Sammenfatning af møder
Referater
Find referater fra tidligere generalforsamlinger i Stevns Erhverv her. Hvis du har spørgsmål til indholdet, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Lars Warm.
Ordinær generalforsmling 2024
Referat af Ordinær Generalforsamling i Stevns Erhverv
Onsdag den 13. marts 2024 på Hårlev Kro
Dagsorden generalforsamling:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Formandens beretning
- Den driftsansvarliges beretning
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
- Vedtagelse af plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål, efter oplæg fra den afgående bestyrelse
- Indkomne forslag
- Fremlæggelse af budget for året herunder fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af 2 suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
Referat:
- Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog advokat, Finn Rasmussen som dirigent.
Finn Rasmussen blev valgt som dirigent ved akklamation.
Generalforsamlingen er rettidigt indkaldt via e-mail til alle medlemmer den 13. februar 2024, hvilket er med 30 dages varsel. Indkaldelse af generalforsamling sker ved skriftlig meddelelse til alle medlemmer med mindst 14 dages varsel ved udsendelse af dagsorden. Indkaldelse kan se via e-mail såfremt medlemmet har angivet en sådan til foreningen. Alle medlemmer har angivet en mailadresse.
- Valg af referent
Bestyrelsen foreslog kommunikations- og markedsføringskonsulent Marie Bisschop-Thomsen som referent.
Marie Bisschop-Thomsen blev valgt som referent ved akklamation.
- Formandens beretning
Formand Christian Christensen aflagde sin beretning for 2023:
Ordinær generalforsamling Stevns Erhverv 2024
Bestyrelsens beretning over 2023
2023 har på mange måder stået i erhvervspolitikkens tegn. Stevns Kommune har hen over året arbejdet på den nye erhvervspolitik for 2024-2027, og vi har i Stevns Erhverv bidraget med erhvervslivets input løbende. Vi har bidraget til at samle erhvervslivet til to arrangementer netop med fokus på input til erhvervspolitikken. Vi har i bestyrelsen dedikeret et helt strategiseminar netop til at komme med vores bud på fokusområderne, og det er med glæde, at vi kan sige, at vi er enige med Stevns Kommune i, at der skal et særligt fokus på:
a) Arbejdskraft, kvalificeret arbejdskraft, unge, uddannelse, fremtidens arbejdskraft og en indsats for at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med inden for.
b) Bæredygtighed og grøn omstilling.
c) Attraktive bymidter og de virksomheder, som holder til her med et særligt fokus på detailhandlen.
a) Og, at det er så let og attraktivt som muligt at drive virksomhed i Stevns – her særligt med fokus på, hvordan Stevns Kommune møder virksomheder i deres sagsbehandling. Her ligger også en ambition om, at Stevns skal klare sig bedre i erhvervsklimamålingerne blandt andet fra DI.
Det er de fire fokusområder, som vi er enige om Stevns Erhverv og Stevns Kommune, godt kunne bruge et særligt fokus de næste fire år.
Det betyder ikke, at vi ikke stadig har et stærkt fokus på vores grundopgave med at hjælpe, støtte og forretningsudvikle alle virksomheder i Stevns. Det har vi helt bestemt, og det leverer vores sekretariat på hver dag. Vi er stadig jeres medlems- og interesseorganisation og det sted, som I skal henvende jer, hvis I har brug for sparring.
Jeres forening
På det punkt vil jeg gerne understrege, at det er vores opgave som virksomheder at trække på vores fælles forening – på det sekretariat af dygtige medarbejdere, som vi har sammen. Det er mere vores opgave at trække på sekretariatet, end det er sekretariatets opgave at opsøge os. Den indstilling har vi arbejdet målrettet med i bestyrelsen og formandskabet i løbet af 2023. Den skal vi have spredt til alle virksomheder, og jeg håber, at I har lagt mærke til, at vores kommunikation om Stevns Erhverv er blevet peget i den retning.
Erhvervsudvikling i Stevns er et samarbejde mellem os som virksomheder og Stevns Kommune, og jeg er glad for at kunne sige, at samarbejdet og dialogen er rigtig god. Vi mødes regelmæssigt formandskabet med borgmester Henning og vores udvalgsformand Bjarne for sammen at sætte den erhvervspolitiske retning og styrke vores samarbejde.
Tinghuset
Som flere af jer måske har bemærket, er der fra Stevns Kommunes side gang i en lokalerokade. I den forbindelse er Tinghuset og vores placering kommet i spil. Der er ingen tvivl om, at vi ønsker at forblive på vores nuværende placering i Tinghuset. Huset fungerer rigtigt godt med hensyn til placeringen, til de opgaver, vi har i det daglige arbejde i sekretariatet, samt til møder mv. Vi kan se kæmpe muligheder for at udvikle os yderligere på placeringen på Tinghuset fx sammen med andre erhvervs- eller turistaktører. På turistområdet har vi Cathleen, som gør en kæmpe forskel for virksomhederne. Huset kan også åbnes mere for virksomheder. Her må vi også bare sige, at der har vi i formandskabet en god dialog med kommunen omkring vores ønsker, og det er vores opfattelse, at de lytter.
På mange måder synes vi også allerede, at Tinghuset fungerer som et medborgerhus med alle de forskelle aktiviteter fra foreninger, kommune og virksomheder, der allerede foregår i huset.
Bestyrelsen
Vi har også et godt samarbejde i bestyrelsen, hvor vi løbende arbejder med den rigtige retning og det rigtige indhold i vores fælles forening. Desværre måtte vi i løbet af året sige farvel til vores tidligere formand Lars Warm fra DISH og Jesper Skov Møller fra Bygma i Hårlev pga. arbejdspres. Så er det glædeligt, at vi har dygtige suppleanter, der er klar til at træde til, og en stærk forening, der ikke har udfordringer med at finde nye kandidater til bestyrelsen.
Nuværende formandskab består, som det har gjort siden december, af undertegnede og Frank Christiansen fra SuperBrugsen i Hårlev. Vi oplever stor opbakning og godt samarbejde fra resten af bestyrelsen, fra Stevns Kommune og fra sekretariatet, så tak for det.
I 2023 afholdt vi månedlige forretningsudvalgsmøder med vores direktør udover vores 8 bestyrelsesmøder, og sikrer derigennem et tæt samarbejde bestyrelse og sekretariat imellem. Det har været givtigt at få et meget direkte indblik i den forretning foreningen er. Vi har en dybt dedikeret medarbejderskare.
Fremtiden
Ellers er vores fokus typisk rette strategisk fremad, og de større områder, som vi løbende arbejder på er:
- Samarbejde med Stevns Kommune om at styrke erhvervslivet og erhvervsvenligheden i kommunen herunder at sikre øgede investeringer i erhvervsudviklingen. Vi er platformen for at gøre Stevns et godt sted at drive virksomhed.
- At sikre en mere økonomisk stabil drift for sekretariatet, der som minimum beholder, men meget gerne udvider, den nuværende bemanding. Vi har brug for flere konsulenter, der kan komme ud til os virksomheder. Derfor har vi også bruge for en kontingentforøgelse for at skabe et mere solidt økonomisk fundament.
- Samarbejde med andre aktører, hvor vi har et fællesskab i forhold til formål og mulighed for at løfte udviklingen sammen. Seneste arbejder vi på at styrke samarbejdet med fx DI Sydsjælland.
Til slut vil jeg gerne takke Stevns Kommune for godt samarbejde, jer virksomheder for at bakke op om jeres samlende forening og vores sekretariat for dygtigt og engageret arbejde vores skyld.
—
Formandens beretning blev taget til efterretning uden bemærkninger.
- Den driftsansvarliges beretning
Erhvervschef Thomas Christensen fremlagde beretning:
Ordinær generalforsamling Stevns Erhverv 2024
Erhvervschefens beretning over 2023
I sin beretning var formanden inde på to store emner, som også har fyldt meget i sekretariatets arbejde i 2023 nemlig den ny erhvervspolitik, som trådte i kræft her 1. januar, og så det budskab, at virksomhederne i Stevns skal huske, at vi er deres/jeres forening, og at det lige så meget er virksomhedernes ansvar at komme til sekretariatet, som det er sekretariatets opgave at komme til virksomhederne.
Erhvervspolitik
Hele andet halvår af 2023 har vi kendt fokusområderne i erhvervspolitikken, og arbejdet strategisk på at være klar til at udfolde dem. Vi er endda kommet til at tage forskud på dem. Vi har en plan for udviklingen af detailhandlen og for at skabe mere attraktive bymidter. En plan, der kræver samarbejde og andres input, men vi er klar til at rykke. Vi blev forberedte på at yde grøn/bæredygtig forretningsudvikling til virksomheder – noget vi har arbejdet med i flere år særligt i Stevns Klint Partnere. Vi er allerede i gang med at yde bæredygtighedskortlægning, så det er bare at sige til. Vi har også konkrete tanker om samarbejdet mellem skoler og virksomheder til at sikre et målrettet arbejde med unge, uddannelse og fremtidens arbejdskraft for jer virksomheder. Her har vi i hvert fald fat i et område, hvor I er mere end klar til at byde ind, og allerede gør det. Vi har også budene på, hvordan det bliver lettere for jer at drive virksomhed, og vi er godt i gang med at fortælle vores bud til Stevns Kommune, hvor jeg ligesom formanden oplever meget lydhøre politikere. Vi er altså i fuld gang med erhvervspolitik 2024-2027, og en del af 2023 gik med at angribe dette kommende fokus – vi er udviklingsorienterede og fremadskuende, så vi sidder ikke på hænderne og venter på fremtiden.
Stevns Kommune er en meget vigtig spiller i erhvervsudviklingen. Kommunen er rammeskabende for og finansierende af en stor del af indsatsen inkl. vores. I 2023 etablerede de et nyt center for blandt andet erhverv og turisme, som vi har arbejdet på at opbygge et godt samarbejde med til gavn for jer, så I nemmere kommer ind til kommunen.
Erhvervsservice
For os i sekretariatet er balancen til de erhvervspolitiske indsatser den basale erhvervsservice, hvor vi kommer ud til jer virksomheder med vores ekspertise og et blankt stykke papir og lytter til jeres behov og gennemskuer jeres endnu ikke erkendte behov. Den indsats er uhyggelig vigtig, når det handler om at sikre veldrevne, profitable og bæredygtige virksomheder i Stevns. Så det bliver vi selvfølgelig ved med.
Vi har haft ca. 250 virksomheder og iværksættere i sparringsforløb i alt fra dybdegående 1-1-møder, hvor vi giver virksomheden lige præcis de input, som den har brug for lige der til langvarige forløb, hvor vi følger en virksomheds vækst- og udviklingsrejse tæt. Vi er der, og vi går hele vejen, det er bare at sige til.
Vi har haft ca. 100 virksomheder igennem udviklingsforløb og værktøjsgivende kurser som RaketVækst, Robusthedskursus, Instagramkursus, emnebaserede netværksmøder og workshops mv. Vi har iværksættere på informationsmøder og alle virksomheder til netværksmøder i vores NETVÆRKSmorgen, hvor vi besøger stevnske virksomheder og introducerer virksomheder til hinanden.
Peter som forretningsudvikler får talt med over 300 virksomheder (ikke unikke) på netværksmøder alene. Cathleen som fokuskonsulent har kontakt med en af hendes virksomheder ca. 10 gange årligt. Vi er super tilgængelige – det er bare at række ud.
Vi vil gerne være der for jer virksomheder, og derfor har vi indgået et samarbejde med Strøby Egede Håndværkerne, som vi nu fungerer som sekretariat for. En velsmurt samarbejdende erhvervsgruppe, som vi selvfølgelig gerne vil være der for. Vi er i gang med at etablere et lignende erhvervsnetværk med udgangspunkt i Hårlev i samarbejde med Hårlev Borger- & Erhvervsforening. Der er opstartsmøde 10. april med stor interesse. Vi understøtter også Erhvervskvinder Stevns, som nu er et netværk for 50 kvindelige ejerledere. Hvis vi skal understøtte dit erhvervsnetværk, siger du bare til – vi vil endda hjælpe med at skabe det.
Sammen med Erhvervshus Sjælland driver vi et eliteforløb for ejerledere på tværs af region Sjælland, hvor vi har 5 meget udviklingsorienterede stevnske virksomheder med. Vi har i øvrigt et meget tæt samarbejde med Erhvervshuset om kursustilbud, 1-1-sparring, tiltrækning af puljemidler og erfaringsudveksling. Vi er en effektiv indgang til det danske erhvervsfremmesystem for jer virksomheder.
Projekter
Som vi har talt om de seneste to generalforsamlinger, så satser vi med Mette i spidsen på at tiltrække erhvervsudviklingsmidler til Stevns. I 2023 har vi sendt 10 projektansøgninger af forskellig størrelse afsted – 4 til danske puljer og 6 til EU-puljer. Vi har haft pæn succes med særligt de danske puljer, men venter stadig på vores gennembrud overfor de noget større midler i EU. Vi er dog ved at have opbygget et større internationalt netværk, og er godt inde i loopet, så vi har en klar forventning om snarlig succes. Det er sådan, at når man blot er én partner af måske 10 forskellige europæiske, så er det ikke en selv, der er afgørende for, om projektet får midler i sidste ende.
