en udstilling, hvor alle mærker af varmepumper bliver udstillet og et testcenter, hvor Rune vil teste om de lever op til deres specifikationer. Både private, andelsforeninger og virksomheder kan så komme og se, røre og opleve de mulige energiløsninger og lære om teknikken bag.
Energioptimering
Cooltech-Danmark arbejder professionelt med energioptimering hos private kunder. De opsætter solceller, varmepumper, batterier mv. Generelt alt, der handler om vores hjem og hvordan energien kommer rundt i systemet. De har særligt fokus på varmepumper.
”Folk skal være glade når de er her og de skal kunne få familie og arbejde til at passe sammen. Det gælder især, hvis de har små børn,” fortæller Rune, derfor får medarbejderne stor frihed til at planlægge arbejdsopgaver og tid selv.
Rekruttering og medarbejdere
Lige nu har Cooltech-Danmark en VVS-lærling og en elektrikerlærling.
”De lærlinge vi har, får en tværfaglig oplæring og står derfor fagligt stærkt fra start når de er færdige,” forklarer Rune, der også fortæller, at virksomheden ikke har problemer med rekruttering af medarbejdere eller med at finde nok til løsning af opgaverne.
”Vi investerer i vores medarbejdere og i at sikre dem gode arbejdsforhold. Nogle tiltag, som fx at de kan bruge deres biler privat, koster jo, men det tjener sig selv ind igen, så det er pengene værd. Vi er et fast hold, der støtter op om hinanden og arbejder godt sammen.”
Cooltech-Danmark har 12 medarbejdere og arbejder med en strategi om, ikke at vækste hurtigere end de gør nu. ”Vi har en omsætning på 20 mio. de næste par år og det passer meget godt med, hvad vi kan følge med til. Vi har foden på bremsen for, at der ikke kommer flere ordre ind, end der er tid til at lave. Lige nu har vi en god balance,” siger Rune.

”Hvis nu en kunde oplever at få ondt i hovedet, efter at have arbejdet en hel dag i det samme rum, så kan vi sætte en censor op og tjekke om luftcirkulationen fungerer optimalt eller om CO2 fx bliver for høj,”
“Vi er et fagligt stærkt team”
Cooltech-Danmark arbejder i tværfaglige teams med løsningen af opgaverne. Rune mener, at samarbejdet mellem vvs og el giver en større forståelse for den samlede løsning af opgaverne. Og i sidste ende et stærkere sammenhold på tværs i organisationen.

Virksomheden startede oprindeligt med at arbejde med styring af køleanlæg til fødevarer og industri, men i 2018 blev strategien lagt om og fokus blev på private kunders energioptimering. Den daglige ledelse og styring af opgaverne hos kunderne står Peter Mundberg og Simon Nordskov for. Cooltech-Danmark har selv alle de nødvendige autorisationer inden for el, vvs og kloak i virksomheden og løser opgaverne med egne medarbejdere.
Vi sørger for at sætte de rigtige ressourcer på opgaven. For det meste, er der fx både en VVS’er, en elektriker og en arbejdsmand afsted, når vi sætter varmepumper op. Det giver medarbejderne mulighed for at variere deres opgaver og som team komme med den bedste løsning. Det er med til at skabe et godt arbejdsmiljø,” forklarer Rune.
Et godt arbejdsmiljø er vigtigt og ikke kun mens medarbejderne er på arbejde. Det handler også om at få livet til at hænge sammen.

Ny Sensor
Strategien om balanceret vækst betyder dog på ingen måde, at Rune ikke udvikler virksomheden eller dens produkter. Rune har fx udviklet en sensor, der nemt kan sættes på væggen eller andre steder og måle luftfugtighed, temperatur og CO2. Sensoren sender så data til et system og herfra kan det bruges til at optimere energiløsningen.
”Hvis nu en kunde oplever at få ondt i hovedet, efter at have arbejdet en hel dag i det samme rum, så kan vi sætte en sensor op og tjekke om luftcirkulationen fungerer optimalt eller om CO2-niveauet fx bliver for højt,” forklarer Rune.
Data er helt afgørende
For data er helt afgørende, ”Kun når vi har den rette data på tingene, kan vi ændre noget og gøre det bedre.” Derfor har han gennem den
sidste tid arbejdet på at udvikle sin egen softwareplatform, hvor
han kan se den nødvendige data sat overskueligt op. Tallene
hentes fra de energiløsninger de installerer hos kunderne.
Herfra kan Rune fx se om en varmepumpe fungerer optimalt
eller om den skal justeres – og han kan se hvordan den skal justeres.
”Når vi overvåger varmepumperne på den måde, kan vi også
se om de producerer den lovede mængde varme i forhold til strømforbruget. I sidste ende gør det, at vi kan optimere produktet hos kunden og måske
give dem en besparelse. Samtidig kan vi selvfølgelig holde øje med, at produktet virker og se hvor fejlen er,” forklarer Rune, og fortsætter med et smil, ”jeg kan endda indstille pumpen fra kontoret, så kunden ikke kommer hjem til et koldt hus”. Målet med den nye platform er, at kunderne skal have deres eget log in og derfra selv kunne følge med i deres energiløsnings data. Derfor har Rune også højt fokus på datasikkerhed, så kundernes oplysninger er sikret. ”Jeg ser frem til at kunne præsentere den nye platform i vores energicenter, når det åbner til maj,” siger Rune.