Vækstpotentielle iværksættere, projektorienterede iværksættere, livsstilsorienterede iværksættere og traditionelle iværksættere. Virksomhedskonsulenterne Henrik Andersen og Mogens Thomsen fra Center for VirksomhedsUdvikling i Århus har udarbejdet fire typekarakteristikker med udgangspunkt i de iværksættere, de møder i deres daglige arbejde. Du kan læse om typerne nedenfor – måske kan du genkende dig selv?
Den vækstpotentielle iværksætter
Ambitiøse og målrettede iværksættere, der satser alt på at realisere sit projekt i stor skala. Sådan kender man en vækstorienteret iværksætter. Men virkeligheden står ikke altid mål med vurderingen af markedets størrelse, og der er ofte en tendens til at fokusere for meget på produktet og for lidt på organisation og marked.
Som vækstpotentiel iværksætter har man en ambition om at den velfunderede og næsten færdigt udviklede idé eller det projekt, man har været leder for det sidste stykke tid, skal udvikle sig til en virksomhed. Den må gerne vokse og få ansatte og helst en stor omsætning. Man har i hvert fald i forretningsplanen indregnet en løbende vækst over en vis årrække. I det hele taget er man ambitiøs med sin virksomhedsidé og med sit liv. Man vil opnå noget.
Det at planlægge og få realiseret sin og måske sine kollegaers projekt i stor skala er en udfordring, man gerne satser alt på – også det at kæresten og familien må se mindre til en i en periode. For man er målrettet i forhold til de mål man stiller dig selv. For at få den rette sparring og samling på alle trådene har man lavet en gennemarbejdet forretningsplan.
Den projektorienterede iværksætter
Stor faglig viden, f.eks. inden for et humanistisk fagområde, og lyst til at gøre det bedre end sin arbejdsgiver. Det får projektorienterede iværksættere på banen. De har brug for at få styr på, hvad de helt præcist skal sælge, og hvad det skal koste – og skal ofte animeres til at have større økonomiske ambitioner på virksomhedens vegne.
Som projektorienteret iværksætter har man en stor faglig viden inden for et overvejende humanistisk fagområde. Måske er man cand. mag i kinesisk, skuespiller med erfaring i at lave rollespil for grupper af medarbejdere eller jordmoder, der kan se at førstegangsfødende ikke tilbydes de kvalitetskurser, man mener, burde være tilgængelige.
Man har dog ikke helt præcist styr på, hvad det er, man skal sælge og hvad ydelsen koster, men det er heller ikke så vigtigt, da det er ideen og den ydelse, man vil tilbyde det omgivende samfund, der tæller. Indtjeningens størrelse er derfor ikke det afgørende argument for at starte.
Motivationen for at starte kan være utilfredshed med de vilkår, arbejdsgiveren stiller til rådighed for klienter/kunder og man har lyst til at gøre det bedre. Eller man er måske midlertidigt ledig og kan se, at det er nu, man skal udleve sin drøm om at kunne tjene penge på den viden og erfaring, man har inden for sit fagområdet.
Livsstilsiværksætteren
Livet er andet end forretninger for livsstilsiværksætteren. Virksomheden startes ofte på et kreativt gen, af kærlighed til emnet eller som en etisk nødvendighed. Det kan være svært at leve af virksomheden, men småt kan også være godt nok for denne type iværksætter.
Som livstilsiværksætter har man sandsynligvis et kreativt gen som i de sidste år er blevet udviklet gennem uddannelse eller kurser. Man er måske blevet en habil glaskunstner, faldet over et koncept der sælger Aloe Vera eller slankeprodukter, har genfundet glæden ved at tegne og skrive eller fundet en mission i at yde forskellige personlige services til andre som f.eks. håndspålæggelse eller auratydning.
Man har et stort ønske om at sin virksomhed skal blive en del af sit liv, men virksomhedsdelen skal ikke tage overhånd så man ikke kan passe sine børn eller andre vigtige aktiviteter i sit liv. Man har ofte en uddannelse, men man bruger den ikke som udgangspunkt for sin virksomhed, det er ofte interesser fra fritiden, der ønskes omsat til start af virksomhed. Man er sandsynligvis en kvinde.
Den traditionelle iværksætter
En traditionel iværksætter har en god faglig uddannelse – og vil lige så gerne tjene pengene selv som putte dem i mesters lomme. Og hvor svært ka’ det være at starte en virksomhed? En del traditionelle iværksættere ender i øvrigt som vækstvirksomheder.
Som traditionel iværksætter har man god faglig uddannelse som f.eks. tømrer, elektriker, frisør eller blikkenslager og er nu blevet træt af at være svend. Man kan lige så godt selv tjene de penge mester tjener på én, da man mener, at det alligevel er én selv, der laver arbejdet.
Det kan også være, at man ikke har en uddannelse inden for det område, man vil starte virksomhed i, men man har fået mulighed for at overtage et pizzaria eller en café eller åbne en butik med modetøj og brugsting i midtbyen. Helt typisk er, at man har et meget veldefineret produkt eller en ydelse som har været solgt igennem mange år på mere eller mindre samme måde.
Læs mere om de enkelte iværksættertyper på www.ivaerksaetteren.dk/flx/artikler/artikel/hvilken-ivaerksaettertype-er-du-96/
Kilde: Iværksætteren