I 2023 afsluttede vi to af vores større og succesfulde projekter nemlig Stevns Outdoor & Vandsport og Alternative Overnatningsformer. I Stevns Outdoor har vi bragt over 50 forskellige aktører sammen med mulighed for at udvikle kommercielle outdoor-oplevelser, og i Alternative Overnatningsformer har vi sammen med Stevns Kommune hjulpet lidt over 30 med afklaring af deres muligheder for at skabe spændende innovative overnatningsformer.
I 2023 startede vi et bymidteudviklingsprojekt og et arbejdskraftsprojekt med ekstern finansiering, som også kører i 2024. Vi er også i gang med Fremtidens Globale Lokalsamfund, som vi fortalte om på sidste generalforsamling. Der hentede vi lidt over 500t.kr. i Landdistriktspuljen. Hold øje med det, hvis du vil være med til at udvikle fremtidens Stevns særligt med et erhvervsfokus. Og, så kører elbussen finansieret af Andel stadig skoletjeneste og langs Stevns Klint, men os som operatør.
De gode historier
Jeg får tit at vide, at vi bare skal blive bedre til at fortælle de gode historier, så bliver alt bedre for alle. Jeg tror på, at der også er noget grundlæggende vi skal gøre noget ved i forhold til erhvervsvenligheden, og det arbejder vi og kommunen også målrettet på, og I er meget velkommen til at hjælpe.
De gode historier fortæller vi nemlig i stor stil. I møder dem i vores Erhvervsmagasin når I finder jeres plads inde til Erhvervstræf ’24, I de erhvervspriser, som vi uddeler, I finder dem i de 18 nyhedsbreve, som vi udsendte i 2023, I de 20 videoer og over 100 opslag, som Marie lagde online. Det er hende, der står for al vores markedsføring. Vidste i, at der er ca. 500, der følger vores nyhedsbrev, og vi har 1400 følgere på vores Facebook. På vores flotte hjemmeside finder I også den lange række af arrangementer, som vi afholder hvert år.
Fremad
I 2024 er vi for fuld skrue klar til at sparre med jer om bæredygtighed, grøn omstilling, fremtidens arbejdskraft og alt muligt andet, som I har brug for. Hvorfor fx ikke bare starte allerede nu med en bæredygtighedskortlægning og få en væsentlighedsanalyse og handlingsplan at gå i gang med? Det emne kommer bragende mod jer som et løbsk tog. Så vær på forkant. Bare en opfordring!
Så har jeg to budskaber til jer, som jeg synes afspejler mange af vores indsatser i 2023 rigtigt godt.
Det første budskab er, at det her, det er jeres foreningen, og dermed er det også jeres ansvar at putte indhold i den. Det er med andre ord jeres ansvar at komme til os i sekretariatet og ikke vores ansvar at komme ud til jer. Den her foreninger handler om jer, hvad I har brug for, og hvad i gerne vil med Stevns som erhvervskommunen. Husk at fortælle os det og trække på os, som I har ansat.
Det andet budskab er så, at det kan rigtigt godt betale sig at komme til os. Vi skaber værdi for de virksomheder, som vi arbejder med.
Tak til Stevns Kommune for samarbejde og støtte, og tak for opmærksomheden.
—
Dirigenten bad om en uddybning af, hvad bæredygtighedskortlægning dækker over.
Direktør Thomas Christensen redegjorde for, at sekretariatet med bæredygtighedshjulet kan lave en kortlægning, en væsentlighedsanalyse og en handleplan, så virksomheden ved, hvor de kan gå i gang med deres grønne omstilling.
Den driftsansvarliges årsberetning blev taget til efterretning uden yderligere bemærkninger.
5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Direktør Thomas Christensen gennemgik årsregnskabet for 2023.
Regnskabet viste et underskud på -82.442 kr., hvilket er ringere end budgetteret, men opfattes som acceptabelt foreningens satsning på projektindtægter taget i betragtning. I regnskabet er projekter for første gang periodiseret, hvilket vil være praksis fremadrettet.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet uden yderligere kommentarer.
- Vedtagelse af plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål, efter oplæg fra den afgående bestyrelse
Direktør Thomas Christensen og formand Christian Christensen redegjorde for bestyrelsens vedtagne plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål.
Jesper Kousgaard, Cykelrevisoren kom med en kraftig opfordring til samarbejde på tværs. Det kan være svært at fastholde medarbejdere når man er en lille virksomhed – måske kunne man samarbejde om projekter, opgaver eller ansættelse af medarbejdere for at løfte noget sammen.
Jens Jørgen Hansen, privatmedlem spurgte til DI’s erhvervsklimamåling; det er dødsygt at se sådan et resultat. Hvad er det for en måling og hvad måler man på. Det er ikke rigtigt, at vi kun er en bosætningskommune, der er muligheder her. Hvis vi ikke tror på det, så har vi tabt på forhånd.
Direktør Thomas Christensen svarede at noget af det, der bliver målt på, har vi svært ved at gøre noget ved, mens andet fx fra DI er inde i den nuværende erhvervspolitiske indsats, så det der kan gøres noget ved, bliver der forsøgt at gøre noget ved.
Christian Christensen svarende, at vi har mulighed for at tiltrække større virksomheder. Der bor faktisk mange ressourcestærke mennesker, der gerne vil have lokale job frem for at pendle.
Henning Urban Dam Nielsen svarede, at vi skal lede efter de steder, hvor vi for alvor kan gøre noget. Der er områder, hvor vi er bundet på hænder af lovgivning.
Jens Jørgen Hansen: Vi skal tale det op, hvor vi er gode og der hvor vi gør noget godt.
Frank Christiansen: DI var på besøg på sidste bestyrelsesmøde i Stevns Erhverv. Behandlingstiden i kommunen er blevet meget kortere. Det kunne være en god historie at fortælle.
Jørgen Larson: Som erhvervsdrivende, har jeg aldrig haft noget at klage over. Det kunne være interessant at lave en lokal undersøgelse. Vil gerne have omfartsvejen.
Christian Christensen: Jeg har været meget tilfreds med den interaktion jeg selv har haft med kommunen om min virksomhed. Det er bedre end rygtet.
Peter Buch Holst: Hvorfor er vi her og hvorfor er der så mange, der egentlig gerne vil flytte til Stevns. Vi har så mange gode ting hernede. Ikke så meget klage, men fortæl det gode.
Christian Christensen: Vi er gode til at tage imod tilflyttere.
Bjarne Nielsen: Problemer med at skaffe arbejdskraft – det er nemt at komme til Stevns fra KBH. Nu har han ikke længere problemer med at skaffe arbejdskraft. Husk at vende historien om til den positive vinkel.
Planen for indsatsområder blev godkendt.
- Indkomne forslag
Bestyrelsen stillede forslag om, at beslutningen om kontingent under punkt 8, er gældende fra og med 2024.
Formand Christian Christensen og direktør Thomas Christensen motiverede for en kontingentforhøjelse gældende fra indeværende år idet foreningen har brug for øget medlemsfinansiering nu for at kunne fastholde aktiviteterne på nuværende niveau.
Jens Jørgen Hansen spurgte til, hvornår kontingentbetalingen så skal falde, hvis man først på en generalforsamling vedtager kontingentsatserne for året – om man så egentligt møder op på generalforsamlingen uden at være medlem?
Tina Christensen spurgte til, om man ikke tilsidesætter sidste års beslutning?
Dirigent Finn Rasmussen forklarede, at generalforsamlingen godt kan tage en sådan beslutning, at én generalforsamling godt kan omgøre en beslutning taget på en anden generalforsamling.
Direktør Thomas Christensen forklarede, at foreningen i sine først år altid vedtog kontingentet for indeværende år, og at der som sådan ikke var noget problem i det. Foreningen ændrede så bare procedure på et tidspunkt.
Formand Christian Christensen lovede, at dem der har betalt for i år, men ikke vil betale det nye kontingent, kan få tilbagebetalt det de allerede har betalt. Til dem, som gerne vil fortsætte deres medlemskab, sender sekretariatet en regning på stigningen.
Forslaget blev vedtaget ved håndsoprækning med 15 stemmer for og 3 imod og 5, der undlod at stemme.
- Fremlæggelse af budget for året herunder fastsættelse af kontingent
Direktøren og formanden fremlagde budgettet for 2024, som indstillet af bestyrelsen:
Indtægter | Budget 2024 |
Arrangementer – indtægter | 200.000,00 |
Erhvervsserviceindtægter | 75.000,00 |
Stevns Kommune Erhvervss. & Turisme | 1.852.000,00 |
Drift Tinghuset | 240.000,00 |
Udvikling Stevns | 85.000,00 |
Kontingenter | 700.000,00 |
Køb Lokalt B2B | 40.000,00 |
Projektomsætning | 705.976,10 |
Indtægter i alt | 3.897.976,10 |
Udgifter | |
Arrangementer – udgifter | 175.000,00 |
Erhvervsserviceudgifter | 75.000,00 |
Drift Tinghuset | 50.000,00 |
Markedsføring | 60.000,00 |
Personale | 2.880.000,00 |
Kontor & Administration | 180.000,00 |
Andre omkostninger | 15.000,00 |
Projektudgifter | 372.225,00 |
Udgifter i alt | 3.817.225,00 |
Resultat | 80.751,10 |
Budgettet blev godkendt uden yderligere kommenterer.
Bestyrelsen fremlagde forslag om en stigning af kontingentsatserne som følger:
Forslag til kontingent for 2024 | Kontingent 2023 |
Forslag til nyt kontingent |
Privatperson | 500,00 |
1.000,00 |
Iværksætter (1. år) |
500,00 | 500,00 |
1 ansat inkl. ejer: | 1.000,00 | 3.000,00 |
2-5 ansatte inkl. ejer: | 2.000,00 | 4.000,00 |
6-10 ansatte inkl. ejer: | 3.250,00 | 5.500,00 |
11-25 ansatte inkl. ejer: | 5.500,00 | 7.500,00 |
26-50 ansatte inkl. ejer: | 5.500,00 | 8.500,00 |
>50 ansatte inkl. ejer: |
7.000,00 |
10.000,00 |
Foreninger: | 2.000,00 | 2.000,00 |
Generalforsamlingen diskuterede forslaget til nye kontingentsatser.
Søs Bencke spurgte til hvad det er for en ydelse man får som medlem? I servicerer os jo uanset hvad. Jeg vil gerne bidrage og have mit netværk, men jeg har ikke en virksomhed, hvor jeg kan betale 3000 kr. Kan vi kræve, at folk skal melde sig ind for at få Stevns Erhvervs ydelser, så man får noget for pengene? Som medlem af styregruppen af Erhvervskvinder Stevns er det min opfattelse, at der ikke er mange ejerledere i Erhvervskvinder Stevns, der er medlem og som vil betale det øgede kontingent.
Hanne Andersen-Aagaard spurgte til at den forholdsmæssige procentvise stigning ikke er ens på alle kontingenttrin. Kan det forklares?
Direktør Thomas Christensen forklarede, at bestyrelsen arbejdede med, at minimumsbidraget for at være med i foreningen skulle være højere. De små virksomheder er også gode til trække på sekretariatet, og det bliver hurtigt billigt, hvis man omregner det til konsulenttimer.
Jens Jørgen Hansen luftede tanken, at kontingentet kunne være omsætningsbestemt. Han påpegende også, at man kunne være medlem som privatperson for at omgå systemet. Også at øget egenbetaling til fx netværksmøder kunne være en mulighed.
Mette Lyck syntes, at 3000 kr. var mange penge i en virksomhed som hendes. Hun tilbød at være med til at skaffe flere medlemmer. Endelig foreslog hun, at kontingentindbetalingen deles op så man betaler halvårligt.
Direktør Thomas Christensen kommenterede, at det kræver ca. 300 flere medlemmer, hvis den kontingentsum, som bestyrelsen lægger op til i budgettet skal fastholdes.
Peter Buch Holst stillede forslag om, at ”1 ansat inkl. ejer” kun stiger til 2.000 kr.
Jesper Kousgaard luftede tanken, at man kunne lave en mellemløsning med et mindre kontingent for dem, hvor erhvervet kun er en bibeskæftigelse.
Søs Bencke mente ikke, at bestyrelsens motivation for forslaget holdt. Hvis halvdelen af de 93 medlemmer i kategorien ”1 ansat inkl. ejer” melder sig ud eller bliver medlem som privatperson, hvordan ser den beregning så ud.
Direktør Thomas Christensen mente ikke, at det vil være så slemt, som at halvdelen af en medlemsgruppe ville melde sig ud.
Lasse Dyrholm-Pilegaard foreslog om kontingentet for 2-5 ansatte kunne være højere, for dermed at give plads til, at kontingentet for ”1 ansat inkl. ejer” kun stiger til 2.000 kr., som foreslået af Peter Buch Holst?
Bestyrelsen modificerede sit forslag, så ”1 ansat inkl. ejer” kommer til at koste 2000 og ”2-5 ansatte” 4.500 kr.
Finn Rasmussen stillede forslag om en ensartet procentvis stigning for alle på 100%.
Lasse Dyrholm-Pilegaard spurgte, hvornår der sidst har være en kontingentstigning?
Direktør Thomas Christensen sagde, at det var 4 år siden.
Forslaget om en stigning 100 % for alle kontingentet blev sat til afstemning. Forslaget blev nedstemt ved håndsoprækning.
Bestyrelsens forslag som angivet men modificeret så ”1 ansat inkl. ejer” kommer til at koste 2.000 kr. og ”2-5 ansatte” 4.500 kr. blev sat til afstemning. Forslaget blev vedtaget ved håndsoprækning med 17 stemmer for og 6 der undlod at stemme.
