Nyt navn – samme forening – samme sekretariat
Stevns Erhvervsråd er blevet til STEVNS ERHVERV
På generalforsamlingen d. 23. marts 2023 traf vi en vigtig beslutning. Vi skifter navn fra Stevns Erhvervsråd til Stevns Erhverv.
Med det nye navn ønsker vi at sætte mere fokus på, at vi er medlems- og interesseorganisation for hele Stevns’ erhvervsliv. Stevns Erhverv er en medlemsforening, vi er jeres forening, og vi vil gerne at vores navn viser det aktive samarbejde, vi har med jer virksomheder.
Betegnelsen ”Erhvervsråd” er forældet og sender nu forkerte signaler om et udpeget råd, der gør sig klog på erhvervsudviklingen i kommunen. Engang var betegnelsen bredt benyttet om den lokale erhvervsforening, men det er ikke længere tilfældet for lignende foreninger rundt omkring i Danmark.
Navneskiftet til Stevns Erhverv, signalerer bedre medlemsorganisation, netværk, samarbejde, udvikling, erhvervsliv mv. i forhold til betegnelsen ”råd”. Navnet harmonerer også med vores kollegaer i resten af landet som i stor udstrækning hedder enten ”Erhverv” eller ”Business”.
Stevns Erhvervsråd har et godt kendskab blandt det stevnske erhvervsliv, så vi håber, I hurtigt vil opdage ændringen af navnet, ikke ændrer ved vores arbejde eller den service vi yder til medlemmerne.
Spørg mig

Bliv medlem af Stevns Erhverv
Bliv medlem af Stevns Erhverv og få adgang til sparring, netværk og viden, der styrker din forretning.
Vi hjælper dig med alt fra puljer og tilskud til markedsføring, strategi og udvikling.om medlem står du aldrig alene med dine udfordringer - vi er din lokale erhvervspartner.