Vækstlån – finansiering uden bank
18. september 2013

Har du planer om at udvikle din virksomhed, og kræver det mere finansiering, end din bank kan komme med? Så kan et Vækstlån være noget for dig. Vækstfonden yder Vækstlån til små og mellemstore virksomheder – i alle brancher. Altså både til dig med nogle få ansatte, til dig med tyve ansatte og til dig med et par hundrede medarbejdere.

Vækstlån hjælper dig med at finansiere vækstplaner eller køb af virksomhed, når dine sikkerheder ikke rækker til at opnå den fulde finansiering på almindelig vis i et penge- eller realkreditinstitut.

Det kan du bruge Vækstlån til
Et Vækstlån kan finansiere alle former for vækst og udvikling af din forretning. Det kan eksempelvis være investeringer i produktionsfaciliteter eller opdyrkning af nye markeder. Der skal blot være tale om aktiviteter med sunde økonomiske perspektiver. Du kan også anvende Vækstlån som led i at finansiere et ejerskifte, hvis du vil overtage og videreudvikle en etableret virksomhed.

Læs mere om vækstlån her

Kort om Vækstlån:

  • Vækstlånet skal være på min. 2 mio. kr.
  • Du kan anvende Vækstlån til finansiering af etablerede virksomheder med gode vækstplaner, men utilstrækkelige sikkerheder.
  • Et Vækstlån står som udgangspunkt bagefter andre lån fra pengeinstitutter og øvrige sikrede kreditorer.
  • Vækstlån har en større risiko end almindelige banklån, og renten er derfor højere.
  • Vækstlån ydes direkte af Vækstfonden og er et supplement til virksomhedens øvrige finansiering.

Den 3. oktober kan du høre om dine muligheder for at få et Vækstlån, når der afholdes informationsmøde på Scandic i Ringsted. Tilmeld dig til mødet her 

Vil du hellere vide mere om, hvilke muligheder du har for at få finansiering af dit projekt i banken? Så kom med til Åbent Netværksmøde i Jyske Bank i Køge den 7. oktober.Du tilmelder dig her