Nye kontingentsatser gældende for 2024 er hermed:
Kategori | Stats |
Privatperson |
1.000,00 |
Iværksætter (1. år) | 500,00 |
1 ansat inkl. ejer | 2.000,00 |
2-5 ansatte inkl. ejer | 4.500,00 |
6-10 ansatte inkl. ejer | 5.500,00 |
11-25 ansatte inkl. ejer | 7.500,00 |
26-50 ansatte inkl. ejer | 8.500,00 |
> 50 ansatte inkl. ejer | 10.000,00 |
Foreninger | 2.000,00 |
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
Opstillet til bestyrelsen er i alfabetisk orden:
Charlotte Rønholdt, GoTravelling
Christian Christensen, DRYK
Jens Hansen, Mad&Ro
Jørgen Bille Larsen, Solvang Maskinfabrik
Mette Lyck, Fotograf Mette Lyck
Mette Krogh Olsen, Flexbogholder
Der er valg til 4 pladser i bestyrelsen, og følgende blev valgt for 2 år ved skriftlig afstemning:
Charlotte Rønholdt
Christian Christensen
Jørgen Bille Larsen
Jens Hansen
Der var 23 stemmeberettigede.
- Valg af 2 suppleanter
Følgende opstillede som suppleanter til bestyrelsen:
Mette Lyck
Mette Krogh Olsen
Begge kandidater blev valgt ved akklamation.
Baseret på stemmer ved bestyrelsesvalget blev Mette Lyck 1. suppleant og Mette Krogh Olsen 2. suppleant.
- Valg af revisor
Bestyrelsen foreslog genvalg af revisor Hans Jørgen Rasmussen, Lokal Revision.
Hans Jørgen Rasmussen, Lokal Revision blev genvalgt ved akklamation.
- Eventuelt
Der var ingen punkter til evt.
Dirigenten takkede for god ro og orden og opløste generalforsamlingen.
Ordinær generalforsmling 2023
Referat af Ordinær Generalforsamling i Stevns Erhverv
Tirsdag den 28. marts 2023 i Strøby Idrætscenter
Dagsorden generalforsamling:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Formandens beretning
- Den driftsansvarliges beretning
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
- Vedtagelse af plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål, efter oplæg fra den afgående bestyrelse
- Fremlæggelse af budget for året herunder fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af 2 suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
Referat:
- Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog erhvervschef Thomas Christensen som dirigent.
Thomas Christensen blev valgt som dirigent ved akklamation.
Generalforsamlingen er rettidigt indkaldt via e-mail til alle medlemmer den 8. marts 2022, hvilket er med 21 dages varsel. Indkaldelse af generalforsamling sker ved skriftlig meddelelse til alle medlemmer med mindst 14 dages varsel ved udsendelse af dagsorden. Indkaldelse kan se via e-mail såfremt medlemmet har angivet en sådan til foreningen.
Alle medlemmer har angivet en mailadresse.
- Valg af referent
Bestyrelsen foreslog kommunikations- og markedsføringskonsulent Marie Bisschop-Thomsen som referent.
Marie Bisschop-Thomsen blev valgt som referent ved akklamation.
- Formandens beretning
Formand Lars Warm aflagde sin beretning for 2022:
—
Kære medlemmer, bestyrelseskollegaer og medarbejdere i Stevns erhvervsråd
Den absolut mest skælsættende begivenhed i 2022 er Ruslands angreb på Ukraine og de markante følger, som det har haft på vores samfund. Vi var i forvejen under pres fra et par omgange med Covid-19 og oven på voldsomme stigninger i transportudgifter og allerede stigende energiudgifter fulgte en eksplosion i energipriser og mange andre varer, samt varemangel på mange områder og en forsat mangel på medarbejdere i flere fag. Kombineret med en lempelig finanspolitik, som først sent på året blev strammet har det alt sammen ført til en efterhånden voldsom inflation.
På den politiske scene har der været stor fokus på klima- og bæredygtighed, samt teknologisk innovation og digitalisering, og det er vigtigt, at vi som erhvervsråd er med til at sikre, at vores medlemmer og hele det lokale erhvervsliv holder sig opdaterede og tilpasser sig til disse forandringer for at forblive konkurrencedygtige.
Vi har i Stevns Erhvervsråd løbende gjort hvad vi kunne for forstærke vores indsats på områder, som kan hjælpe vores medlemsvirksomheder gennem de udfordringer som vi forventer dukker op i den nærmeste fremtid, både økonomisk og vidensmæssigt, men også på det teknologiske område – indsatser, som jeg ved Thomas vil tale mere ind til i sin beretning.
I bestyrelsen har vi forsat fokuseret på det strategiske arbejde, og selv om vores stores satsning ”Stevns Evolution” til dels er flyttet over i regi af Verdensarven/Partnerprogrammet, har vi valgt at forsætte vores fokus på en række områder fra projektet. Vores nye store tiltag er projekt ”Fremtidens Globale Lokalsamfund”, hvor vi satser på at få midler til at udvide vores aktiviteter betragteligt i de kommende år. Vi håber dog på mental og ressourcemæssig støtte fra både virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner og Stevns Kommune til projektet, som jeg kort vil præsenterer for jer:
(PRÆSENTATION af projektet ”Fremtidens Globale Lokalsamfund” – se slides)
Afslutningsvis vil jeg gerne takke min bestyrelse og medarbejderne for et fremragende samarbejde i 2022. Kommunalvalget i efteråret 2021 førte til et skifte i den kommunale repræsentation i bestyrelsen og vi har været meget glade for den indsats og det samarbejdet som Henning og Bjarne bidrager med – tusind tak for det.
Ligeledes en stort tak til Thomas og hans team for på forbilledlig vis at have taklet endnu et voldsomt og anderledes år – det har I bare gjort godt og jeg håber I kan holde dampen oppe, 2023 bliver ikke mindre anderledes end de foregående par år, ”business as usual” findes ikke rigtig mere!
Sidst, men ikke mindst en stor tak til de bestyrelsesmedlemmer, som af arbejdsmæssige årsager har ønsket at forlade bestyrelsen, nemlig Steen, som midt i perioden overtog stillingen som direktør for Stevns Klint Experience – Steen har bidraget med en lang række visionære input. En stor tak skal også lyde til Agate og Dan som bestyrelsesmedlemmer og Claus Larsen som suppleant, alle 3 har flittigt deltaget og bidraget i alle møderne med mange gode indspark. Som rosinen i pølseenden skal der lyde en meget stor tak til Jimmy Schrøder, the grand old man, som både har været med som en af initiativtagerne til Erhvervsrådet og troligt har deltaget alle årene – tusind tak til jer alle for mange timers frivilligt arbejde for sagen!
—
Formandens beretning blev taget til efterretning uden bemærkninger.
- Den driftsansvarliges beretning
Erhvervschef Thomas Christensen fremlagde beretning:
—
Ordinær generalforsamling Stevns Erhvervsråd 2023
Erhvervschefens beretning over 2022
2022 var et spændende år i Stevns Erhvervsråd. Vi har satset, og vi har satset stort. Vi har længe regnet med, at vi ikke skulle lave LAG-sekretariatet efter udløbet af programperioden. Vi har været heldige, at perioden blev forlænget med 2021 og 2022, så vores økonomi har været sund i de år, og vi har kunnet opbygge en egenkapital, som vi nu investerer en del af. LAG-sekretariatet gav os 300.000 kr. årligt, og har, som I nok kan tænke, været med til at finansiere én af jeres samlet set fire medarbejdere i sekretariatet. I 2023 og 2024 får vi 68.000 kr. årligt for at hjælpe projekterne fra den forgangne periode i mål, og så er det helt slut med indtægter fra LAG, som ellers har været en del af konstruktionen omkring erhvervsrådets sekretariat lige siden starten i 2012.
Det har været klart længe, at vi skulle finde alternative finansieringskanaler, hvis vi ikke ville skære ned på medarbejdere. Flere og flere midler til erhvervsfremme, turismeudvikling og samfundsløft kommer nu i projektpuljer, og dem går vi efter. I foråret 2022 blev vi fem i sekretariatet, da Mette kom til. Vi investerede trekvart årsløn i, hvad vi kalder vores projektindsats – at finde, ansøge, sikre og udmønte eksterne projektmidler til gav for erhvervslivet i Stevns. Det er ad den vej, vi primært går efter at sikre først et økonomisk stabilt erhvervsråd med fem medarbejdere i sekretariatet og derefter at vækste erhvervsrådet, så vi får flere ressourcer til at komme ud til jer virksomheder.
At komme ud jer, det var vores prioritet i 2022, og det er det stadig, sammen med vores massive turismeindsats, og at sikre eksternt finansierede erhvervsrettede projekter til gavn for jer og Stevns samt selvfølgelig at formidle det og anden relevant viden til jer. For at kunne løfte det tilfredsstillende, har vi brug for flere ressourcer, og de skal altså komme gennem projektaktiviteter.
Jeg var ude hos en virksomhed her i sidste uge. Ja, jeg er ude hos mange virksomheder, men nu var der lige denne her bestemte virksomhed i sidste uge, som gav mig det råd, at vi fra sekretariatet godt kunne komme ud og høre en gang om året, hvordan det står til i virksomhederne. Det er jo fuldstændigt rigtigt, og vi gør, hvad vi kan, men det er bare ikke muligt at nå hele vejen rundt. Vi kan og gør det på turismebranchen, hvor Stevns Kommune fuldfinansierer, at Cathleen kan nå ud til alle, så vi kan hjælpe og løfte og bedt set drive en lokal udvikling inde for et af vores største vækstområder/-potentialer. Sådan ville vi gerne, at det var for alle virksomheder, men vi kan nå omkring 200 om året, for når vi har været ud at besøge en af jer, så kommer vi altid hjem med arbejde, som vi med glæde løfter for jer, så går der forløb i den, og det er godt, for det er det, der rykker – udviklingsforløb for jer virksomheder. Men, så får I altså kun besøg hvert tredje år, hvis I ikke henvender jer selv, og hvis vi kun regner med vores ca. 600 lønudbetalende virksomheder. Hvis vi skal længere ud end dem, ja så kan I selv tælle. Da Jesper forlod os i sommers for at drage til Skanderborg, skrev han alene noter på knap 500 virksomheder, som han havde været i kontakt med over de seneste år, og hvor han syntes, at vores CRM-system trængte til en bemærkning. Vi når langt ud, men vi vil længere ud – derfor flere ressourcer og derfor projekter, det er den vej, der er mulig.
Hvad kan projekter så? Jo, vi kigger ind i projekter, der skal hjælpe kvalificeret arbejdskraft ud i virksomhederne, eller kvalificeret udenlands arbejdskraft, eller styrke bymidten og detailhandlen, eller etablere et udviklingscenter for plantebaserede fødevarer, eller lave lokale fødevaresystemer ved fx at bruge fødevarerne lokalt i restauranter, detailhandlen eller offentlige institutioner, eller hjælpe mindre oplevelsesvirksomheder med at udvikle nye og bæredygtige løsninger, eller sikre bæredygtig helårsturisme i Stevns, eller skabe udviklingsbaserede netværk med fokus på strategi og ledelse bare for at nævne nogle af de muligheder, som vi arbejder på og søger midler til. En stor del af 2022 er gået med at positionere os til at komme med i projekter og få del i projektmidler jf. den indsatsplan, som I godkendte sidste år.
Så fik vi ny forretningsudvikler i 2022 i form af Peter, som kommer med omfattende praktisk erfaringen inden for ledelse af både små og store virksomheder og markedserfaring fra både Danmark, Nordamerika, Europa og Asien. Han har også som selvstændig forretningsudvikler hjulpet virksomheder, ligesom han skal her, og været aktiv i advisory boards og som mentor. Peter er manden du skal have fat i, hvis du vil udvikle din virksomhed, og i den halvdel af 2022, hvor han har været her, har han fortsat Jesper indsats og drevet vores iværksætterindsats, vejledt virksomheder, lavet udviklingsforløb, faciliteret netværk og arbejdet med virksomheder i vores projektindsatser. Vi har i hele 2022 haft fuld skrue på den indsats.
Det samme gælder vores indsats via Cathleen overfor turismebranchen, hvor hun som en hvirvelvind hjælper virksomhederne med alt – ALT. Det er full service og 5 stjerne og næsten all inclusive. Ligesom du kan følge Erhvervsrådet online, så følg Cathleen online og bliv inspireret til, hvad hun skal hjælpe dig med.
Vi er der for jer virksomheder, og vi går hele vejen.
Gennem Maries arbejde prøver vi at holde jer orienteret om de tilbud og muligheder, som vi og det øvrige erhvervsfremmesystem har til jer. I efteråret 2022 gik vi fra ét langt månedligt nyhedsbrev til et lidt kortere hvert 14. dag, så vi er lidt mere dynamiske på den front. Vi har også etableret ny hjemmeside, fået nyt logo og et grafisk ansigtsløft. I hånden kan I nu også tage vores nye erhvervsmagasin med lokale erhvervshistorier. Rigtig god fornøjelse med det, og tak til jer, der har puttet en annonce i det.
I 2022 startede også arbejdet med den nye erhvervspolitik, som kommer til at træde i kraft fra 2024, men som vi så småt allerede er tyvstartet på. Her gør vi os umage for, at erhvervslivets, virksomhedernes stemme bliver hørt.
