Dansk Iværksætterforening har netop lanceret en ny startside til danske iværksættere – IVÆRKSÆTTER.DK. Målet er, at IVÆRKSÆTTER.DK skal indeholde links til alle sider på nettet, der er relevante for iværksættere.
Dansk Iværksætterforenings overordnede formål er at gøre det nemmere at være iværksætter i Danmark. Lanceringen af IVÆRKSÆTTER.DK er derfor allerede nu sendt ud i iværksættermiljøet for at få den nødvendige feedback fra alle brugere.
Dynamisk iværksætterside
Siden skal være dynamisk – forstået på den måde, at siden skal følge med tiden og konstant opdateres med de nyeste tiltag og informationer. IVÆRKSÆTTER.DK vil derfor løbende blive udvidet og flere kategorier vil komme til, flere links vil blive tilføjet og funktioner implementeret. Ambitionen er, at siden bliver alle iværksætteres foretrukne startside.
Da siden er helt ny, opfordrer Dansk Iværksætterforening alle til at gå ind på siden og kigge lidt rundt. Er der nogle ting, der ikke fungerer, som du mener det burde, har du gode ideer eller kommentarer generelt, så skriv en mail til Dansk Iværksætterforenings medarbejder Emil Jensen på elj@d-i-f.dk.
Tjek siden ud her.