Fra den 1. januar 2014 træder nye regler for opsætning af stillads i kraft, herunder rulle- og bukkestillads. Det betyder ikke kun noget for stilladsvirksomhederne, men også for de virksomheder, der udfører arbejde fra stillads.

Reglerne betyder, at fra årsskiftet, skal der være fuld sikring mod nedstyrtning ved både opsætning og nedtagning af stilladser.

Dansk Byggeri oplyser, at arbejdstilsynet har varslet, at de efter årsskiftet vil føre tilsyn med de nye regler. Det betyder ikke kun noget for stilladsvirksomhederne, men også for de entreprenører, som udfører arbejde fra stillads.

Især vil der være fokus på bukkestilladser, som med de nye regler kun vanskeligt vil kunne blive så høje, som branchen ellers er vant til. Arbejdstilsynet vil, ud over at kigge på sikkerheden, også føre tilsyn med stilladsets egnethed til opgaven og om det lever op til de lastklasser og breddeklasser, som standarderne kræver, oplyser Dansk Byggeri.