I 2022 åbnede også Stevns Klint Experience, som giver Stevns helt nye muligheder på turismeområdet. Her har vi prøvet at bidrage til erhvervssamarbejder mv., og vi har et tæt samarbejde omkring Partnerprogrammet.
Vi fastholder også et godt samarbejde med Stevns Kommune, hjælper virksomheder ind i kommunen, afklarer udfordringer og muligheder i virksomheders ønske til sagsbehandling, drøfter erhvervspolitiske muligheder, udvikling af kommunen og laver arrangementer og møder sammen.
Vi er der, hvis du vil udvikle din virksomhed. Hvis du vil arbejde med et særligt fokusområde – grøn omstilling, digitalisering, internationalisering, strategi, ledelse, markedsføring osv. Hvis du vil møde andre ejerledere og tale om løst og fast i et netværk, eller du vil sparre målrettet med andre om udfordringer og muligheder. Hvis du skal bruge en indgang til Stevns Kommune. Hvis du bare vil have et godt råd baseret på, hvad der virker for andre virksomheder, eller du har brug for en sparringspartner og mentor til det lange seje træk, så er vi der til at hjælpe – det er bare at række ud. Vi er en medlems- og interesseorganisation for jer, og vi er erhvervsserviceoperatør i Stevns for Stevns Kommune, så vi er der for alle virksomheder fra den spæde iværksætterstart til salg eller generationsskifter og så forfra igen. Vi har brug for flere medlemmer og stærkere opbakning, så hjælp os med at sprede det budskab og gør din kollega fra nabovirksomheden medlem.
Håber det har givet et indtryk af vores arbejde i 2022, og at I selvfølgelig har fuldt med løbende i vores kommunikation, så det hele ikke kommer som en overraskelse.
Til slut, vil jeg gerne takke mine seje kollegaer for godt arbejde, bestyrelsen for godt samarbejde og jer medlemmer for jeres opbakning til den erhvervsudvikling i Stevns, som vi driver. Skaf flere medlemmer – vi har brug for dem.
—
Den driftsansvarliges årsberetning blev taget til efterretning uden bemærkninger.
5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Erhvervschef Thomas Christensen gennemgik årsregnskabet for 2022.
Regnskabet viste et underskud på -353.341 kr., hvilket er ringere end forventet. Underskuddet skyldes delvist, at projekter ikke periodiseres. Der forventes projektindtægter i 2023 i størrelsesordenen 225.000, som vedrører aktiviteter i 2022. Et underskud var forventet grundet investeringen i projektsatsningen med en projektkonsulent.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet uden yderligere kommentarer.
- Vedtagelse af plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål, efter oplæg fra den afgående bestyrelse
Erhvervschef Thomas Christensen og formand Lars Warm redegjorde for bestyrelsens vedtagne plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål. Planen er vedlagt referatet som bilag 1.
Planen for indsatsområder blev godkendt uden yderligere kommentarer.
- Fremlæggelse af budget for året herunder fastsættelse af kontingent
Erhvervschefen fremlagde budgettet for 2023, som indstillet af bestyrelsen:
Indtægter |
Budget 2023 |
Arrangementer – indtægter |
200.000,00 |
Erhvervsserviceindtægter |
75.000,00 |
Medlemsservice |
– |
Stevns Kommune Erhvervss. & Turisme |
1.691.200,00 |
Drift Tinghuset |
240.000,00 |
Udvikling Stevns |
85.000,00 |
Kontingenter |
350.000,00 |
Køb Lokalt B2B |
50.000,00 |
Busprojekt |
50.000,00 |
Interreg-projekt |
350.000,00 |
Projekter |
150.000,00 |
Egne projekter |
200.000,00 |
Indtægter i alt |
3.441.200,00 |
|
|
Udgifter |
|
Arrangementer – udgifter |
150.000,00 |
Erhvervsserviceudgifter |
75.000,00 |
Drift Tinghuset |
50.000,00 |
Markedsføring |
60.000,00 |
Personale |
2.727.000,00 |
Medlemsservice |
– |
Kontor & Administration |
170.000,00 |
Andre omkostninger |
10.000,00 |
Busprojekt |
25.000,00 |
Projekter |
25.000,00 |
Udgifter i alt |
3.292.000,00 |
Resultat |
149.200,00 |
Budgettet blev godkendt uden yderligere kommenterer.
Bestyrelsen fremlagde forslag om at fastholde kontingentsatserne på nuværende niveau.
Kategori | Forslag 2023 |
Privatperson | 500,00 |
Iværksætter | 500,00 |
1 ansat inkl. ejer: | 1.000,00 |
2-5 ansatte inkl. ejer: | 2.000,00 |
6-10 ansatte inkl. ejer: | 3.250,00 |
11-50 ansatte inkl. ejer: | 5.500,00 |
> 50 ansatte inkl. ejer: | 7.000,00 |
Foreninger: | 2.000,00 |
Forslaget blev godkendt ved akklamation.
- Indkomne forslag
Bestyrelsen stillede forslag om navneændring fra Stevns Erhvervsråd til Stevns Erhverv. Forslaget er en generel vedtægtsændring.
Forslaget blev vedtaget ved akklamation.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
Opstillet til bestyrelsen er i alfabetisk orden:
Carsten Jacobsen, Gjorslev Gods
Frank Christiansen, Hårlev Brugsforening
Jens Hansen, Mad og Ro
Jesper Skov Møller, Bygma Hårlev
Lars Warm, DISH
Lasse Dyrholm-Pilegaard, LDP Autoservice
Mette Krogh Olsen, flexbogholder.dk
Der er valg til 5 pladser i bestyrelsen, og følgende blev valgt ved skriftlig afstemning:
- Carsten Jacobsen, valgt for 2 år
- Lars Warm, valgt for 2 år
- Frank Christiansen, valgt for 2 år
- Lasse Dyrholm-Pilegaard, valgt for 2 år
- Jesper Skov Møller, valgt for 1 år
Der var 26 stemmeberettigede.
- Valg af 2 suppleanter
Følgende opstillede som suppleanter til bestyrelsen:
- Jens Hansen
- Mette Krogh Olsen
Begge kandidater blev valgt ved akklamation.
Baseret på stemmer ved bestyrelsesvalget blev Jens Hansen 1. suppleant og Mette Krogh Olsen 2. suppleant.
- Valg af revisor
Bestyrelsen foreslog genvalg af revisor Hans Jørgen Rasmussen, Lokal Revision.
Hans Jørgen Rasmussen, Lokal Revision blev genvalgt ved akklamation.
- Eventuelt
Der var ingen punkter til evt.
Dirigenten takkede for god ro og orden og opløste generalforsamlingen.
Ordinær generalforsmling 2022
Referat af Ordinær Generalforsamling i Stevns Erhvervsråd
Tirsdag den 28. marts 2022 i Hårlevhallen, 4652 Hårlev.
Dagsorden generalforsamling:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Formandens beretning
- Den driftsansvarliges beretning
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
- Vedtagelse af plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål, efter oplæg fra den afgående bestyrelse
- Fremlæggelse af budget for året herunder fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af 2 suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
Referat:
- Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Lars Klausen som dirigent.
Lars Klausen blev valgt som dirigent ved akklamation.
Generalforsamlingen er rettidigt indkaldt via e-mail til alle medlemmer den 8. marts 2022, hvilket er med 21 dages varsel. Indkaldelse af generalforsamling sker ved skriftlig meddelelse til alle medlemmer med mindst 14 dages varsel ved udsendelse af dagsorden. Indkaldelse kan se via e-mail såfremt medlemmet har angivet en sådan til foreningen.
Alle medlemmer har angivet en mailadresse.
- Valg af referent
Bestyrelsen foreslog kommunikations- og markedsføringskonsulent Marie Bisschop-Thomsen som referent.
Marie Bisschop-Thomsen blev valgt som referent ved akklamation.
- Formandens beretning
Formand Lars Warm aflagde sin beretning for 2021:
—
Kære medlemmer, bestyrelseskollegaer og medarbejdere i Stevns erhvervsråd
Min beretning er jo bestyrelsens beretning – lidt senere vil Thomas aflægge Erhvervsrådets beretning, så jeg vil fokusere på nogle af de vigtigste områder for bestyrelsen.
Et af hovedtemaerne for bestyrelsen i 2021 har været vores nye store projekt, Stevns evolution – Fremtidens Globale Lokalsamfund.
Den har stået på adskillige møder i løbet af året i Visionsrådet, som er tilknyttet hele Stevns Evolution projektet. Det har været en meget spændende proces, som allerede har kastet en lang række meget kreative forslag af sig til udvikling af Stevns. Rådet forsætter sit arbejde i 2022.
Under projektet har vi en række udviklingsgrupper, hvor vi på tværs af faggrupperne ønsker at skabe nye muligheder for virksomheder på Stevns. Specielt gruppen Sport og Events er kommet godt fra start, men vi håber også at se en udvikling indenfor grupperne ”Jordbrug og fødevarer”, samt ”Industri og Produktion”. Kontakt gerne Thomas og teamet, hvis I kunne tænke jer noget mere udvikling inden for jeres fagområde, og gerne selv vil bidrage med kreativitet til processen.
En masse tanker er dukket op i løbet af året: Det kunne jo være spændende, hvis f.eks. nogen af alle de små autoværksteder og lokale elektrikere tog udfordringen op med det markante skifte i danskernes bilpark, fra fossil til el, og etablerede fælles værksteder, så man både kan klare bilen og den 800 volt el samtidig. Det kunne også være spændende om nogle af håndværkerne greb bolden på bæredygtighedsbølgen og f.eks. samlede sig for at byde ind på DGNB-certificeringen, som skyller ind over Danmark – Alle større udbud stiller krav om DGNB-certificering i dag! Flere skoler på Stevns arbejder med tanker om undervisning omkring iværksætteri på skoleskemaet, måske man kunne byde ind her.
Eller hvad med at byde ind på tanken om at etablere erhvervsbyer i Stevns, hvor man deles om vand, varme, medarbejdere, biler, udstyr m.m.
Vi havde i 2021 kommunalvalg, hvor der blev ændret på en del poster og dermed også i den kommunale repræsentation i bestyrelsen i Stevns erhvervsråd. I den forbindelse skal der lyde en meget stor tak til tidligere borgmester Annette Mortensen og den tidligere formand for AET, Mikkel Lundemann, som begge trofast mødte op til vores bestyrelsesmøder og har været en stor hjælp som loyale repræsentanter og ambassadører for Erhvervsrådet i det politiske system på Stevns. I den forbindelse vil jeg gerne byde vores nye kommunale repræsentanter i bestyrelsen velkomne, nemlig borgmester Henning Dam Nielsen og udvalgsformand Bjarne Nielsen – begge har allerede deltaget på vores bestyrelsesmøder og viser den samme seriøse støtte til erhvervslivet på Stevns, som Annette og Mikkel gjorde – vi glæder os meget til samarbejdet med jer og resten af kommunalbestyrelsen.
Desuden kom der midt på året også en række nye direktører i Stevns kommune, hvor vi i Erhvervsrådet er meget glade for samarbejdet med kommunaldirektør Henrik Nielsen, som også deltager i vores Visionsråd og ”vores” nye resort direktør, Ellen Hvidt Thelle, som vi ligeledes har et fortræffeligt samarbejde med.
Som afslutning vil jeg gerne sige tak til Jan Erik, som efter 2 perioder i Bestyrelsen, har valg ikke at genopstille – du har været et frisk pust i bestyrelsen.
Jeg vil lidt senere på vores erhvervstræf se lidt ud i fremtiden, men slutte min beretning her.
—
Formandens beretning blev taget til efterretning uden bemærkninger.
- Den driftsansvarliges beretning
Erhvervschef Thomas Christensen fremlagde beretning:
—
Ordinær generalforsamling Stevns Erhvervsråd 2022
Erhvervschefens beretning over 2021
2021 var året, hvor Stevns Erhvervsråd fyldte 10 år. Det fejrede vi med åbent hus med spændende og inspirerende indlæg om iværksætteri, virksomheder og erhvervsudvikling. Vi valgte at se fremad. Vi valgte at beskæftige os med vores muligheder.
Vi kunne også have valgt at se bagud, og her håber jeg ikke, at nogen tænker Minds of 99 og deres sang ”alle skuffer over tid”. Jeg synes, at vi har nået meget på 10 år, men det kan være vanskeligt både at redegøre for og at se ude fra.
Vi har arbejdet med og gjort mange ting, men mest af alt er jeg stolt over det helt nære; de iværksættere, som vi har hjulpet i gang, de virksomheder, som vi har hjulpet videre, de netværksrelationer og samarbejder, som vi har skabt.
Jeg håber, at I kan se og har lagt mærke til noget af det.
Ikke mere om 10 års historik – nu sætter beretningen fokus på 2021. Året, hvor Covid-19 næsten slap os som pandemi, men hvor eftervirkninger kun lige var begyndt.
Vi havde i 2021 ligesom i 2020 stadig en velbesøgt hotline i Jesper, der hjalp iværksættere og virksomheder med at navigere gennem ordningerne, og vi gav sparring på forretningsmuligheder.
Erhvervsservice
Vores virksomhedsservice var heldigvis meget andet end Covid-19 i 2021, hvilket også har givet primært Jesper en bred vifte af virksomhedsrettede aktiviteter. Vi har igen haft fokus på vores udviklingsforløb for virksomheder i form af OneDay om salg og markedsføring og vores velkendte RaketVækst om strategi og forretningsudvikling.
