Iværksætteri kræver mod og tålmodighed. Selv hvis du fejler, kan du lære af det og blive bedre.

Forretningsudvikler i Stevns Erhverv, Peter Bisgaard har stor succes med at hjælpe nye iværksættere godt i gang med deres virksomhed – og så er det én af de opgaver, han brænder mest for. I dag deler han sine 6 bedste råd til iværksættere.

  • Vær passioneret: Start noget, du virkelig kan lide og brænder for. Det gør det nemmere at blive ved, selv når det bliver svært.
  • Få et godt netværk: Snak med andre, der har erfaring med at starte egen virksomhed og opbyg et godt netværk. Søg professionel hjælp og viden fra folk med kendskab til branchen.
  • Vær klar på at lære: Du vil ikke kunne alt fra starten. Vær åben for at lære nye ting og udvikle dig. Husk at sætte tid af til at udvikle din forretning, det er lige så vigtigt som produktion.
  • Hold fokus: Sæt nogle klare mål, læg en strategi og prøv ikke at gøre for mange ting på én gang. Opbyg en del ad gangen, bliv dygtig til det – og så kan du rykke videre.
  • Kend dine kunder: Du skal lære dine kunder og din målgruppe at kende. Undersøg, hvad folk har brug for, og tilpas dine idéer, produkter og strategi så det passer. Det hjælper ikke at tilbyde verdens bedste produkt, hvis ingen efterspørger det.
  • Vær fleksibel: Når du har været i gang lidt tid, vil du opleve at markedet eller dine kunder ændrer behov. Vær klar på at justere dine planer, hvis det er nødvendigt. 

Spørg mig

Peter Bisgaard

Peter Bisgaard

Forretningsudvikler

Derud over er det sværest ofte er finde pladsen i markedet til dit produkt. Du har måske hørt nogen tale om “red ocean/blue ocean” metaforen. Målet er at finde et marked, hvor dit produkt er unikt og du derfor har det for dig selv. Mere realistisk for mange, er det at finde et marked, hvor der ikke er mange konkurrenter eller hvor du geografisk har en fordel.

Her er 3 punkter som er vigtige at have styr på

1

Værditilbudet – hvad tilfører produktet af værdi, hvorfor skal kunden købe dit produkt? Du skal starte med at have styr på din kerne; dit “why” og ud fra det, skal du kunne fortælle kort og præcist hvorfor kunden skal købe dit produkt – hvad gør dig unik. Det er helt grundlæggende for, at du kan udvikle både din forretning og dine produkter så de passer til markedet.

2

Konkurrenter og tendenser i markedet – hvad gør konkurrenterne helt præcist, find ud af hvor der er plads til dit produkt. Det kan også være, at du kan indgå i samarbejder med andre og på den måde tilbyde et særligt produkt.

3

Prissætning – Det er en af de sværeste ting for mange iværksættere. Hvad skal mit produkt koste. Her skal du tænke på, at succesen for dit produkt også kan handle om, hvordan prisen præsenteres for kunden. Det kan være en pakkepris, abonnement, klippekort med flere, det vigtige er, at du sørge for at prissætningen giver dig manøvre rum i markedet

Der er helt sikkert mange andre gode spørgsmål, nogle af de emner jeg ofte taler med iværksættere om, er følgende:  CVR nr, salg, kunder, SoMe, regnskab, leverandører og bank som de mest typiske, men der er ofte også andre emner.

Kontakt Peter og få hjælp til at udvikle din nye virksomhed.

Bliv medlem af Stevns Erhverv

Bliv medlem af Stevns Erhverv og få adgang til sparring, netværk og viden, der styrker din forretning.
Vi hjælper dig med alt fra puljer og tilskud til markedsføring, strategi og udvikling.om medlem står du aldrig alene med dine udfordringer -  vi er din lokale erhvervspartner.