Opfindelser der gør forskellen
Når håndværkerne rundt om på byggepladserne skal bruge materiel, de ikke selv har, så lejer de det hos Morten Ingemann Nielsen. Han har udlejningsvirksomheden LejMin.dk, der udlejer lifte og gravemaskiner
Og så opfinder Morten arbejdsmiljøløsninger, der skal gøre arbejdet lettere: ”Det handler om, at løse udfordringer der opstår. Fx de lifte,
der bruges på sygehusene. Her er der sænkede lofter og alt, du skal have adgang til som håndværker, ligger over de lofter.
Så jeg har opfundet en mandskabsindsats, der nøjagtig passer til loftspladerne. Den er udstyret med lysdioder til afmærkning, så du fra gulvet kan se, at den er placeret rigtigt. Så er det bare at køre den hele vejen op igennem loftet inkl. ham, der skal ordne et eller andet.”
En emneløfter
Det andet Morten har opfundet er en emneløfter, der kan sættes fast på liften. Hvis du fx skal sætte et rør op i loftet, så skal du både skrue og løfte samtidig. Det kræver normalt mindst to mand.
Emneløfteren sørger for at løfte og holde røret på plads, så du har hænderne fri til at fast gøre det. ”Jeg har udviklet meget på den her, for at den skulle være stabil og solid nok. Og nu, hvor den er i mål, så virker den på mange måder utrolig simpel, men den løser et problem mange håndværkere står med ofte,” forklarer Morten, mens han viser hvordan emneløfteren virker.
Komplicerede regler når man tænker ud af boksen
Mortens har oplevet at have store udfordringer med at få godkendt tingene. Og har derfor også måtte tilpasse sine opfindelser, så de passer til reglerne. ”Det har været en kæmpe udviklingsproces, at få lov til at sætte noget op i en lift og bruge det som et stykke værktøj.
På den måde bliver det ikke en del af liften og derfor skal der ikke de samme tilladelser til,” forklarer Morten, der er glad over, at han nu er kommet i mål. ”Vi er nået i mål nu, og den første er komme op at køre i Kalundborg. Lige nu lejer jeg den kun ud – men drømmen er at kunne sælge den, når den er trykprøvet.
Udlejningsvirksomheden
Og netop det, at Morten udlejer lift inkl. den nye emneløfter, er en god måde at vise tingene frem og giver kunderne mulighed for at afprøve den.
Det kommer selvfølgelig også med udfordringer, men dem tager Morten gerne med. ”Jeg sætter en ære i at give den rigtige rådgivning og hjælpe folk med at finde den rigtige løsning, så jeg kan sende det rigtige materiel. Jeg vil hellere sige nej tak til en kunde end at få materiel hjem, der er splittet ad.”
Morten har 40-års jubilæum i år, og har stadig gejst til at udvikl flere nye løsninger.
Skyd genvej til viden og netværk
Meld dig ind i Stevns Erhverv
Som medlem af Stevns Erhverv har du nem adgang til en lang række fordele, spændende arrangementer og et stort lokalt netværk af lokale erhvervsdrivende.
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen som medlem af Stevns Erhverv.
Tilmeld dig nu
Tilmeld dig nu