Vi fik også skub i vores udviklingsforløb med Køge Handelsskole og DTU, hvor vi i projektet MORE med Køge Handelsskole har 9 virksomheder igennem forløb om ledelse, organisations- og forretningsudvikling og de systemer, som kan understøtte denne udvikling og i projektet Kom Løft med DTU i Ballerup har 8 virksomheder i forløb om strategi, processer, teknologiudvikling og produktion.
Projekter som MORE og Kom Løft bringer både erhvervsrådet og virksomheder tættere på kompetente videninstitutioner og give penge i erhvervsrådets kasse, så vi kan øge vores indsatser. Den type projektsamarbejder søger vi flere af.
Vi har også sendt virksomheder i forløb med private rådgivere gennem projektsamarbejder med Erhvervshus Sjælland og de for tiden talrige puljer, som gerne vil betale halvdelen af jeres rådgiverregning. Så husk at kontakte os før i entrerer med privat rådgivning.
Vi har også i 2021 udvidet vores indsats med egne projekter. Vi har hentet 200.000 kr. til at sikre, at private aktører kan få lov til at etablere alternative overnatningsformer målrettet turister. I samarbejde med Stevns Kommune og en ekstern ekspertkonsulent skal vi finde vejen gennem lovgivningen for projekterne.
Vi har hentet ca. 1,45 mio. kr. til vores projekt Stevns Outdoor, som skal skabe flere outdoor-aktiviteter i Stevns og et netværk for outdoor på tværs af byer, forsamlingshuse, idrætsforeninger, sportsklubber og private virksomheder. Stevns skal være en endnu mere attraktiv outdoor-kommune – også kommercielt. Stevns Outdoor drives primært af Cathleen og Katharina. Katharina er timeansat i projektet.
Denne succes med relevante eksternt finansierede projekter, som skaber mere økonomi og flere indsatser for erhvervsrådet, har fået os til at ansætte en projektkonsulent – Mette Lerdorf – som skal løfte den indsats yderligere. Velkommen til Mette, som har første arbejdsdag på fredag.
Vi har som i alle årene kørt vores iværksætterprogram med individuel sparring, informationsmøder, iværksætterkursus, netværk og direkte kontakt til de nye virksomheder. Ligesom vi har ydet sparring til etablerede virksomheder om alt fra strategi og ledelse over finansiering til markedsmæssige muligheder og kommunale planmæssige forhold. Vi har også bidraget til etableringen og driften af et netværk for kvindelige ejerledere.
I 2021 kom den nationale klynge for bygge- og anlægsbranchen We Build Denmark til regionen, og vi etablerede straks et samarbejde med kontoret i Næstved. Samarbejdet har affødt arrangementer om bæredygtigt bygge og om teknologi i byggeriet. Det samarbejde satser vi på at udvide, så vores stærke bygge- og anlægsbranche får udbytte af den nye klyngeorganisation.
Turismeerhvervet
Nu er det tredje generalforsamling i træk, hvor jeg kan fortælle, at vi har fået ny erhvervskonsulent med fokus på turisme. Jeg håber, vi kan beholde Cathleen i mange år. Hun har på 8 måneder sat skub i rigtigt mange initiativer.
Hun har bragt sit netværk med sig og sikret, at Stevns blev valgt som samarbejdskommune af Aalborg Universitet til deres turismelinje, så deres studerende i 2021 kiggede på udviklingspotentialer for Stevns.
Vi har afholdt ”Slut på turistsæsonen” og nu ”Start på turistsæsonen” for at tage pulsen på turismeudviklingen og sikre samarbejde og koordinering mellem vores lokale aktører.
For at skabe tættere samarbejde til vores destinationsorganisation SydkystDanmark sidder Cathleen fast en gang om måneden hos dem i Vordingborg. I forlængelse deraf, har hun løftet Stevns-sitet under SydkystDanmark, som har fået et nyt udtryk og et brede udvalg af tilbud, der bedre understøtter strategien om, at få turisterne til at blive længere og udforske et større område af Stevns.
Vi har sammen med Partnerprogrammet til Stevns Klint igangsat et samarbejde med konsulentfirmaet Frame & Work med henblik på at lave et tool-kit til erhvervet som skal hjælpe dem til at brande sig og fortælle historien om verdensarven igennem deres markedsførings- og produktaktiviteter. Det skaber fælles identitet for destinationen og sammenhold aktørerne imellem.
Og så har Cathleen selvfølgelig været rundt og besøgt tæt på alle oplevelses- og turismeaktørerne og sparret med flere af dem, så vi også her stræber efter at være tæt på virksomhederne.
Kommunikation og markedsføring
Man tænker måske ikke så meget over det, når det er der, men hvis det ikke var, så ville vi alle opdage det. Hvad er det? Det kan nok være mange ting, men jeg taler om den store kommunikations- og markedsføringsindsats, som Marie står får.
I 2021 har vi ud over den månedlige og ugentlige ja daglige kommunikation via nyhedsbreve, invitationer, remindere, annoncer, Facebook og LinkedIn mv. også igen fået et erhvervsmagasin på gaden og vi kan lige om lidt lancere ny hjemmeside og helt nyt design for Stevns Erhvervsråd. I kan kalde det vores fødselsdagsgave til os selv – et ansigtsløft til den tiårige. Godt gået Marie.
Samarbejdet med Stevns Kommune
Vi arbejder løbende for at gøre Stevns til et endnu bedre sted at drive virksomhed, og det synes jeg, at vi har et godt samarbejde med Stevns Kommune om. I 2021 fik vi rigtigt gang i vores nye 360-graders-paneler, som hjælper med at afklare og bringe sager ind i kommunen. Vi er også lykkedes med at få lidt salg i erhvervsjorden i Hårlev, og vi har hjulpet virksomheder til nye lokaler.
Sammen laver vi også vores årlige bygge- og anlægsmøde. Vi laver Erhvervstræf, som løber af stablen her efter generalforsamlingen. Jeg glæder mig til et fysisk erhvervstræf efter sidste års onlinemøde.
Tak til Stevns Kommune for at støtte op om erhvervslivet – vi håber, at det bliver til endnu mere fremover.
Afslutning
Til slut vil jeg gerne takke hele holdet bag alt arbejdet. Jeg har nævnt dem for jer løbende. En særlig tak til Jesper for hans 8 år som ildsjæl i Stevns Erhvervsråd. Jesper drager som I sikkert ved med familien til Jylland til sommer, og vi skal finde en ny til at løfte arven efter ham. Husk at få afsluttet jeres forløb med ham.
Tak til bestyrelsen for fokus på udvikling. Og, tak til alle jer medlemmer, som bakker op. Vi skal have mange flere af jer, så prik gerne til kollegaerne og tag dem med til vores tilbud.
Tak for 2021 og hurra for 2022, hvor vi skal videre med vores projekter, med Stevns Evolution og med at hjælpe alle de virksomheder og iværksættere, som vi kan opdrive.
—
Den driftsansvarliges årsberetning blev taget til efterretning uden bemærkninger.
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Erhvervschef Thomas Christensen gennemgik årsregnskabet for 2021.
Regnskabet viste et resultat på 273.616 kr., hvilket er mere end forventet, men fuldt tilfredsstillende i forhold til kommende investeringer. Overskuddet foreslås overført til egenkapitalen.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet uden bemærkninger.
- Vedtagelse af plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål, efter oplæg fra den afgående bestyrelse
Erhvervschef Thomas Christensen redegjorde for bestyrelsens vedtagne plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål. Planen er vedlagt referatet som bilag 1.
Finn Rasmussen spurgte: Kunne der laves en uddybende artikel i næste magasin – hvordan kommunikerer vi mere ud om Stevns Evolution?
Erhvervschef Thomas Christensen svarede: Det er et godt forslag, det gør vi.
Planen for indsatsområder blev godkendt uden yderligere kommentarer.
- Fremlæggelse af budget for året herunder fastsættelse af kontingent
Erhvervschefen fremlagde budgettet for 2022, som indstillet af bestyrelsen:
Indtægter | Budget 2022 |
Arrangementer – indtægter | 75.000,00 |
Erhvervsserviceindtægter | 30.000,00 |
Stevns Kommune Erhvervsservice | 1.656.400,00 |
Stevns Kommune Tinghuset | 435.000,00 |
Udvikling Stevns | 317.500,00 |
Kontingenter | 350.000,00 |
Projekt SYL med Erhvervshus Sjælland | 115.000,00 |
Stevns Evolution | 96.000,00 |
Projekter | 150.000,00 |
3.224.900,00 | |
|
|
Udgifter | |
Arrangementer – udgifter | 125.000,00 |
Erhvervstræf m. Stevns Kommune | 40.000,00 |
Erhvervsserviceudgifter | 80.000,00 |
Markedsføring | 180.000,00 |
Personale | 2.629.200,00 |
Kontor & Administration | 150.000,00 |
Tinghuset | 75.000,00 |
Bestyrelsen | 20.000,00 |
Andre omkostninger | 15.000,00 |
Stevns Evolution | 10.000,00 |
Projekter | – |
3.324.200,00 | |
Total | -99.300,00 |
Afskrivninger | 10.000,00 |
Resultat | -109.300,00* |
*Det negative resultat opvejes af indtægter på projektaktiviteter, som dog først kan driftsføres/indtægtsføres i 2023.
Carsten Jacobsen: Hvad sker der med LAG midler. Kommer der nye midler i fremtiden, og bliver det muligt for Erhvervsrådet at få del i dem igen?
Erhvervschef Thomas Christensen svarede: Det gør der. Stevns er udpeget som LAG-kommune i den nye programperiode, som træder i kraft næste år. Det er dog usikkert, om der kommer en LAG, der alene dækker Stevns kommune. Det skyldes, at der ser ud til at blive et krav om, at en LAG skal kunne ansætte en koordinator i minimum 30 timer om ugen, og det kan Stevns ikke, hvis økonomien pr. LAG bliver som den var i denne periode, og hvis der ikke findes en alternativ måde at finansiere en LAG-koordinator/landdistriktskoordinator på. Alternativet til en LAG alene dækkende Stevns er formodentlig en sammenlægning med den LAG, der lige nu dækker Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner. Erhvervsrådet vil formodentligt ikke kunne fastholde sekretariatet for den nye LAG, og selvom sekretariatet fastholdes, så vil indtægten skulle modsvares af en ansættelse af en LAG-koordinator/landdistriktskoordinator, da det ikke er realistisk, at erhvervschefen også er LAG-koordinator i den nye periode/ordning. Erhvervsrådet kan fint stadig søge LAG-midler – både i en LAG for Stevns og i en større LAG, der dækker flere kommuner.
Budgettet blev godkendt uden yderligere kommenterer.
Bestyrelsen fremlagde forslag om at fastholde kontingentsatserne på nuværende niveau.
Kategori | Forslag 2023 |
Privatperson | 500,00 |
Iværksætter | 500,00 |
1 ansat inkl. ejer: | 1.000,00 |
2-5 ansatte inkl. ejer: | 2.000,00 |
6-10 ansatte inkl. ejer: | 3.250,00 |
11-50 ansatte inkl. ejer: | 5.500,00 |
> 50 ansatte inkl. ejer: | 7.000,00 |
Foreninger: | 2.000,00 |
Forslaget blev godkendt ved akklamation.
- Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag til behandling.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
Opstillet til bestyrelsen er i alfabetisk orden:
Agate Jul Jensen, House of Marketing
Christian Christensen, DRYK
Claus Larsen, CL Teknik
Jens Hansen, Mad&Ro
Rasmus Kjøng Jørgensen, KALK
Steen Bonke Sørensen, LimeLight
Der er valg til 4 pladser i bestyrelsen, og følgende blev valgt ved skriftlig afstemning:
Agate Jul Jensen, House of Marketing
Christian Christensen, DRYK
Rasmus Kjøng Jørgensen, KALK
Steen Bonke Sørensen, LimeLight
Der var 26 stemmeberettigede, hvoraf én stemte blankt.
- Valg af 2 suppleanter
Følgende opstillede som suppleanter til bestyrelsen:
Claus Larsen, CL Teknik
Jens Hansen, Mad&Ro
Begge kandidater blev valgt ved akklamation.
Baseret på stemmer ved bestyrelsesvalget blev Jens Hansen, Mad&Ro 1. suppleant og Claus Larsen, CL Teknik 2. suppleant.
- Valg af revisor
Bestyrelsen foreslog genvalg af revisor Hans Jørgen Rasmussen, Lokal Revision.
Hans Jørgen Rasmussen, Lokal Revision blev genvalgt ved akklamation.
- Eventuelt
Der var ingen punkter til evt.
Dirigenten takkede for god ro og orden og opløste generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling 2021
Referat af ordinær generalforsamling i Stevns Erhvervsråd
Afholdt online via Microsoft Teams
- marts 2021 kl. 15:30-16:45
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Formandens beretning
- Driftsansvaliges beretning
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
- Vedtagelse af plan for indsatsområder til fremme for foreningens formål for det kommende år, efter oplæg af den afgående bestyrelse
- Fremlæggelse af budget for 2021, herunder fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af 2 suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
Referat:
- Valg af dirigent
Formand Lars Warm bød velkommen og foreslog på bestyrelsens vegne Rasmus Visby fra Visby.dk som dirigent. Generalforsamlingen godkendte dirigenten med stemmeflertal via afstemning i Microsoft Teams.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt – via email til samtlige medlemmer, 15 dage før generalforsamlingen. Fristen er 14 dage.
