Hvordan får du et solidt fundament til din markedsføring. Hint: det starter med god kommunikation og med en god plan. Det er det, vi skal se nærmere på, på denne workshop sammen med Camilla Gregers-Høegh fra Mecatum.
Tirsdag d. 10. november 2026 kl. 09-11 i Tinghuset (Store Heddinge, Stevns)
Denne workshop er for dig, der synes det er svært at komme i gang med din markedsføring og som synes det hurtigt bliver uoverskueligt. Vi bryder tingene ned og viser dig, hvordan du samler det i én plan.
Hvad kan du forvente:
- Konkret øvelse til at finde din målgruppe(r)
- Hvordan finder du på indhold – og hvad er det gode indhold
- Strategier for hvornår og hvordan du skal bruge de forskellige platforme fx hjemmeside og nyhedsbrev
- Nyttige tips og tricks til hvordan du går fra kommunikation til markedsføring – hvordan sætter du ild til din plan?
Workshoppen er for begyndere, men alle kan lære noget nyt og spændende! 🎓
Kommunikation er fundamentet og markedsføringen er det færdige hus, men hvordan kommer du der hen og hvordan skal det se ud. Det er essensen af denne workshop.
Praktiske detaljer:
Workshoppen er åben for alle, men vi opfordrer til, at man melder sig ind i Stevns Erhverv, hvis man ikke allerede er medlem, for at støtte og bidrage til vores lokale erhvervsservice. Bliv medlem lige her
- Medbring gerne en computer, vi skal teste tingene i praksis.
- Der er 15 pladser til workshoppen.
- Tilmeld dig nu og få redskaber til din e-mailmarketing.
DENNE WORKSHOP UNDERVISES AF Camilla Gregers-Høegh, Mecatum og Marie Bisschop-Thomsen, kommunikations- og markedsføringskonsulent i Stevns Erhverv.
Efter workshoppen:
- Efter workshoppen kan du blive en ekstra time og få individuel sparring eller sidde og arbejde videre med dine annoncer. Det er en perfekt mulighed for at få personlig assistance og yderligere vejledning til at implementere det, du har lært under workshoppen. Alle er velkomne til at blive og udnytte denne ekstra tid til at forbedre deres annonceringsstrategi eller få svar på specifikke spørgsmål. 🕚📝
- Du kan også booke 1-1 sparring med Marie fra Stevns Erhverv efterfølgende.
Detaljer om arrangementet
Tid: tirsdag d. 10. november kl. 9-11
Sted: Tinghuset, Algade 8, 4660 Store Heddinge
Pris: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, da der er begrænsede pladser
Kontakt: Kommunikations- og markedsføringskonsulent Marie Bisschop-Thomsen, marie@stevnserhverv.dk
Spørg mig

Marie Bisschop-Thomsen
Kommunikations- og Marketingkonsulent
Mød din underviser
Camilla Gregers-Høegh rådgiver virksomheder og foreninger i skriftlig kommunikation på web og tryk og leder digitale projekter godt fra start og sikkert i mål. Derudover layouter hun medlemsblade, brochurer og andre tryksager, så modtageren får lyst til at fordybe sig i indholdet. Hun arbejder både 1:1 med virksomheder og foreninger og underviser på kurser og workshops.
Passion og nysgerrighed driver hende i arbejdet, og en uddannelse som cand.comm. fra RUC og ITU samt en projektlederuddannelse fra Mannaz sikrer den faglige ballast.
Få mere at vide om Camilla og hendes ydelser på www.mecatum.dk.
Følg med hos Camilla på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/camillagregershoeegh/.
Snup Camillas guide med 12 hverdagsvenlige tips til indhold, der fanger og fastholder din modtager: https://mecatum.kit.com/12-hverdagsvenlige-tips-til-indhold.




