Med grundlæggelsen af Lydteknologisk Laboratorium i 1941 var kimen til DELTA lagt. I 1940’erne var DELTA med til at udvikle et dansk radiorør, siden da har de været med til at udvikle elektronik inden for lyd, lys og optik. Desuden har de også specialiseret sig i at teste elektronik, hvilket betyder at virksomhederne på Stevns kan få testet deres produkters pålidelighed og derved også deres forventede levetid.

DELTA understøtter virksomheders produktudvikling inden for deres kerneområder, således at der skabes vækst til gavn for samfundet og erhvervslivet. Dette gør de blandt andet ved at sætte deres allerede samlede viden til brug for deres kunder, og derudover deltage i nye projekter.

Kernekompetencer

Med kompetencer inden for elektronik, informationsteknologi, mikro- og nanoteknologi, sensorsystemer, lyd- og vibrationsteknik, lysteknik og optiker de opgaver DELTA kan løse for virksomhederne på Stevns mange. Blandt andet kan de hjælpe virksomhederne i forbindelse med udvikling af nyt udstyr, men også hvis virksomhederne har ideerne og produktet, kan DELTA hjælpe med at teste det.

DELTA’s mange kompetencer har været i brug i forbindelse med mange typer af projekter, hvor analyse af kundereklamationer, innovationstjek i forhold til udviklingspotentiale, udvikling af mikroelektronik, elektronisk skitsering så kunderne kan afprøve en oplevelse eller funktionalitet ved et produkt – uden at have hele teknologien, prototypen eller specifikationen på plads, test af prototyper og modenhedsscreening til medicomarkedet.

Kontaktinformation

DELTA’s primære indgang for kunder er igennem deres kundeserviceafdeling. De kan kontaktes på telefonnummer 72 19 45 00 eller mail kundecenter@delta.dk

Læs mere om DELTA her: http://www.delta.dk