- Valg af referent
Bestyrelsen foreslog Iværksætter- og virksomhedskonsulent Jesper Yde Knudsen. Generalforsamlingen godkendte referenten med stemmeflertal via afstemning i Microsoft Teams.
- Formandens beretning
Formand Lars Warm afgav følgende beretning.
—
Kære medlemmer, bestyrelseskollegaer og medarbejdere i Stevns erhvervsråd
For bestyrelsen i Stevns erhvervsråd har 2020 været et lige så usædvanligt år, som for de fleste andre danskere. Hvis ikke vi havde gjort brug af det før, så lærte vi da både begrebet og værktøjet ”onlinemøder” at kende og Stevns Erhvervsråd blev i det hele taget digitaliseret i endnu større hast med Zoom, Teams, webinarer, SoMe etc. Mange af vores medlemsvirksomheder har været gennem den samme proces og omstilling – ingen tvivl om at denne digitalisering er kommer for at blive og har sat en proces i gang, som kommer til at accelererer yderligere efter Corona.
I bestyrelsen har vi forsat haft markant fokus på aftalen med Stevns Kommune om implementering af Stevns Kommunes erhvervspolitik 2019 – 2023, hjælp til vores virksomheder før, under og efter Corona samt nyskabelsen ”Stevns Evolution”, som vi tror kan tjene som brændstof og accelerator for både det erhvervspolitiske program og tiden efter Corona, samt skabe et tværgående samarbejde mellem en lang række af de spændende projekter, som allerede er i gang i Stevns kommune.
Aftalen med Stevns Kommune fokuserer på 5 områder, som desværre også har lidt under begrænsningerne i 2020: 1. område er løsningsorienteret sagsbehandling, som desværre har været påvirket af både ressourcemangel og hjemsendelser, men vi er overbeviste om at Stevns Kommune gør, hvad de kan for at indhente det forsømte. 2. omkring Fysisk- og Digital Infrastruktur har vi fra erhvervsrådet skubbet på i det omfang det var muligt og specielt på området digital infrastruktur ser tingene ud til at bevæge sig i flere områder af Stevns, som kan se frem til lysledernet i 2021. Område 3, Iværksætteri har haft trange kår i 2020 for de fleste nystartede, men vores medarbejdere har her lagt en kæmpe indsats for at nå ud til alle, som har haft brug for råd og hjælp. Vi arbejder forsat med at få iværksætteri på skoleskemaet og håber selvfølgeligt, at vores politikere sætter erhvervslivet, de arbejdspladser vi har og skaber, samt trangen til selvforsørgelse/selverhverv højt på deres program i den kommunale valgkamp.
Område 4, Forretningsudvikling har spillet en central rolle. Erhvervsrådet har brugt mange ressource på at tilbyde de nødvendige værktøjer til at styrke vores medlemsvirksomheder og hjælpe dem med at udvikle deres forretning til både nutidige og fremtidige udfordringer.
Sidst men ikke mindst, så har vi haft en del aktivitet omkring det 5. område, Profilering af Stevns, hvor vi samtidig har øget samarbejdet med en række af de andre projekter og organisationer, som stiller skarpt på profileringen af Stevns.
Thomas vil komme nærmere ind på de aktiviteter, som Stevns erhvervsråd har beskæftiget sig med i året der gik og vores bestyrelsesmedlem Steen Brahe vil lidt senere give jer en introduktion til vores nye store projekt, Stevns Evolution. Jeg vil derfor nøjes med en kortere udgave af bestyrelsens beretning og slutte af med at takke alle mine kollegaer i bestyrelsen for et fremragende samarbejde i en meget særpræget tid og udtrykke en speciel tak til alle medarbejderne i Stevns Erhvervsråd, som har ydet en kæmpe indsats for at holde gang i hjulene under vilkår, som mildt sagt har været udfordrende.
—
Beretningen blev taget til efterretning, med stemmeflertal via afstemning i Microsoft Teams.
- Den driftansvarliges beretning
Erhvervschef Thomas Christensen afgav følgende beretning:
—
Erhvervschefens beretning over 2020
For Stevns Erhvervsråd er det et godt år, når der er gang i Erhvervsrådets aktiviteter og projekter, og når det går godt for det stevnske erhvervsliv. I det lys må jeg sige, at 2020 var et noget blandet år af én åbenlys grund – nemlig Covid-19.
Covid-19 har ramt erhvervslivet meget forskelligt og har givet både begrænsninger og muligheder. Det har været fuld kraft frem for bygge- og anlægsbranchen, de fleste håndværk, de økonomiske rådgivere og en stor blanding af forskellige virksomheder på tværs af mange brancher. Det har været fuldt stop i lange perioder for detailhandlen, overnatningssteder, oplevelser, konferencesteder, liberale erhverv og andre, som i lange perioder har været tvunget lukket. Og, så er der alle virksomhederne ind imellem, som f.eks. industrien, som har oplevet omsætningsfald, men hvor det er meget individuelt, hvordan det har ramt den enkelte virksomhed.
Generelt set, og jeg siger generelt set og fra et helikopter-perspektiv, så er vi sluppet nådigt i Stevns, hvis vi sammenligner os med mange andre kommuner. Vi har mange af vores virksomheder og arbejdspladser inden for de brancher, som ikke er blevet ramt, og der, hvor vi har været ramt hårdest, har vi mange stabile virksomheder, som ikke lige sådan vælter, og hvor hjælpepakkerne også har taget fra.
Når det er sagt, så ved jeg godt, at det ikke har været og stadig ikke er sjovt for mange.
2020 har ikke været et særligt godt år for flere af vores aktiviteter i Erhvervsrådet. Vi har jo ikke kunne samle jer, og når netværk og udviklingsforløb for grupper af virksomheder er et kerneprodukt, så er det ikke let. Vi har måtte aflyse mange af vores arrangementer, og vi har haft blandet held med vores online arrangementer.
Vi har så naturligt dirigeret vores energi derhen, hvor det giver mening. Vi har haft en betydelig Covid-19-indsats, hvor vi har ydet sparring til berørte virksomheder. Vi har også via markedsføring delt en masse alternative tilbud til vores egne tilbud med jer, vi har givet inspiration til at komme igennem krisen, informeret om hjælpepakkerne og lignende. Vi har hjulpet mange i den indsats, og vi er altid glade for at kunne gøre en forskel for jer virksomheder.
Vi har også fundet åbningerne i forsamlingsforbuddet og gennemført flere af vores udviklingsforløb og samlet virksomhederne til opfølgninger. Hold i øvrigt øje med markedsføringen af vores udviklingsforløb – vi har mange nye, som vi samler virksomheder til i dette halvår.
Erhvervsservice
Vores virksomhedsservice har i flere perioder været fokuseret på vores Corona-hotline med vejledning om hjælpepakker og restriktioner. Vi blev ret skrappe til hjælpepakker allerede i april, og vi har hjulpet en del virksomheder.
Vi har også haft fokus på vores udviklingsforløb og ud over RaketVækst, har vi startet et forløb om Digital Ledelseskultur for B2C-virksomheder om online markedsføring. Vi har også samlet entreprenører og kloakmestre til et forløb med fokus på ny teknologi, og vi har støbt kuglerne til en del forløb, som vi er i gang med at samle virksomheder til lige nu.
Vi har også noget, som passer dig, så du siger bare til, hvis du vil have en mere sund og robust virksomhed, som ikke vælter så let i en krise, hvis du vil arbejde med din ledelse som et værktøj til vækst eller hvis du vil produkt- eller markedsudvikle. I samarbejde med Erhvervshus Sjælland, DTU, private rådgivere og diverse uddannelsesinstitutioner, kommer vi 360-grader rundt om din virksomhed her i 2021.
Turismeerhvervet
I 2020 fik vi ny erhvervskonsulent med fokus på turisme. Johan overtog opgaven, og har fået sat godt skub i flere initiativer. Vi har arbejdet med vores synlighed og fået etableret hjemmesiden Destination Stevns Klint i samarbejde med Visit Sydsjælland-Møn. På den måde er Stevns kommet mere selvstændigt på markedsføringskortet overfor turisterne. Synlighed er vigtigt, og vi har kørt et forløb med opgradering af flere aktørers hjemmesider og kurser i SoMe-kommunikation for ejerne.
Vi har også, som et led i turismestrategien for Stevns, etableret en investeringsgruppe med et kompetent panel, som giver sparring og rådgivning til vores større kommercielle turismeprojekter og kigger på, hvordan vi kan trække investeringer til Stevns. Det udvikler og kvalificerer vores turismeprojekter.
Vores fokus er på at løfte vores turismevirksomheder, få dem til at samarbejde og udvikle deres forretning. Det giver mening for dem, for vores turister og i sidste ende for Stevns.
En stor løftestang til det er Partnerprogrammet, som vi driver sammen med Verdensarv Stevns. Her arbejder vi målrettet og i tæt samarbejde med virksomhederne om udvikling og igangsætning af samarbejder og tilbud inden for fødevarer, biodiversitet og oplevelser og en stærkere udrulning af kernefortællingen om Stevns.
Afslutning
Jeg kunne berette længe om alt vores arbejde, men vil prøve at holde det kort. Jeg håber I følger med i vores kommunikation, så I kan se alle de gode tilbud, som vi skaber. På markedsføringssiden har vi fået en ny medarbejder på posten med ansvar for vores markedsføring – Signe har efter 7 år søgt nye udfordringer, og Marie er komme med på holdet. Marie kommer med stærke kompetencer, som vi glæder os til at udfolde.
Slutteligt en stor tak til jer alle for at bakke op om Stevns Erhvervsråd, og en stor tak til bestyrelsen for godt samarbejde, for at holde et stærkt fokus på strategi og for den øgede interesse for, hvilken forskel vores indsats gør for de lokale virksomheder.
Og, så håber jeg, at vi ser ind i et 2021, der bliver godt for alle virksomheder.
—
Beretningen blev taget til efterretning, med stemmeflertal via afstemning i Microsoft Teams.
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Erhvervschef Thomas Christensen fremlagde regnskabet.
Regnskabet viste et overskud for året på kr. 285.619,-, som overføres til egenkapitalen.
Regnskabet blev taget til efterretning, med stemmeflertal via afstemning i Microsoft Teams.
- Vedtagelse af plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål, efter oplæg fra den afgående bestyrelse
Formand Lars Warm og bestyrelsesmedlem Steen Bonke Sørensen fremlægger planen på bestyrelsens vegne. Planen består af 12 punkter, som kort blev gennemgået på mødet.
I samarbejde med Stevns Kommune om Stevns Kommunes Erhvervspolitik
- Samarbejde med Stevns Kommune om løsningsorienteret sagsbehandling
- Fysisk og digital infrastruktur
- Iværksætteri
- Forretningsudvikling for virksomheder
- Profilering og synlighed
Egne indsatser
- Tiltrækning af virksomheder
- Stevns Evolution (Visionsgruppe | Outdoor, Events & Sport | Fødevare & Jordbrug | Industri & Produktion)
- Et stærkt erhvervsråd – medlemmer og økonomi
- Fremtidens erhvervsråd & erhvervsudvikling
Særlige indsatser på individuelle aftaler
- Turisme
- Tinghuset i Store Heddinge
- Stevns som landdistrikt – samarbejde med Udvikling Stevns
Flere fremmødte havde kommentarer og spørgsmål til planen, hvor diskussionen især gik på eksklusivitet i netværksgrupperne under Stevns Evolution. Der var delte meninger i forhold til dette spørgsmål.
Planen blev godkendt med stemmeflertal via Microsoft Teams. Dog pointerede en enkelt deltager, Pernille Plantener, at hun ikke havde stemt for planen, da gennemgangen havde været for hurtig til, at hun ordentligt kunne nå at sætte sig ind i planens betydning for Stevns Erhvervsråd og medlemmerne heraf.
Bestyrelsen tog indsigelsen til efterretning.
- Fremlæggelse af budget for året herunder fastsættelse af kontingent
Erhvervschef Thomas Christensen fremlagde budgettet for 2021
Indtægter |
Budget 2021 |
Arrangementer – indtægter |
75.000,00 |
Erhvervsserviceindtægter |
30.000,00 |
Stevns Kommune Erhvervsservice |
1.637.788,00 |
Stevns Kommune Tinghuset |
420.000,00 |
Udvikling Stevns |
317.500,00 |
Kontingenter |
300.000,00 |
Projekt SYL med Erhvervshus Sjælland |
115.000,00 |
Stevns Evolution |
96.000,00 |
Projekter |
150.000,00 |
|
3.141.288,00 |
Udgifter |
|
Arrangementer – udgifter |
125.000,00 |
Erhvervstræf m. Stevns Kommune |
40.000,00 |
Erhvervsserviceudgifter |
80.000,00 |
Markedsføring |
180.000,00 |
Personale |
2.216.700,00 |
Kontor & Administration |
200.000,00 |
Tinghuset |
50.000,00 |
Bestyrelsen |
20.000,00 |
Andre omkostninger |
15.000,00 |
Stevns Evolution |
16.000,00 |
Projekter |
– |
|
2.942.700,00 |
Total |
198.588,00 |
Afskrivninger |
– |
Resultat |
198.588,00 |
Budgettet blev godkendt med stemmeflertal via afstemning i Microsoft Teams.
Erhvervschef Thomas Christensen fremlagde bestyrelsens forslag til kontingent.
