Customize Consent Preferences

We use cookies to help you navigate efficiently and perform certain functions. You will find detailed information about all cookies under each consent category below.

The cookies that are categorized as "Necessary" are stored on your browser as they are essential for enabling the basic functionalities of the site. ... 

Always Active

Necessary cookies are required to enable the basic features of this site, such as providing secure log-in or adjusting your consent preferences. These cookies do not store any personally identifiable data.

No cookies to display.

Functional cookies help perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collecting feedback, and other third-party features.

No cookies to display.

Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics such as the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.

No cookies to display.

Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.

No cookies to display.

Advertisement cookies are used to provide visitors with customized advertisements based on the pages you visited previously and to analyze the effectiveness of the ad campaigns.

No cookies to display.

Nu er valgkampen i gang på Stevns
11. september 2013

På trods af styrtregn og landskamp i fjernsynet, var der alligevel mødt omkring 60 mennesker op til Erhvervstræf ’13 i Hårlev Hallen. Erhvervstræffet stod denne gang i kommunalvalgets tegn, og 10 spidskandidater og en enkelt lokalformand for Fremskridtspartiet var samlet til erhvervsdebat. Køge Handelsskoles markante direktør, Tim Christensen, styrede veloplagt kandidaterne gennem debatten. Han indledte aftenen med at byde velkommen:

– Det er godt at se så mange partier her i dag – Stevns må være den mindste kommune med flest partier, konstaterede han med et glimt i øjet.

Iværksætteri på dagsordenen

Debatten blev sparket i gang af et spørgelystent publikum, der udfordrede politikerne på deres erhvervspolitik. Et af aftenens store temaer var iværksætteri, fordi Stevns mangler private arbejdspladser, og raten, hvormed nye virksomheder etableres på Stevns, er blandt de laveste i Region Sjælland. Samtidig må mange af de nystartede virksomheder hurtigt dreje nøglen om igen. Derfor lød et af spørgsmålene til politikerne; Hvad vil I gøre for at styrke iværksætteriet på Stevns?

det er afgørende, at vi bruger kræfterne på at holde liv i iværksætterne, samtidig med, at vi udvikler de mindre virksomheder, der har potentiale til at vokse – der har vi mulighed for at hente op til 1400-1500 nye job, lød det fra Socialdemokraternes spidskandidat Steen S. Hansen.

Mogens Haugaard Nielsen, der er Venstres spidskandidat, understregede efter paneldebatten ligeledes vigtigheden af at hjælpe de nystartede virksomheder:

– Via Stevns Erhvervsråd skal vi skabe et netværksforum for nystartede virksomheder, og det vil være interessant at lægge den slags aktiviteter i det nye Tinghus, så det kan blive et erhvervscenter i kommunen. Samtidig mener jeg, at erhvervsrådet skal knyttes tættere til Økonomiudvalget i næste valgperiode, så det kan få større politisk betydning.

Et lignende forslag kommer fra de Konservatives spidskandidat, Thor Grønbæk, der foreslår at samle de nystartede virksomheder i et iværksætterhus, hvor de kan bruge hinanden til sparring.

Erhvervschef Thomas Christensen glæder sig over, at politikerne ønsker at komme iværksætterne til undsætning:

– Det er glædeligt, at der fra politisk side kommer mere fokus på at hjælpe dem, der starter virksomhed op på Stevns. Det ligger godt i tråd med Erhvervsrådets erhvervsstrategi, hvor vi ønsker at gøre en ekstra indsats for iværksætterne. Vi foreslår derfor helt konkret, at vi styrker iværksætteriet ved at tilkoble en iværksætterkonsulent, som de nystartede virksomheder kan trække på.

Politikerne skal ud i virksomhederne

På trods af politikernes valgløfter, var det dog ikke alle fremmødte, der var lige imponerede over deres præstationer:

– Der er ikke kommet de store overraskelser i aften. Jeg synes, at politikerne skulle tage ud og besøge virksomhederne på Stevns og diskutere deres erhvervspolitik der. Så kan de få mere føling med, hvad der optager erhvervslivet, lyder opfordringen til politikerne fra Ulla Henssel, der på 30. år er kvinden bag Scanchemi Plastindustri i Strøby.

Politikerne får dog i de kommende måneder rig lejlighed til at finpudse deres politik og tale med vælgerne, inden kommunalvalget afgøres den 19. november – og med gårsdagens Erhvervstræf ’13 er valgkampen for alvor blevet skudt i gang.