Fejring af stevnske prisvindende virksomheder

Borgmester holder tale 2025 foto

Mandag d. 13. januar havde Stevns Erhverv inviteret til fejring af de stevnske virksomheder, der i 2024 er blevet hædret med en pris.

Direktør i Stevns Erhverv, Thomas Christensen bød velkommen til de forsamlede gæster i Tinghuset i Store Heddinge med et stort tillykke. Inden der blev budt på bobler, canapeer og rig mulighed for at netværke.

 

Børsen Gazelle vindere:

Aulebjerg El ApS

Freitag, Store-Heddinge A/S

Højbjerg & Mindegaard ApS

Kok Med Kul På ApS

Microteam ApS

Solvang Maskinfabrik A/S

Steen Bjørnskov ApS

TMT ApS

MI Anlæg ApS

Screentech ApS og Hin Agro ApS.

 

Spar Nord og BDO Succesvirksomhed vinder:

Stevns El-Service.

 

Sparringspartnernes legat:

ARtom Tømrer og Snedker ApS.

 

Årets Håndværker, Totalentreprenør 0-1 ansatte:

Køge Byg & Multiservice.

Med til fejringen var også borgmester Henning Urban Dam Nielsen (A), der ønskede alle virksomheder tillykke én efter én. I sin tale fremhævede han vigtigheden af, at vi taler om det gode der sker og de ting vi er stolte af og glade for. Det gælder uanset om der er tale om god virksomhedsdrift eller dygtige medarbejdere og uanset om det handler om det private erhvervsliv eller offentlige organisationer.

Flere af aftenens virksomheder havde modtaget en Børsen Gazelle-pris for særligt gode økonomiske resultater og vækst i virksomheden. Derudover, havde en virksomhed modtaget et udviklingslegat og en var blevet kåret til årets håndværker, der er en pris som uddeles på baggrund af kundernes anmeldelser

Sidst med ikke mindst, bliver Spar Nord og BDO Succesvirksomhed uddelt til en virksomhed, der konsekvent bidrager til vækst og stærke økonomiske resultater.

Det er anden gang Stevns Erhverv fejrer de stevnske prisvindende virksomheder på denne måde og det er noget direktør Thomas Christensen glæder sig over:

Thomas Christensen velkomst 2025 foto

”Det skal fejres, når stevnske virksomheder gør det godt og bliver anerkendt. Det vil vi gerne være med til i Stevns Erhverv. Derfor har vi valgt at samle virksomhederne til én stor fejring og dermed sige tillykke til alle inden for alle brancher”.

Thomas Christensen, direktør

stevnske prisvindende virksomheder bagrund foto