Bestyrelsen indstillede til, at kontingentsatserne bliver fastholdt i 2022, således at kontingenterne er:
Kategori |
Forslag 2022 |
Privatperson |
Kr. 500,- |
Iværksætter* |
Kr. 500,- |
1 ansat inkl. ejer: |
Kr. 1.000,- |
2-5 ansatte inkl. ejer: |
Kr. 2.000,- |
6-10 ansatte inkl. ejer: |
Kr. 3.250,- |
11-50 ansatte inkl. ejer: |
Kr. 5.500,- |
> 50 ansatte inkl. ejer: |
Kr. 7.000,- |
Foreninger: |
Kr. 2.000,- |
Kontingentsatserne blev godkendt med stemmeflertal via afstemning i Microsoft Teams.
- Indkomne forslag
Der er ikke indkommet forslag.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg var:
Lars Warm |
DANSKE IDRÆTSSVØMMEHALLER A/S |
Genopstiller |
Jimmy Schrøder |
FLEMMING SCHRØDER A/S |
Genopstiller |
Dan Rasmussen |
De Forenende Dampvaskerier |
Genopstiller |
Claus Larsen |
CL Teknik |
Opstiller |
Finn Rasmussen |
Advokathuset Stevns |
Opstiller |
Der var ikke andre, der på forhånd havde meldt, at de ønskede at opstille, og der var heller ikke under generalforsamlingen nogen, der meldte sig som kandidater.
Der skulle vælges 3 kandidater til bestyrelsen i 2021.
Til Bestyrelsen blev følgende valgt via anonym afstemning i Microsoft Teams:
Lars Warm
Jimmy Schrøder
Dan Rasmussen
- Valg af 2 suppleanter
De to kandidater, der ikke blev valgt til bestyrelsen, havde på forhånd meddelt, at de i så fald ønskede at stille op som suppleanter. Da der ikke var andre, der ønskede at opstille som suppleanter, konstaterede dirigenten, at der var tale om fredsvalg – ensbetydende med, at de to kandidater var valgt uden afstemning:
Claus Larsen, CL Teknik – 1. suppleant
Finn Rasmussen, Advokathuset Stevns – 2. suppleant
- Valg af revisor
Bestyrelsen indstillede registreret revisor Hans Jørgen Rasmussen til genvalg.
Generalforsamlingen anerkendte forslaget med stemmeflertal via afstemning i Microsoft Teams.
- Eventuelt
Under afstemningen til bestyrelsen blev det pointeret, at der var få kvindelige medlemmer af Stevns Erhvervsråds bestyrelse.
Ordinær generalforsamling 2020
Referat af Ordinær Generalforsamling i Stevns Erhvervsråd
Mandag den 17. august 2020 på Vallø Golfcenter, Køgevej 87, 4600 Køge.
Dagsorden generalforsamling:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Formandens beretning
- Den driftsansvarliges beretning
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
- Vedtagelse af plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål, efter oplæg fra den afgående bestyrelse
- Fremlæggelse af budget for året herunder fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af 2 suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
Referat:
- Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog revisor Steen Kjær som dirigent.
Steen Kjær blev valgt som dirigent ved akklamation.
Generalforsamlingen er rettidigt indkaldt via e-mail til alle medlemmer den 3. juli 2020, hvilket er med 44 dages varsel. Indkaldelse af generalforsamling sker ved skriftlig meddelelse til alle medlemmer med mindst 14 dages varsel ved udsendelse af dagsorden. Indkaldelse kan se via e-mail såfremt medlemmet har angivet en sådan til foreningen.
Alle medlemmer har angivet en mailadresse.
- Valg af referent
Bestyrelsen foreslog iværksætter- og virksomhedskonsulent Jesper Yde Knudsen som referent.
Jesper Yde Knudsen blev valgt som referent ved akklamation.
- Formandens beretning
Formand Lars Warm aflagde sin beretning for 2019:
—
Først og fremmest hjertelig velkommen til alle jer fremmødte til en af de første fysiske sammenkomster i Stevns Erhvervsråd i mange måneder.
Vi har i bestyrelsen fået en noget længere periode i bestyrelsen end ventet, bl.a. fordi vi tidligt valgte at udskyde generalforsamlingen til dette senere tidspunkt, frem for en online løsning, som eller havde været rammerne om en generalforsamling på det formelt korrekte tidspunkt.
Perioden har jo i høj grad været præget af Corona-krisen, men herom senere.
Stevns Kommune vedtager i 2018 en 4-årig plan for Erhvervspolitikken på Stevns, en plan som dækker perioden 2019 til og med 2023. Til at gennemføre den direkte erhvervsservice i planen, har Stevns Kommune indgået en flerårig aftale med Stevns Erhvervsråd.
For at sikre maksimal fokus på at nå målene i Erhvervspolitikken 2019-2023, indledte vi i bestyrelsen aktiviteterne i sommeren og efteråret 2019 med et strategiseminar, hvor vi fik mål, strategi og handleplaner diskuteret igennem og fik sat skub i handleplanerne.
Fælles fodslaw har i den forbindelse været vigtig, så en lang række politikere har været involveret i processen og sekretariatet i Stevns Erhvervsråd har gearet op til at kunne følge op på slagets gang i løbet af den kommende periode.
For at ikke at miste jordforbindelse i processen, har vi valgt at gøre vores bestyrelsesmøder mere praksisorienteret og indleder alle vores bestyrelsesmøder med et foredrag af en Stevnsvirksomhed, som fortæller om de erfaringer man har gjort sig med indsatsen fra Stevns Erhvervsråd og hvordan vi kan blive bedre til at støtte vores medlemsvirksomheder. Desuden præsenterer sekretariatet løbende status omkring opnåelsen af målsætningerne i Erhvervspolitikken.
Erhvervspolitikken 2019 – 2023 har som indsatsområder: Løsningsorienteret sagsbehandling, Fysisk- og digital infrastruktur, vi taler her hovedsagelig veje, internet og mobilnet, iværksætteri, forretningsudvikling og ikke mindst profilering af Stevns. På alle områder har Thomas Christensen og hans team ydet en stor og uvurderlig indsat i at støtte en lang række virksomheder på Stevns, så vi på områderne iværksætteri, forretningsudvikling og profilering når målsætningerne i Erhvervspolitikken. På indsatsområdet infrastruktur og digitalisering har vi stadig til gode at se de afgørende fremskridt omkring veje og netværk –specielt behovet for bedre online adgang har vist sig vigtigere end nogen sinde før, så det kan ikke gå hurtigt nok med at få forbedret internet og mobiltelefoni – vi skubber på og håber at digitaliseringen kommer op i fart i sidste halvdel af 2020.
Et af bestyrelsens væsentligste arbejdsområder er at skabe de rammerne der skal til for at nå de mål, som Stevns Erhvervsråd skal nå. Mål når man ved at gøre indsatser, indsatser kræver ressourcer og ressourcer koster penge. Økonomisk bidrager medlemsvirksomhederne kun med godt en 10-del af det samlede budget og selv om vi også i den kommende periode lægger op til en regulering af kontingentet, skæpper det ikke meget i kassen. Diverse projekter bidrager desuden til økonomien, bla. på turismeområdet, men vores suverænt største bidragsyder er Stevns Kommune. Stevns Kommune er også den der høster langt de største fordele af samarbejdet med Stevns Erhvervsråd, idet vores markante aktiviteter på forretningsudvikling og iværksætteri inden for alle brancher på Stevns, skæpper rigtig godt i kommunekassen i form af flere arbejdspladser, højere direkte og indirekte skatteindtægter og masser af lokalt liv i form af flere lokale virksomheder.
Der er ingen tvivl om at et holdningsskifte hos flere politikere i retning af en markant forøgelse af Erhvervsrådets ressourcer vil give et tilsvarende boost til Erhvervslivet på Stevns – her er ikke tale om almisser eller ”sædvanlig” støtte til endnu en forening, men en markant investering i både fastholdelse og etablering af flere arbejdspladser, samt en fastholdelse og markant forøgelse af skatteindtægter i en tid, hvor vi kan forvente en række magre år forud. Vi taler her ikke om procenter, men om en samarbejdsaftale, som økonomisk er 2-3 gange større end den nuværende!
Anlægsloftet er væk, så lad os bruge muligheden for, en gang for alle at give internet og mobiltelefoni et markant løft på Stevns, forbedre vores veje så de er egnet til landbrug og transport og øge tilgængeligheden til alle vores pragtfulde naturressourcer.
Coronakrisen kan jeg jo ikke komme udenom at nævne og uanset om man anser den for at være en absurd hysterisk reaktion på en alvorlig influenzavirus eller en tvingende politiks nødvendighed for at rede Danmarks og verdens sundhedssystemer, så var den, er den og vil den også være der i mange år frem, om ikke andet så de økonomiske konsekvenserne af krisens tilstedeværelse i 2020/2021.
Vi har med stor forbløffelse kunne konstaterer, at mange virksomheder på Stevns, trods krisen, boomer voldsomt hen over denne sommer, flere endda har omsætningsrekorder, landbruget får en stor høst og turismen har travlt som aldrig før; MEN uanset hvad, så kan en lille økonomi som den danske ikke forblive upåvirket af et generelt fald i den europæiske økonomi på pt. over 12% i BNP – alle vores store eksportmarkeder Tyskland, Sverige, USA etc. har det skidt og det er ikke et spørgsmål om krisen kommer, men hvornår.
SÅ: Bevar den positive ånd der er på Stevns i øjeblikket og nyd den danske sommer, men vær forberedt på det værste, Stevns Erhvervsråd er forberedt og står klar til at hjælpe, når det evt. bliver svært! – jeg ønsker en god generalforsamling J
—
Carsten L. Jacobsen spurgte, hvordan status er med at forbedre den digitale infrastruktur.
Formand Lars Warm svarede, at Stevns Erhvervsråd fortsat opfordrer Stevns Kommune til at arbejde med de tilgængelige midler for at styrke den digitale infrastruktur.
Erhvervschef Thomas Christensen uddybede, at der er blevet udpeget 7 lokationer til opsætning af mobilmaster. 2 af dem er opsat, resten er forsinket af bl.a. planmæssige indsigelser.
Formandens beretning blev taget til efterretning uden yderligere bemærkninger.
- Den driftsansvarliges beretning
Erhvervschef Thomas Christensen fremlagde beretning:
—
2019 var et godt år i Stevns Erhvervsråd, og der var fuld fart på erhvervslivet. Vi leverede for fuld skrue på den nye erhvervsstrategi, på den nye turismestrategi og vi fandt vores plads i det nye erhvervsfremmesystem efter erhvervsfremmereformen. Fuld gang i den, og erhvervsrådets fokus var på at levere varen. 1. halvår 2020 har været lidt anderledes, men det skal jeg komme tilbage til.
Ny Erhvervspolitik/-strategi
I 2019 stod vi, som Lars slog fast, med den nye erhvervspolitik/-strategi udarbejdet i et samarbejde mellem jer i erhvervslivet, Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune. En strategi, som vi alle holdt fast i, trods den nye erhvervsfremmereform, som i gik drift fra 1. januar 2019.
Erhvervsstrategiens fem fokusområder har Lars udfoldet, og jeg vil holde mit fokus på iværksætteriet og forretningsudvikling af virksomheder, som er de indsatsområder, som vi i Erhvervsrådet er primært ansvarlige for at løfte.
Iværksætteri
Vi har i samarbejde med Stevns Kommune fået etableret iværksætter- og virksomhedsmiljøet Start Up Stevns i forbindelse med Hårlev Bibliotek, og det er en topprioritet i dette halvår at få det fyldt op.
Vi har i samarbejde med Stevns Kommune og en række virksomheder gennemført et forløb med iværksætteri på skoleskemaet, som vi håber kan udvikle sig til flere initiativer omkring iværksætteri i folkeskolen.
Vi har drevet vores iværksætterprogram, hvor vi tager kontakt til nye virksomheder, laver informationsmøder, iværksætterkurser, driver iværksætternetværk og giver individuel vejledning og sparring. Iværksætteriet er vigtigt for Stevns, og vi hjælper stort som småt.
Forretningsudvikling for virksomheder
Vi har igen i 2019 besøgt en lang række virksomheder, og i 2019 en del af dem sammen med borgmesteren på hendes besøg hos de stevnske virksomheder. Et godt initiativ, der giver Stevns Kommune et bedre indblik i de lokale virksomheder og i erhvervsrådets arbejde overfor dem, og det giver virksomhederne kortere vej til kommunen.
Vi har vejledt og sparret med en lang række virksomheder, som et led i vores tilbud til etablerede virksomheder – et tilbud, der også omfatter vores faste kursustilbud i samarbejde med Erhvervshus Sjælland OneDay og RaketVækst (både 1.0 og 2.0) samt vores arrangementer med fokus på viden og værktøjer til virksomheder. Vi har bragt virksomheder og uddannelsesinstitutioner sammen f.eks. så studerende kommer i praktikophold med henblik på at løfte udviklingsopgaver for virksomheden.
Vi byggede også videre på vores kompetence for at samle virksomheder i grupper til udviklingsforløb, og samlede en gruppe produktions- og servicevirksomheder med fokus på implementering af CNC-maskiner. Det med at samle virksomheder til forløb har vi udbygget kraftigt siden 2019, og vil være en stærk satsning fremover.
