Stevns Erhvervsråd er glade for at kunne byde velkommen til en ny medarbejder i sekretariatet: turismekonsulent Thor Nielsen.

Thor er ansat i en toårig projektperiode, hvor han kommer til at arbejde på at hæve kvaliteten af det samlede tilbud til de turister, der kommer til Stevns. Thor er født og opvokset i Stevns, og har stor erfaring med at skabe events. Derudover ved han en masse om lokal fødevareproduktion.

Det er et årligt tilskud fra Stevns Kommune og Stevns Turistforening, der har gjort det muligt at ansætte Thor som turismekonsulent i et toårigt projekt.

Turismekonsulent Thor Nielsen kan kontaktes på tlf. 2476 4001 og thor@stevnserhvervsraad.dk.