Kære erhvervsdrivende i Stevns Kommune,
I midten af januar sendte Stevns Erhvervsråd for første gang et stort nyt erhvervsmagasin på gaden.
Vi havde glædet os til, at alle erhvervsdrivende i kommunen skulle modtage vores nye erhvervsmagasin. Vi er derfor rigtig kede af og dybt skuffede over at erfare, at mange af jeres magasiner aldrig er blevet omdelt.
Vi havde netop valgt at indgå en aftale med distributionsselskabet, Bladkompagniet, fordi de garanterede os en hurtig omdeling. Vi havde en klar forventning om, at et professionelt firma som dem ville have helt styr på det.
Vi har nu gennem længere tid prøvet at få tilbageleveret de manglende magasiner, så vi selv kunne køre ud med dem til jer, men det er desværre ikke lykkedes.
Vi vil rigtig gerne høre fra jer, som mangler at modtage magasinet, og så vil vi sørge for, at I får et, så længe vi stadig har nogen på lager.
I kan også gå ind og læse det online på: https://issuu.com/stevnser…/…/stevns-erhvervsmagasin-endelig
Kontakt kommunikationskonsulent Signe Kjærbølling – signe@stevnserhvervsraad.dk – tlf. 40148916, hvis du mangler at modtage dit magasin.