Den nye Erhvervsfremmereform
Som I kan høre fungerede vi i 2019 meget på samme banen som tidligere med vejledning og sparring til iværksættere og virksomheder efter deres erkendte og også ikke erkendte behov. Dermed kan man godt sige, at fundet vores plads i den nye erhvervsfremmereform. Erhvervsrådet, Stevns Kommune og Erhvervshus Sjælland har været enige om, at vi godt kan køre videre med de tilbud, som vi netop mener gavner vores virksomheder mest. Det var ikke givet. Den lokale erhvervsservice var ved at blive skrevet ud på sidelinjen med den nye erhvervsfremmereform, men blev redet i sidste øjeblik af kommunerne og KL – efter stort pres fra det lokale niveau. Det er vi glade for, og det håber jeg også, at i er :-). Vi prøver stadig at arbejde så tæt sammen med Erhvervshus Sjælland som muligt, og det kommer til at kaste nye tilbud af sig fremover.
Turismeerhvervet
Den anden store politik/strategi, som vi arbejder målrettet på, er Stevns’ Turismestrategi, hvor vi er en af de udviklingsorienterede partnere, som skal være med til at løfte den. Og, det vil vi rigtigt gerne, for Stevns har et stort potentiale her, og vi ved, at turismen har et stort afkast på andre brancher. En stærk turismeindustri er godt for Stevns.
2019 var en ny turismeindsats for os efter en ny turismestrategi med en ny erhvervskonsulent med fokus på turisme Frederik Lund, som efterfulgte Thor Nielsen. Frederik lagde en stærk indsats over det år han var hos os. Frederik startede med at lave en værdikædeanalyse af turismen i Stevns, som klarlagde, hvor det er vigtigst at løfte først, og den plan har vi kørt efter lige siden. Vi har lavet kurser i online markedsføring, løftet virksomheders og Stevns’ online tilstedeværelse, og da Johan Bache overtog efter Frederik også fået vores egen destinationsside under vores fælles destination Sydkyst Danmark. Frederik etablerede også 3 grupper jf. turismestrategien, nemlig arbejdsgrupperne for Oplevelser, Overnatninger og Investeringer. Vi har også et B&B-netværk, et oplevelsesnetværk og et netværk af aktører, der løfter deres online tilstedeværelse gennem et projekt, som vi driver i Erhvervsrådet finansieret af LAG-ordningen, Verdensarv Stevns og Stevns Kommune. Vi har været aktive i etableringen af Stevns Andelsbryggeri og meget aktive i etableringen af Stevns Cykelturistforening, så turisterne nu kan komme rundt på cykel. Vi har også arbejde med og understøttet events, synlighed på AirB&B, ruter og oplevelser, sommerhusudlejningen og udvidet samarbejde med Visit Sydsjælland-Møn og Copenhagen Visitor Center.
I samarbejde med Verdensarv Stevns har først Frederik og siden Johan arbejdet med at udvikle partnerprogrammet, og vi har sammen skabet et projekt med fokus på bæredygtig turisme. Vi har bidraget til kernefortællingen for partnerprogrammet, lavet en nulpunktsanalyse af programmet, og udviklet et tool kit til arbejdet med FN’s verdensmål.
Turismemæssigt har vi fået sat gang i rigtigt mange ting, som Johan nu sætter videre skub i her i 2020 og frem.
Hvis nogen ikke kender historien, så flyttede Frederik job fra England tilbage til Danmark for at være mere sammen med sin kone. Så flytter konen job fra Danmark til Rotterdam, og derfor tog Frederik beslutningen om at følge efter, og vi skal hilse og sige, at de har det rigtigt dejligt. Frederik var glad for jobbet hos os, og vi var glade for ham. Nu er vi glade for Johan. Johan er den helt rettet til at eksekvere på alt det, som vi nu skal skyde af – og eksekvering er det klare fokus.
Sekretariat og projektpartner
Vi har stadig sekretariatet for Udvikling Stevns, vi står stadig for driften af Tinghuset, og vi driver stadig Ungt Ejerledernetværk sammen med Erhvervshus Sjælland. Det er tre vigtige indtægtskilder for Erhvervsrådet, og det er dejligt, når nødvendig indtægt skabes af aktiviteter, som har god synergi med resten af vores arbejde.
Projekter, der har god synergi, og som skaber indtægt, er noget, som vi har brug en del af 2019 og 2020 til at arbejde os ind på. Vi kommer fremover til at være involveret i flere projekter rettet mod virksomheder med top-relevante tilbud, som samtidig giver erhvervsrådet et økonomisk tilskud til at varetage den indsats.
Covid-19.
Så rammer 2020… Det her er jo som sådan en beretning over 2019, men 2020 er svært at komme uden om må man sige. Der er lavet mange vittigheder om 2020 f.eks. tidsrejsende fra Startreck, der hurtigt smutter hjem igen efter besøg i 2020. Den seneste jeg så var året 2020 til MU-samtale hos Gud. Gud var ikke glad, men jeg er ked af at sige, at 2020 fik indtil jul til at forbedre sig, så vi hænger nok på den året ud. Covid-19 var og er ikke god for mange virksomheder, men det har dybest set være business as usual for sekretariatet – vi har hjulpet virksomheder med deres behov og problemstillinger. Man må bare sige, at de behov ændrede sig drastisk på meget kort tid for nogen. Vi intensiverede vores kommunikation og vores budskab var; 1) Hold dig orienteret på virksomhedsguiden, 2) Ring til os, så hjælper vi dig, og 3) Erhvervshuset har en hotline du også kan bruge. Samtidig ringede vi ud til mange virksomheder, og vi prøvede med arrangementer online fremfor med fysisk fremmøde. Jeg er glad for at kunne sige, at det store billede indtil videre er, at vi er sluppet billigt. Mange af de hårdest ramte virksomheder klarer sig igennem, og rigtigt mange af vores virksomheder har været helt uberørte eller har ligefrem oplevet vækst. Vi har været heldige med vores erhvervsstruktur, og turismeerhvervet har oplevet et boom her hen over sommeren, som kan hente noget af det tabte. Både særligt Jesper og Johan har reageret hurtigt med relevante indsatser overfor klemte virksomheder og turismeindustrien. Jeg vil også dog gerne følge op på formandens beretning og også mane til omtanke. Der ligger regninger og venter, og nu er et godt tidspunkt at gøre sin virksomhed mest mulig robust.
Et stærkt Erhvervsråd
Vi skal være et endnu stærkere erhvervsråd, så vi sætter nu meget ind på, at få flere medlemmer. Vores mål er at være 300 medlemmer inden udgangen af 2021, og det må i meget gerne hjælpe med. Det er en vækst på ca. 50 %.
Vi skal også lave flere projekter, der giver økonomi til vores indsats.
Og, vi skal yde endnu bedre medlemsservice, og derfor har i nu alle en primær kontaktperson i sekretariatet, som i vil høre fra minimum halvårligt.
En tak til
Slutteligt en stort tak til jer alle for at bakke op om Stevns Erhvervsråd, og en stor tak til bestyrelsen for godt samarbejde, for at holde et stærkt fokus på strategi og for den øgede interesse for, hvilken forskel vores indsats gør for de lokale virksomheder.
Og, så håber jeg, at alle må slippe nådigt gennem resten af Covid-19 og de økonomiske efterdønninger.
—
Den driftsansvarliges årsberetning blev taget til efterretning uden bemærkninger.
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Erhvervschef Thomas Christensen gennemgik årsregnskabet for 2019.
Regnskabet viste et resultat på 10.123 kr., hvilket er lidt dårlige end forventet, men fuldt tilfredsstillende. Overskuddet foreslås overført til egenkapitalen.
Steen Brahe Sørensen spurgte, hvor længe den kommunale aftale løber.
Erhvervschef Thomas Christensen svarede, at den nuværende aftale løber et år længere end den siddende kommunalbestyrelses valgperiode, dvs. frem til udgangen af 2022.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet uden yderligere bemærkninger.
- Vedtagelse af plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål, efter oplæg fra den afgående bestyrelse
Erhvervschef Thomas Christensen redegjorde for bestyrelsens vedtagne plan for indsatsområder til fremme af foreningens formål:
Bestyrelsen arbejder videre på strategien, som også blev præsenteret sidste år med 11 indsatsområder, hvoraf de fire største indsatser for Erhvervsrådet i 2019 er fremhævet med ”«”:
I samarbejde med Stevns Kommune om Stevns Kommunes Erhvervspolitik:
- Samarbejde med Stevns Kommune og Løsningsorienteret sagsbehandling
- Fysisk og digital infrastruktur
- Iværksætteri «
- Forretningsudvikling for virksomheder «
- Profilering og synlighed
Egne indsatser:
- Tiltrækning af virksomheder
- Stevns Madkulturhus
- Et stærkt erhvervsråd – medlemmer og økonomi «
Særlige indsatser på individuelle aftaler:
- Turisme «
- Tinghuset i Store Heddinge
- Stevns som landdistrikt – samarbejde med Udvikling Stevns
Janni Jørgensen spurgte, hvor mange ansatte der er i sekretariatet.
Erhvervschef Thomas Christensen svarede, at der er fire fastansatte (Thomas, Signe, Johan, Jesper) samt en projektmedarbejder Eva, der er ansat i Udvikling Stevns og beskæftiger sig med LAG-projekter.
Planen for indsatsområder blev godkendt af generalforsamlingen.
- Fremlæggelse af budget for året herunder fastsættelse af kontingent
Erhvervschefen fremlagde budgettet for 2020, som indstillet af bestyrelsen:
Indtægter |
|
Arrangementer – indtægter |
100.000,00 |
Erhvervsserviceindtægter |
60.000,00 |
Stevns Kommune Erhvervsservice |
1.622.865,00 |
Stevns Kommune Tinghuset |
420.000,00 |
Udvikling Stevns |
317.500,00 |
Kontingenter |
300.000,00 |
Projekt SYL med Erhvervshus Sjælland |
115.000,00 |
Projekter |
– |
|
2.935.365,00 |
Udgifter |
|
Arrangementer – udgifter |
150.000,00 |
Erhvervstræf m. Stevns Kommune |
50.000,00 |
Erhvervsserviceudgifter |
80.000,00 |
Markedsføring |
100.000,00 |
Personale |
2.160.000,00 |
Kontor & Administration |
150.000,00 |
Tinghuset |
50.000,00 |
Bestyrelsen |
20.000,00 |
Andre omkostninger |
10.000,00 |
Projekter SYEL |
|
|
2.770.000,00 |
Total |
165.365,00 |
Budgettet blev godkendt ved akklamation.
Bestyrelsen fremlagde forslag om at hæve kontingentsatserne med virkning fra 2021, og fremlagde forslag til nye kontingentsatser.
Forslaget blev godkendt ved akklamation.
- Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag til behandling.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
Opstillet til bestyrelsen er i alfabetisk orden:
Agate Jul Jensen House of Marketing Opstiller
Claus Larsen CL Teknik Opstiller
Dan Rasmussen De Forenede Dampvaskerier Genopstiller
Finn Rasmussen Advokathuset Stevns Genopstiller
Jan Erik Dahl Hansen Investeringsrådgiver Genopstiller
Jens Hansen Mad og Ro Genopstiller
Steen Brahe Sørensen FTS Gruppen Opstiller
Der er valg til 5 pladser i bestyrelsen, og følgende blev valgt ved skriftlig afstemning, hvoraf de fire med flest stemmer er valgt for 2 år, og den med femte flest stemmer er valgt for 1 år:
Agathe Jul Jensen (valgt for 2 år)
Jan Erik Dahl Hansen (valgt for 2 år)
Jens Hansen (valgt for 2 år)
Steen Brahe Sørensen (valgt for 2 år)
Dan Rasmussen (valgt for 1 år)
- Valg af 2 suppleanter
Følgende opstillede som suppleanter til bestyrelsen:
Claus Larsen, Finn Rasmussen.
Begge kandidater blev valgt ved akklamation.
Baseret på stemmer ved bestyrelsesvalget blev Claus Larsen 1. suppleant og Finn Rasmussen 2. suppleant.
- Valg af revisor
Bestyrelsen foreslog genvalg af revisor Hans Jørgen Rasmussen, Lokal Revision.
Hans Jørgen Rasmussen, Lokal Revision blev genvalgt ved akklamation.
- Eventuelt
Der var ingen punkter til evt.
Dirigenten takkede for god ro og orden og opløste generalforsamlingen.
Spørgsmål til bestyrelsen
Kontakt mig
Nyhedsbrev
Modtag relevant og nyttig viden om virksomhedsdrift og vores mange arrangementer.
Tilmeld dig erhvervsrådets nyhedsbrev.
Vores viden er din fordel
Mød Stevns Erhverv
Marie Bisschop-Thomsen
Kommunikations- og Marketingkonsulent
Hans Peter Bonde Jensen
Kommunikationsmedarbejder
se@stevnserhverv.dk
Netværk, viden og fællesskab
Bliv en del af noget større i Stevns
Medlemmer
Årlige arrangementer
%
Genialt
Skyd genvej til viden og netværk
Meld dig ind i Stevns Erhvervsråd
Som medlem af Stevns Erhvervsråd har du nem adgang til en lang række fordele, spændende arrangementer og et stort lokalt netværk af lokale erhvervsdrivende.
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen som medlem af Stevns Erhvervsråd.
Kontakt
Stevns Erhverv
Tinghuset
Algade 8
4660 Store Heddinge
Telefon: 24 76 40 01
E-mail: info@stevnserhverv.dk
CVR. nr. 34001227