Patrick Nielsen har tømrevirksomheden Kernebyg og har siden 2024 brugt AI i sin virksomhed. Mød den første af tre virksomheder, der alle bruger generativ AI i deres drift, produktion og udvikling. Vi har spurgt ind til, hvordan de bruger det og hvad deres erfaringer er.
AI er et godt redskab – men man skal være påpasselig
”Jeg bruger AI til at udfærdige kontrakter, skrive tilbud og til personaleforhold. Den hjælper mig til at lave beregninger, sammenligne dokumenter og til at standardisere arbejdsgange. Her for nylig, har jeg også brugt AI til at sætte ord på virksomheden til ny hjemmeside, som vi er ved at få bygget,” fortæller Patrick.
Hvordan skal jeg bruge AI
Patrick havde i begyndelsen svært ved at finde ud af, præcis hvordan han kunne bruge AI konkret i sin virksomhed.
”AI er et godt arbejdsredskab, men man skal være meget påpasselig. Det er lige som et laserredskab, en gang i mellem skal det kalibreres, ellers bliver det hele pludseligt skævt.”
AI giver ensartet kvalitet
”Jeg bruger AI til fx at lave tilbud. Det giver en mere ensartet drift og kvalitet på tværs af virksomheden. Vi bruger den samme prompt fra gang til gang. På den måde bliver sproget og tonen det samme uanset hvem der skriver,” fortæller Patrick.
Research
Han benytter også AI til at undersøge ting, hvor det er særlig vigtigt, at informationerne er opdaterede og præcise.
”Når præcision er vigtig, lader jeg AI arbejde ud fra mine egne dokumenter. Jeg bruger den til research, når jeg undersøger marked, regler eller produkter,” siger Patrick, der også bruger AI til at gennemgå og udfærdige kontrakter.
Medlems- og interesseorganisation for hele erhvervslivet
Bliv en del af Stevns Erhverv
