Den 17. november bød Stevns Erhvervsråd Pernille Graae velkommen i en løntilskudsstilling som projektkonsulent.

Pernille har en cand.comm. i kommunikation og sundhedsfremme fra Roskilde Universitet. Hun har tidligere været ansat som studentermedhjælper hos Sundhedsinnovation Sjælland, hvor hun beskæftigede sig med ekstern kommunikation, formidling af arrangementer samt administrative opgaver i forbindelse med kurser og workshops.

Pernille kommer til at indgå i arbejdet med kontakt til erhvervsrådets medlemmer samt planlægning og gennemførelse af arrangementer og projekter.

Pernille kan fremover kontaktes på mailen pernille@stevnserhvervsraad.dk og på tlf. 24 76 40 01.